Det er jo blevet diskuteret vidt og bredt, om man var bedre tjent med at beholde Masch, fordi Barca ikke gad byde nok for spilleren. Måske det ville have været bedre, idet man i så fald måske ville have fået nye ejere til næste sommer, og derved nok havde bedre råd til at købe en erstatning for MAsch. Det var et muligt scenarie, som udsprang af Hodgsons meldinger om, at MAsch ikke forlod klubben for enhver pris.
Nu solgte man så Masch, og man var imod, at Barca offentliggjorde salgssummen. Det i sig selv gør det vanskeligt at diskutere, hvordan Roy og ledelsen har valgt at bruge pengene fra salget. Hvordan kan man ydermere så bedst mulig kontrollere, at diskussionen om, hvorvidt man skulle have beholdt Masch, ikke vender tilbage som en kritik af trænerens og ledelsens dispositioner? Man antyder, at spilleren var helt umulig, og at det højest sandsynligt ikke havde været en mulighed at beholde spilleren.
Purslow har jo en lidt lemfældig omgang med sandheden, når det kommer til at informere fans og offentligheden om, hvad der foregår, og hvordan tingene hænger sammen. Jeg tror slet ikke, at en sådan historie ville være fremmed for ham.
Og så slår Masch mig ikke som typen, der strejker.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"