Jeg kan sagtens følge dine argumenter. Det er muligt, at det er min egen holdning til de her transferanmodninger, der får lov at dominere. Som sagt var jeg klar til at smide De Gea på et fly til Madrid, for jeg kan ikke holde ud af at tænke på, at der skulle rende en spiller rundt på Old Trafford i rød trøje (figurativt, jeg er med på, at han er målmand) og ikke brænde for klubben, fordi han hellere ville være i Spanien.
Han har hevet sig op, men der er trods alt også forskel på situationen. Han blev ikke nægtet et skifte den sommer og måtte heller ikke indgive en transferanmodning, så der var trods alt ikke de samme spændinger i luften, som der må formodes at være mellem Coutinho og Liverpool nu. Hvis klubben tror, at de kan lave en gentagelse af Suarez-handlen, så er det jo selvfølgelig det mest optimale, det kan jeg sagtens følge dig i.
Hvorfor skulle Coutinho gå og surmule i 12 måneder nu hvor finder sted næste sommer?
Jeg tror at alle spillere vil yde deres bedste hvorend de er i denne sæson.
Det er jo en dejlig overbevisning at have, men det er bare ikke altid det holder i virkeligheden. På den anden side af bordet går Van Dijk og træner for sig selv, fordi han ikke må skifte for Southampton. Tror du også han går og tænker, at han hellere må gøre sit bedste til træning i øjeblikket, fordi han helst skulle sørge for at være så attraktiv som mulig igen næste sommer?