Redigeretlør 29. jul 2017
Jeg er ikke voldsomt bekymret i forhold til vinduet indtil videre. Jeg synes Salah er en glimrende tilføjelse, der har potentiale til at blive en PL profil for os på samme måde som Mané blev det i sidste sæson. Jeg har noteret mig at Fribytter ikke er overbevist. Han peger vist nok på at de små rum kan blive en udfordring for ham. Det er muligt, men af hvad jeg har kunne læse rundt omkring fra folk som har fulgt ham i Roma lyder det ikke som noget der skulle være en nævneværdig svaghed ved hans spil. Han bliver af nogen kaldt den egyptiske Messi og jeg kan egentlig godt se at de minder om hinanden i deres måde at spille på. Salah boltrer sig når han får pladsen til at udnytte sin fart, men jeg synes ikke der er så meget der tyder på at han er decideret svag eller ubrugelig mod hold der står dybt og kompakt. Når vi har folk der kan slå skarpe bolde i dybden, i et begrænset bagrum, kan folk som Salah og Mané også her udnytte deres fart og bevægelighed. Salah virker frisk nok i hovedet, synes jeg, til at bevæge sig nogenlunde kløgtigt og udnytte sin fart fornuftigt også i disse situationer.
Solanke ser spændende ud.
Robertson synes jeg er en udmærket tilføjelse. Kender ikke så meget til ham, men håber han er dygtig nok til at slå Milner af på relativt kort sigt. Klopp og co. må jo mene han kan bruges.
Hvis det er de eneste tre spillere vi ender med at handle, er jeg dog enig i at det er for magert til at kunne kaldes en succes. Særligt med henblik på vores defensive problemer. Men det er jo så også alt for tidligt at konkludere på, eftersom der er en måned endnu til vinduet lukker.
Optimalt set havde vi handlet alle de spillere vi skulle bruge så de stod klar fra start af pre-season, men come on, det er måske også en anelse urealistisk, er det ikke?
Allerhelst vil jeg gerne have Van Dijk. Hvis han ellers kan finde de niveau han havde før han blev skadet, tror jeg han kunne forstærke vores defensiv markant. Han virker til at have et godt overblik, ledertype og er stærk i luften. Jeg kan godt forstå man har ville strække sig langt for at hive ham i land.
Det samme med Keita egentlig. I den forstand at han virker utrolig spændende. Modsat Van Dijk ville han dog ikke skulle decideret udfylde et hul i truppen, jeg synes allerede vi har gode muligheder for at sammensætte en rigtig stærk og konkurrencedygtig midtbane. Men Keita ville så lige kunne tilføje dét ekstra med de kvaliteter han tilbyder. En potentiel verdensklasse spiller.
Jeg kan forstå D.B.R. er træt af silly season, men alligevel higer efter nogle rygter han kan æde råt. Personligt er jeg bedøvende ligeglad hvor mange tusinde spillere vi er rygtet til, jeg håber bare vi ender med at have addresseret de issues som sprang mere eller mindre tydeligt i øjnene i sidste sæson, så vi kan bygge på. Et af disse issues adressere Salah potentielt, idet han tilbyder fart og slutprodukt. Uden Mané så vores offensiv til tider sårbar ud. Den defensive organisation kan forhåbentlig løses med et kvalitetskøb til midterforsvaret, meget gerne Van Dijk. Venstre back er måske, delvist, løst med Robertson. Det er i hvert fald et bud på en løsning.
Derudover har jeg så heller aldrig købt præmissen om at vi i sidste sæson havde en for smal trup til det antal kampe der skulle spilles. Vi havde snarere for mange skader til nøglespillere. Og det var den type skader der er svære at spore tilbage til træningsmængde eller metode, eftersom der var meget få muskelskader. Man kan vel tillade sig at håbe at vi kan være en smule mere heldig på det parameter i den kommende sæson.
Og så er der jo også lidt positive røster omkring Sturridge.
Man kunne da ligeledes håbe at han kunne oppe sit bidrag en smule fra sidste sæson. Kan han genfinde lidt niveau, vil det jo også næsten være som en ny signing.
Med andre ord, vil jeg faktisk være relativt tilfreds hvis Van Dijk bliver den eneste vi sikrer os her i august. Ikke overvældet, men tilfreds.. En breddespiller eller to yderligere ville selvfølgelig heller ikke gøre noget, eftersom der selvfølgelig er lidt flere kampe på programmet i forhold til sidste sæson.