Jeg lærer dog aldrig at forstå, hvorfor forsvarsspillere er så ivrige efter at gå ned i unødvendigt hasarderede tacklinger i den slags situationer. N´Gogs skudmuligheder var yderst begrænsede fra så spids en vinkel, som tilfældet var her, og der var to forsvarere, der stod umiddelbart foran N´Gog, der havde mere end gode chancer for at pille bolden fra ham.
Det kan du selvfølgelig have ret i, SK, men gør det, hvad franskmanden gjorde, det mere rigtigt eller forkert? Og hvordan kan en dommer, der fra sit allerførste kursus får at vide, at han pinedød skal være 654654% sikker, inden han peger på pletten, tildele et forsøg fra 11 meter i sådan en situation?
N´Gog-situationen er dog for mig kun en side-distraktion. Der er væsentlig mere gods i diskussionen om, hvorfor et hold, der lavede en bunke mål og havde chancer til det 4. dobbelte, lige pludselig har så svært ved at åbne 10-mandsforsvar op, og komme med noget overraskende.