Summa summarum på transfervinduet: Bedre end frygtet, men værre end håbet. Førstnævnte primært fordi ikke mistede Torres, og fordi vi i det mindste hentede et par gode spillere.
Vi har sagt farvel til Cavalieri, Degen, Insua, Mascherano, Aquilani, Benayoun og Riera (plus en række spillere der ikke har været relevante ifht. førsteholdet.
Bortset fra højrebacken har vi erstattet dem stort set én til én. En ny revervekeeper i Brad Jones, ny venstreback i Cuntchesky, to nye centrale midtbanespillere i Poulsen og Meireles, og to nye offensivspillere i Cole og Jovanovic.
Visse af udskiftningerne var påtvugne - Cavalieri, Riera, Benayoun og Mascherano ville/skulle af forskellige grunde ud. Deres erstatninger er stort set i orden, måske med undtagelse af Jones - men her kommer vurderingen også an på, hvilke andre HG-keepere, der var tilgængelige.
De to sidste ´bytter´ er Insua for Konchesky og Aquilani for Poulsen. I begge tilfælde svækker vi efter min mening holdet - eller forstærker det i hvert fald ikke nævneværdigt. Samtidig siger vi farvel til to spillere med offensive kvaliteter, der ellers er en mangelvare. De to nye er desuden begge halvgamle og helt klart kortsigtede løsninger. Jeg ville personlig have foretrukket at beholde de to afskibede.
Vi har til gengæld ikke løst de problemer der var i truppen. Vi har stadig kun én venstreback ud over Aurelio. Det virker som om vi her sætter vores lid til det nye doktorgeni fra Oz i uhørt høj grad. Vi har stadig ingen erfaren backup til Fernando.
Det der skal bære os igennem er dels en marginal forbedring i offensiven med Coles ankomst (som jeg desværre er bange for giver taktisk bagslag med en mere og mere megalomanisk Gerrard på midten), samt de unge spillere. Kelly, Pacheco og Ngog er alle et år ældre, og udvikler sig alle i positiv retning. Det er de spillere, der skal bidrage med det ekstra, vi ikke havde sidste sæson.
\"White liquid in a bottle. If I see John the milkman in the Wirral, where I was living, with this bottle, I\'d say, \'It\'s milk, sure\'.\"