Nu er "fysisk" sådan en sær størrelse at benytte. Ward-Prowse, Romeu, Clasie, Davies og Højbjerg i forskellige konstellationer, har vist sig ret dygtige til at slå en fodboldkamp i stykker. Særlig grundet Davies og Romeus arbejdsradius, kløgtige placeringer og i øvrigt presset på boldholder og jagten på andenbolde. Det veksles så typisk til kontrangreb når bolden vindes.
Fint. Som udgangspunkt vil jeg langt hellere have Emre Can til optrevle kontraangreb i 6´er rollen end Lucas. Emre Can er i stand til at dække langt større områder og i store dele af de kampe han har skulle spille på positionen, har han gjort det strålende. I særdeleshed i sidste sæson, men også i de kampe han har fået på positionen i denne sæson. Mit indtryk er ikke at han placerer sig som en idiot relativt til Lucas, som jeg ser som noget nær det eneste parameter Lucas ville kunne konkurrere på i forhold til Emre Can.
Jeg har svært ved at se hvorfor en midtbane bestående af Emre Can, Lallana og Wijnaldum som udgangspunkt skulle være underlegen i forhold til Southampton´ midtbane. Wijnaldum er en glimrende presspiller, og har ligeledes en stor arbejdsradius. Det samme med Lallana. Lallana vil jeg sågar mene er vores bedste presspiller i skarp konkurrence med Firmino. I hvert fald er han oftest omdrejningspunkt i presspillet. Jeg vil også være forsigtig med at købe et argument om at balancen ville blive ændret markant ved at skifte rundt på Lallana og Lucas og betingelserne for kontraangrebene således ville være markant forbedret for Southampton. Det handler i lige så høj grad om indbyrdes forståelse og en fornuftig rollefordeling.
Wijnaldum, Firmino og Coutinho er dog i udgangspunktet kreativt nok og problemet var jo ikke at Saints havde det let på bolden.
Der er bred konsensus om at Wijnaldum ikke har været specielt kreativ for os, så jeg ved ikke hvorfor han skal med i den ligning. Lallana derimod, har været afgørende for at offensiven har fungeret sæsonen igennem. Delvist som bindeled mellem midtbane og angreb, ligesom han selv har været en direkte trussel i assist og afslutningsspillet.
Jeg er enig i at manglen på fart, generelt set, er et problem.