Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg noterer mig også at Klopp har forsøgt sig med Pep stilen hvor TAA bliver midtbanespiller så snart I har bolden, og vidst med ganske fin succes.


Og det fungerer også rigtig godt mod de fleste modstandere lige nu. Men i går blev det bl.a. udnyttet, og tidligere på sæsonen også så snart vi møder noget kvalitet. Så på et tidspunkt lugter de andre hold lunten.

Defensiven har været alt alt for sårbar her sæson, og tre-back kæden giver bare en del ubalance (ikke at det har været det eneste problem). Imod bedre hold ville jeg klart foretrække en regulær fire-back kæde med deciderede forsvarsspillere. Og Trent på midten (istedet for Henderson).
Lynild: Men så er vi helt enige. Jeg synes nemlig også at TAA skal rykkes permanent op på midten. Det er derfor at jeg, hvis jeg var Klopp, ville gå efter at hente en rigtig dygtig højre back.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Der er da ingen grund til at rykke ham permanent op og hente en ny højre back, for så går man tilbage til 4-3-3, og spiller ikke det samme system som nu, som hedder 3-2-3-2, hvor en ekstra midtbane er at finde i form af Trents nye position. Så skal man til at ud og fiske efter en ny højreback, der kan det samme, men så kan man jo ligeså godt bruge Trent, som man gør nu, hvor han har sit udgangspunkt på backen, men går ind i banen, når vi er i boldbesiddelse. Det andet med at hente en ny højre back og rykke ham permanent ind på midten, og derved tage en af midtbanespillerne ud, synes jeg ikke giver mening. Det er det nye system, som vi skal holde fast i, hvor han har sit udgangspunkt på backen, men går ind ved siden af Fab, når vi har bolden, samt rykker de to andre 8´ere op på to slags 10´ere.
SønafKlopp,

Også relevante betragtninger. Jeg er stadig fan af at rykke ham frem permanent, men så længe han har den frihed som lige nu er det jo et fint kompromis.

Jeg er bare bekymret for defensiven, når vi møder de bedste mandskaber. Der er satme meget plads i højre baglomme (som der har været hele sæsonen).
Kan også sagtens se ideen i at rykke ham frem permanent, da han har været fremragende derinde. Men hvem tager man så ud? Er det i stedet for Henderson? Så skal han pludselig lave alt det beskidte arbejde også, hvor han nærmest er førstemand i presset, når vi ikke har bolden. Når vi så har bolden, skal han også være langt længere fremme, og det er han jo heller ikke bedst til. Han skal have spillet foran sig, hvor han kan lægge de gyldne afleveringer. Det er derfor, jeg hælder til det nuværende system, hvor Henderson, eller en ny midtbanespiller, kan lave det beskidte arbejde, når vi ikke er i boldbesiddelse, og når vi så er i boldbesiddelse skubber man den midtbanespiller op og Trent ind ved siden af Fab. Og ja, højre siden er meget udsat. Men det må vi finde en løsning på. Evt. skal genpresset sidde i skabet, så snart man har mistet bolden, hvilket nye midtbanespillere kan være med til at sørge for og så en Konate, der skal agere konstant backup med hans fart.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Frækt af UnitedWay lige at komme ind og pirre os til at starte forfra med Trent-på-midtbane-diskussionen.

Nå, men et bud kunne jo være at købe Frimpong fra Leverkusen sammen med Caicedo og Mac Allister, og så spille Trent ved siden af de to sidstnævnte på midten. Caicedo og Trent i en dobbelt pivot, hvor Trent har licens til at gå med frem, men hvor de ellers ligger og skaber spillet fra den dybe position, og Caicedo er den primære oprydder. Mac Allister i en 10´er rolle, hvor vi har også har andre alternativer som Jones og Elliott. Eller hvis det skal være rigtigt offensivt Gakpo og Jota. Carvalho? Jeg kender ikke Frimpong så godt, men umiddelbart ligner han en dygtig offensiv back, med stort potentiale i den del af spillet, som også har noget af den fart som Trent mangler. Kunne være spændende, at have ham til at flyve op og ned af højre flanken.
Hvad med en Timber i Ajax? Han kan både spille CB og RB.
Heller ikke noget dårligt bud. Det ville i så fald være den lidt mere defensive løsning.

Som udgangspunkt, kan jeg godt lide at backen kan noget fremad i banen, men jeg er i tvivl om det bliver for offensivt med Frimpong. Med ham kan det godt ligne at man ville gå fra at have en ekstra midtbanespiller til at have en ekstra kantspiller.
Nå, men et bud kunne jo være at købe Frimpong fra Leverkusen sammen med Caicedo og Mac Allister, og så spille Trent ved siden af de to sidstnævnte på midten. Caicedo og Trent i en dobbelt pivot, hvor Trent har licens til at gå med frem, men hvor de ellers ligger og skaber spillet fra den dybe position, og Caicedo er den primære oprydder. Mac Allister i en 10´er rolle, hvor vi også har andre alternativer som Jones og Elliott. Eller hvis det skal være rigtigt offensivt Gakpo og Jota. Carvalho? Jeg kender ikke Frimpong så godt, men umiddelbart ligner han en dygtig offensiv back, med stort potentiale i den del af spillet, som også har noget af den fart som Trent mangler. Kunne være spændende at have ham til at flyve op og ned af højre flanken.

Så en 4-3-3 med to 6’ere i stedet for to 8’ere, som man altid har spillet med under Klopp. Kan jeg slet ikke se for mig, da de to 8’ere har kæmpe aktier i at starte det første pres UDEN bolden. I boldbesiddelsen synes jeg heller ikke rigtigt, det giver mening, da man fjerner en ekstra midtbanespiller, for at gøre plads til Frimpong. Så er jeg mere til det nuværende system, hvor man rykker de to 8’ere op som 10’ere, får kanterne til at blive bredt, og spiller med to 6’ere, som kan sætte dem op. Man har i den forbindelse også flere midtbanespillere inde centralt på banen til at erobre bolden, som har fungeret så godt på det seneste.
Hehe, ja, vi har jo spillet på en måde under Klopp, så hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at spille en lille smule anderledes? Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at lade Trent trille ind på midten fra sin backposition, når det ikke er det vi hele tiden har gjort under Klopp... Hvordan har vi nogensinde kunne spille med en type som Thiago, når det oprindeligt var Gini vi havde succes med... Ja, du kan godt selv høre det, ikke?

Selvfølgelig er der ikke én model for hvordan man kan lave et effektivt presspil, det vigtigste er vel at have så mange dygtige presspillere på banen som muligt, og det antager jeg at Caicedo og Mac Allister er. Forhåbenlig også en type som Frimpong, der i hvert fald kan bruge sin fart. Mig bekendt praktiserede Klopp også gegenpressen i Tyskland med det der lignede en 4-2-3-1 opstilling.. Og please, lad nu vær med nu at gribe ud efter det halmstrå, der hedder PL.
Annonce