Redigeretfre 20. jan 2023
Problemet er vel, at ingen af de sandsynlige afgange ville kunne indbringe store penge. Jeg regner i hvert fald ikke med, at vi ser nogle spillere ryge for mere end 30m pund til sommer.
Ja, Kelleher ville kunne indbringe de 20-30m pund og måske Curtis Jones også, men udover dem er der ikke mange realistiske salgsemner til den slags penge, ellers må det være noget med en masse sparede lønkroner, der gør, at vi får mere luft i budgettet.
Her tænker jeg primært på Naby og Ox, som begge får 120.000 pund om ugen. De er sandsynligvis ikke i klubben efter sommer, selvom jeg godt kunne se dem forlænge med Naby. James Milner står til at få 140.000 pund om ugen. Er han stadig det værd rent sportsligt, og vil de sparede lønkroner ikke være bedre brugt på noget andet?
De tre nævnte midtbanespillere ville spare os for rundt regnet 20m pund om året, hvilket er en sjat penge. Hvis Kelleher og f.eks. Curtis kan sælges samlet for en 40-50m pund eller noget i den dur, skulle man da tro, at der er fine muligheder for at hente nyt kød til truppen, og især når det har været så tydeligt, at der er brug for det.
-Nu må man da også formode, at vi med den rekordstore omsætning ender med noget overskud til at kunne investere i nye tilføjelser til truppen, og at det ikke kun skal være pengene fra salg af spillere, der afgører, hvorvidt vi investerer i nye spillere eller ej. Ellers får vi i hvert fald meget svært ved at følge med de andre klubber rent sportsligt.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.