@ Lynild
Ok, han havde andre dårligere muligheder. Moreno er jo en decideret dårlig mulighed, når Klopp vælger Alexander-Arnold i den anden side. To defensivt ringe backs er et skidt match imod Arnautovic og Shaqiri.
At rykke Clyne over i venstre side gav samtidig mulighed for at smide Milner op på midtbanen, hvilket så heller ikke var en åbenbaring. Lucas havde dog nok ikke gjort den store forskel.
Den ekstra defensive spiller var en konsekvens af, at Klopp ikke havde en eneste kvalitetsspiller i offensiven i startopstillingen. At rykke Wijnaldum eller Milner frem havde ikke givet meget mere offensiv kvalitet, da de ikke er spillere, der kan ret meget på egen hånd.
Tremandsforsvaret fungerede ikke særlig godt. Enig. Men når alternativet ikke er særlig attraktivt, så virker det bare en smule underligt at insistere på, at det helt sikkert havde været en meget bedre løsning. Klopp råder over en trup, der ikke kan lide at forsvare dybt, som ikke vinder særligt mange luftdueller, og som ind imellem mangler råstyrke. Hvornår skal Klopp blive ved med at insistere på at forsøge at få kampene spillet på sine egne præmisser, og hvornår skal han erkende, at det bliver svært og forsøge at kompensere for de åbenlyse mangler?
Jeg synes, at det er ok at forsøge at ramme kompromisset, når han mangler fem offensive spillere og to teknisk stærke midtbanespillere. At det ikke lykkedes særlig godt, betyder ikke, at alternativet havde været bedre.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"