Jeg har fra sidelinien med stor idlevelse fulgt jeres interessante debat om Liverpools komplekse situation, og jeg må sige, at jeg ikke forstår, at nogen kan bifalde fyringen ( eller hvad det afbrudte arbejdsforhold nu kan kaldes ) af Benítez med grundlag i f.eks. 7´ende pladsen i afsluttede sæson, spillet og div. mislykkede transfers.
For det er jo tydeligt, at en langt større dagsorden er sat i vandet i Merseyside-klubben.
Personligt er jeg ikke fan af Benítez, men det er omvendt også tydeligt, at Liverpool igennem de seneste år har fået øjnene op for 2 forhold; 1 ) : Kopier Man. United- og Arsenal-stilen med en manager, der får vide beføjelser og skal dumme sig gevaldigt for at ryge på porten og iøvrigt er destineret til at sidde i mange år, og 2 ) : Benítez var denne manager.
Hvis jeg skulle vælge ståsted i jeres debat; Crouchinho mod de fleste andre, ville jeg indiskutabelt vælge Crouchinhos indgangsvinkel - selvom hans syn på sagen nok alligevel er en tand for sort. Omvendt kan det også tage ekstremt lang tid med en køber, hvorfor man vel ret beset kan skrue en ekstra gang op for pessismisme-barometret uden at være helt ude af takt med virkeligheden.
Til gengæld mener jeg også, at man skal se Benítez-afgangen i et helt andet lys, da man må tage højde for, at planlægningen i at gøre en betydelig størrelse som Liverpool salgsmoden givetvis er et større projekt end umiddelbart antaget.
Jeg forstår godt, hvis et led i den proces er, at fjerne en manager, som både kunne være i opposition - i hvert fald er Benítez ikke en ny ejers opfindelse - til en køber af klubben, men også udgør den første forhindring i forh. til tilhængerne, hvis den nye ejer under alle omstændigheder vælger at starte på en frisk, skabe sit helt eget projekt og ser det ofte indlysende fornuftige i at brænde alle broer til fortiden ( organisationsmæssigt ). Nu slap man af med Benítez billigt - en ny ejer havde givetvis skulle grave dybt i pengepungen, man kan starte et splinternyt projekt og man kan løfte overliggeren og genføde optimismen med det samme - Benítez ( selvom han kun var "træner" ) havde givetvis fået så stor magt, at han var en decideret forhindring for den overtagelse, der måske nok kuldsejler Liverpool i 1 - 2 sæsoner, men som tingene har udviklet sig med Hicks & Gillett er den eneste farbare vej ind i fremtiden.
Og derfor forestiller jeg mig også, at Liverpool i første omgang disker op med en hjemmefødt løsning til trænerposten, der ikke mere end lige magter at lede holdet og er indforstået med en intern dagsorden om, at løsningen er en anden og mere vidtfavnende i det øjeblik en ny ejer sætter sig for bordenden.
Situationen omkring Benítez har utvivlsomt flere ansigter end blot spanierens umiddelbare meritter på de fronter, hvor han nu var indblandet.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."