Fair nok, Optimist!
Jeg trænger bare til en magtdemonstration og syntes det havde været god timing at levere den i aften, også med tanke på det kommende kampprogram, der lige får et nøk op i sværhedsgrad den næste måneds tid. Det havde været fint lige at indlede den med at køre Inter over. Men som en anden bruger var inde på, så kan det selvfølgelig også være det kan bruges som et slags wake-up call. Jeg tvivler dog på at kampen bliver evalueret som en decideret dårlig kamp, for jeg er da også enig i at det langt henad vejen var en disciplineret indsats, hvor vi holdt Inter fra det helt store. Med andre ord endnu en cruise-control indsats, hvor marginalerne bare ikke lige var på vores side, som de ellers plejer at være. Og heldigvis uden de store konsekvenser. Men hvis vi skal undgå, at det får konsekvenser den næste måneds tid, så tror jeg vi skal steppe lidt op i nogle kampe. Men vi får at se. Brighton ude, ligner endnu en cruise-control, men vi ved selvfølgelig fra tidligere på sæsonen, at hvis de får lov til at spille deres spil, så er de farlige.
Tak for kampen til Flying Dutchman og Inter. Det blev kamp til stregen, må man sige. To flotte kampe af Inter, men Liverpool havde alligevel rutine og klasse nok til at få den kørt i hus.