Der er godt nok meget Klopp-bashing rundt omkring på nettet. Vi har 70 point. Efter 36 kampe. Med et hold uden deciderede fodboldstjerner.
Hvem skal vi erstatte Klopp med? Guardiola, Mourinho, Wenger? Kun Guardiola klarer det marginalt bedre efter 36 kampe, de andre klarere det dårligere, og alle tre har på papiret dyrere/bedre spillere.
Og hvad med Pochettino, som har haft et fremragende forår, men var knap så stærkt kørende før nytår.
Ja, vi havde en elendig januar/februar, vi har misset et par matchbolde her til slut, og vi skulle nok have købt lidt ind i januar. Men det samme kan man sige om de øvrige hold, som ikke ligger nummer 1.
Hvad værre er. Klopp væltede heller ikke Dortmund i succes fra day one! Det var fremgang over sæsonerne. Som det nu kræver at tage et sub-top-hold til toppen. Vi må stole på projektet. Klopp lader også til at være en klubmand, der ikke blot stræber efter et større job.
Det er klart, at såfremt en sæson går dårligere end den forrige, kan man tale om tilbagegang og fyring. Men her er vi i en situation, hvor vi, da Klopp overtog roret for 1,5 sæson siden, lå og rodede på en 10. plads. Nu er vi på vej i Champions League.
Også Benitez forbedrede, trods Cup-mirakler, også Liverpool år for år, i hvert fald i ligaen, hvor det kulminerede i foråret 09 med det bedste LFC-hold siden mesterskabstiden. Og det hold, som blev nummer 2, spillede 8 uafgjorte i en række af 11 kampe hen over december og januar.
-