Tja, ligenu accepterer jeg gerne, at forsvaret ikke styrkes, hvis det betyder, at Coutinho bliver. Desværre hænger tingene ikke sådan sammen.
Det lader til, at klubben har forsøgt at tage højde for det meste i vinduet. Man er bare løbet ind i to klubber, som under ingen omstændigheder vil sælge deres profiler, hvilket er relativt sjældent, og så sker det ret usandsynlige, at Neymar måske skifter til PSG for åndssvagt mange penge, hvilket samtidig nærmest er en latterliggørelse af FFP, som iøvrigt var en af grundene til, at FSG så nogle muligheder i europæisk fodbold. At Barca, som det rygtes, at de vil, ikke kan anklage PSG for at bryde reglerne, er en anden diskussion.
I begyndelsen af vinduet stod man med to topprioriteter, som meget gerne ville til Liverpool, mens der ikke var den store interesse for profilerne. Nu er situationen helt anderledes.
Planen, som jeg ser den, har været at forstærke forsvaret her og nu, og ellers har det drejet sig om at gøre holdet mindre afhængigt af Coutinho uden at give ham en mindre rolle. Det kan lyde paradoksalt, og det er ikke sikkert, at det kunne lykkes, men indkøbet af Salah har gjort, at Klopp kan benytte Coutinho på andre positioner. Og et indkøb af Keita ville give midtbanen den ekstra dynamik og offensive tænkning, som decideret kunne komme til at mangle, hvis Coutinho ikke var tilgængelig. Og så ville man kunne skyde Coutinho af næste sommer med lidt mere sindsro, når Iniesta trak sig tilbage, hvis Barca stadig var interesseret til den tid.
Keita er en speciel type, som man ikke finder i mange andre klubber. Og Coutinho er en speciel spiller at erstatte. Men Klopp har overrasket før og kan gøre det igen. Desuden så kan Coutinho ikke både erstatte Neymar og Iniesta, så Barca er måske villig til at acceptere, at Coutinho måske først er mulig at få fat i til næste sommer.
Og så lige en detalje om de høje transfersummer. For det første så er det vel kun Spurs, der ikke har købt en spiller til over £40 mio. af topklubberne endnu. Selv Everton ser ud til at købe Gylfi for £50 mio.. Og hvis man ellers ser, hvad midtbanespillerne har kostet PL-klubberne, så skal Liverpool over de £40 mio. og nok også de £50 mio. for at få fat på en kvalitetsspiller. For det andet har PL et loft på, hvor meget lønbudgettet må stige fra år til år. Dvs. at Liverpool konstant vil halte efter de klubber med højere lønbudget, hvis de hver sæson øger lønbudgettet med det maksimale. Den eneste måde Liverpool samlet set kan matche disse klubber er på transfersummer. Ikke fordi Liverpool har flere penge end disse klubber, men fordi der er kommet så mange tv-penge i PL, og fordi klubber sjældent køber et hav af nye spillere i hvert vindue, så Liverpool kan lettere tage chancer, hvad angår transfersummer. Risikoen for Liverpool er dog større, da et dyrt fejlindkøb har større konsekvenser for mulighederne i de følgende vinduer. Men det giver altså mening for Liverpool at se stort på transfersummerne, hvis det er spillere, der er relativt lønlette i forhold til prisen. Salah er et godt eksempel. Keita egentlig også, hvis rygterne om lønnen er sande. Van Dijk er derimod dyr i alle henseender, men er måske også den spiller, som klubben har mest brug for her og nu - medmindre Coutinho bliver solgt.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"