Du rejser nogle interessante spørgsmål, Fribytter. Og jeg sad selv og grublede over dem. Og jeg byder nok heller ikke på andet end grublerier.
Gerrard: Jeg har svært ved at tro at Gerrard skal ud på højrekanten. Vi har Kuyt, Maxi, Downing og Henderson til de to kant positioner, så Suarez, og til sidst Gerrard, som et 6. valg. Hvilket vil betyde at han skal bytte med Adam, Lucas, eller sågar Suarez. Så kan man spørge sig selv. Er det bedre at "ofre" Kuyt og Maxi, end de 3 andre? Fremtidsmæssigt, ja. Adam og Lucas er nok de eneste med fastlåste positioner. Hvis både Lucas, Adam, og Gerrard skal være på banen samtidigt, så er det nok Carroll som skal ofres, for at få et mere kreativt rum, da der vil være "rigeligt" med fysik/power. Helst så jeg at Carroll spillede så meget som muligt.
Og så har jeg endda udeladt Bellamy.
Carroll: I Newcastle gik Carroll meget dybt og deltog meget i spillet. Han løb i går meget til venstre(hvor vi egentlig er stærkest) præcis som Torres i sin tid. Men jeg kan ikke andet end føle at dette er en fejl, og jeg sad med følelsen af at der var byttet rundt på Suarez og Carroll i mange tilfælde. Jeg har respekt for Suarez´ afslutter-kunnen, men det blev meget Suarez som afslutteren, og Carroll som var den dybtliggende angriber. Carroll gjorde det fint, men jeg synes at der skulle byttes om, eller at Suarez-Carroll på banen rent faktiskt ikke er optimalt, da jeg ikke tror det er bevidste valg, men at de to simpelthen har spillestile som ikke kan komplementeres optimalt. Carroll har både en meget dyb arbejds radius, mens Suarez både vil have bolden meget, afdrible meget, samt afslutte meget.
Ja, Suarez iscenesatte Carroll nogle gange når Carroll rent faktiskt var foran/på linie med Suarez, men det var fåtallet af situationer. Hvilket tvinger Carroll i en mere alsidig rolle, end måske hvad godt er, og mere som en spillestation end en afslutter/lægge pres på forsvaret rolle. Ja, det skete, men igen ikke hovedsagligt. Det kan selvfølgelig godt ligge i at Carroll ikke helt endnu kan klare det kæmpe løbe/ansvarspensum som hans rolle/egenskaber har, så han er at finde som afslutteren i højere grad, eller som spillestation langt højere oppe på banen(læs:omkring målfeltet). Det hele virkede forkert på mig. Henderson er fuldkommen usynlig, og bliver slet ikke brugt - ud fra kampen igår. Men rovdrift på Carroll, Suarez og Downing i den rækkefølge.
Jeg vil næsten foreslå at både Suarez og Carroll bruges i mindre grad som en slags schweizerknive; altså mindre arbejdsroller til begge. Carroll er rimelig god i fødderne af en stor mand at være, men det kan ikke være optimalt, at han bruges i sådan en rolle, som ind- oplægger. Det burde være Suarez som trak ud til venstre, eller endnu bedre - mod højre for at søge rum, frem for Carroll. Carroll bør "kun" have et mere smal og aflangt løbeområde, som jeg ser det, hvis det skal være optimalt.
Det bekymrende igår var, at forsvaret stod så dybt, som det gjorde. Det tvinger midtbanen til også at falde tilbage, hvilket igen skaber plads til Wolves´ midtbane. Og selvom Adams tackler godt og vinder meget på sin fysik i nærkampene, så ser han tung ud, hvis modstanderen har meget plads. Det er dog en nødvendighed at stå dybt, når Carra er så langsom, som tilfældet er, og når duelspilleren er Skrtel, der ikke bleg for at mis-time et indgreb eller to.
Helt enig. Løsningen kunne være at rykke Lucas mere dybt, men stadigvæk forskudt i forhold til Adam. Eller simpelthen have en hurtigere i forsvaret, når Agger ikke er der. Skrtel/Carragher er en dårlig konstellation som jeg ser det.
Mest bekymrende er at Carragher ikke kan have mere styr på sit forsvar. Og det virker han har rigeligt med at organisere sig selv, end sit forsvar, måske meget af de grunde du helt korrekt beskriver. Jeg ville foreslå at enten Agger eller Coates bruges i en konstellation centralt - at all times. For Carra/Skrtel er skidt både i opspil, samt forsvarsmæssigt, og er accidents waiting to happen.