"Jeg snakker om det højtliggende presspil, hvilket du også selv gjorde oprindeligt set. Det burde være rimelig klart, hvis man kan læse."
Og her skal Poulsen deltage. Det gjorde Masch.
"Jeg kan ikke debatere en del statistik, når jeg ikke engang har det hele. Taklinger er jo kun en delstatitik på det defensive aspekt. Men som sagt - og igen - Poulsen har aldrig været den store takler. Han er god til at lukke ned for folk - når han er i form. Han var som sagt ikke god i går. Det var Lucas og et hav andre heller ikke."
Tacklinger er sgu da noget så fundamentalt i fodbold og noget en dm´er plejer at gøre i løbet af en kamp, at det er helt tåbeligt, at du forsøger at undskylde det med, at Poulsen ikke er den store tackler. Der var altså 10 andre spillere igår, der var bedre til at tackle, og i WBA kampen havde Poulsen to tacklingsforsøg, hvoraf det ene var vellykket.
Problemet med Poulsen er, at han ikke evner at komme i de situationer, hvor han kan presse modstanderen.
"Men det er en overdrivelse at fremstille Lucas som den perfekte takler/bolderobre, når han ikke er det, og han i den grad er faldet igennem rent offensivt, og har været en kilde til væsentlige problemer på holdet. Han skal da ikke lastes alene. Det er også en underdrivelse af hvad Poulsen har lavet offensivt/eller Lucas´ katatrofale offensive formåen i de 2 kampe."
Det har jeg jo, for hulen heller ikke gjort. Men 4 tacklinger mod ingen er altså en ret stor forskel i sig selv. Og noget, der er en afsindig underdrivelse er, at fremstille Masch som en spiller, der ikke tacklede meget, og en spiller, hvis rolle ikke indebar at deltage i et højt anlagt presspil.
"Hvis mit eksempel med "den højste passrate..." viser et misvisende billede af sandheden så er det også således med al andet statistik.Det er som at kigge i 1. dimension og sige at sandheden ligger her."
Jeg kunne se, at Poulsen ofte befandt sig et godt stykke fra modstanderen. Det er ikke godt nok, og det bekræfter statistikken jo også. Alt dit "hvis" er jo helt hul i hovedet. Jeg skrev det iøvrigt også i sidste uge.
"Mascherano havde heller ikke et stort arbejdsradius. Og som sagt, så var der årsag til påpasselighed mod Birmingham. Ingen hjalp hinanden, og alle led derunder. Poulsen var dog markant bedre end Lucas mod WBA."
Jo han havde. Hvorfor bliver du ved med at skrive det? Masch dækkede et stort område på banen. Og det har i to kampe nu været et problem at få erobret bolden og presset modstanderen. Lucas kan dække et større område end Poulsen, og han kommer i situationer, hvor han kan presse modstanderen. Alternativt skal Poulsen spille mere som Alonso i det defensive, men selv langsomme Alonso kom i situationer, hvor han kunne presse modstanderen. Og der opvejede hans pasningsevner en del for den manglede fart. Poulsen mangler fart og bidrager ikke med meget i pasningsspillet.
"Det er lidt ufatteligt at du hiver fat i en helt ny spiller på holdet, som lige kommer fra bænkevarmer plads. Fordi han ikke fylder Mascheranos sko?"
Poulsen spillede jo kampe sidste år. Vist 20 kampe fra start. Han deltog desuden i VM. Han mangler jo ikke en grundlæggende form - han har jo ikke været ude en hel sæson. Men hvis Poulsen begynder at spille meget bedre, så stopper kritikken selvsagt. Men jeg tvivler blot.
"Edit: Handler det egentlig ikke om at du, twatter, et Chalkboard i jeres eget lille circle jerk er kommet frem til en konsensus at Poulsen bare er for dårlig til LFC inden han reelt har chancen? Jeg mener manden har haft mindre end 5 kampe i et nyt land. Og I leder med lys og lygte for at få ret i jeres konsensus."
Nu er jeg jo så heldig, at jeg har set Poulsen spille fodbold før, og han har aldrig slået mig som en spiller, der var god nok til PL. Og selv hvis det ikke var min egen holdning, fisker du jo så åbenlyst efter et eller andet argument, der kan bruges til fordel for Poulsen, at du går så langt som til at negligere Masch´ evner og rolle på holdet i helt uhørt grad.
"Spørger du mig, så er Poulsen et godt køb efter omstændighederne. Han var billig. Han er landsholdsspiller, og stadigvæk i sin bedste fodboldalder. Og Roy havde et indgående kendskab til ham, hvilket kunne være brugbart skulle Mascherano forsvinde."
Hvis du spørger mig, så var det meget dumt at erstatte Aquilani med Poulsen og endda bruge penge på det fremfor at tjene penge, når man på daværende tidspunkt havde Lucas og Masch. Og Lucas, Aquilani, Gerrard og Meireles havde været en meget bedre besætning imø. - og den havde været billigere.
"Han bidrog med bedre ting offensivt og defensivt end Lucas mod WBA. I går var de begge ringe til begge dele."
De havde lige ringe indflydelse på det defensive mod WBA. Lucas satte sig ikke igennem i de afgørende situationer. Poulsen kom aldrig i de afgørende situationer. Poulsens afleveringer var bedre end Lucas´. Det var den afgørende forskel, men ikke noget man kan bygge en offensiv op omkring - slet ikke.
"Vil du have Lucas til at spille Mascheranos rolle eller hvad? Manden har jo fuldkommen forfejlet i de to sidste kampe i den anden. Lucas har haft sine chancer, hvorfor vil du ikke give Poulsen nogle?"
Ja. For Lucas spillede sine bedste kampe i Masch-rollen sidste sæson, eller i de kampe, hvor det ikke var et spild at have både MAsch og Lucas på banen samtidig (det var dog ret få).
"Vi er sgu ilde stedt hvis vi skal have Lucas på førsteholdet. Dertil er han for svingende. Og lige nu svinger pendulet mod meget dårligt spil."
Det er jo primært det offensive, som har været Lucas´ problem. Og det kunne eks. hænge sammen med, at der ikke er en makker på midtbanen, som er god til at spilfordele.
"Du er jo tydeligvis forudindfattet, og derved ikke ved dine fulde fem. "
Hehe. Du er tydeligvis desperat efter at fiske et brugbart argument frem.
"Enlighten me. "
Hvis vi tager udgangspunkt i 08/09 og generelt i de seks forgående sæsoner, så stod bagkæden generelt 10 meter længere fremme. Det var Rafas første ændring af taktikken i forhold til Gedd.
I 08/09 søgte backsne desuden langt op i banen ved målspark og udspark, og fløjene stod på linje med modstanderens bagkæde. Backsne samlede ikke boldene op som igår. De stod placeret i forhold til, hvordan spillet højest sandsynligt ville udvikle sig, og ikke hvor bolden befandt sig lige netop i det øjeblik. De stod godt placeret i forhold til det opbyggende spil, idet de ofte var afleveringsmuligheder for Agger/Alonso, og alternativt stod godt til at kæmpe om en andenbold. Det var midtbanens/centerforsvarets opgave at spilfordele. De egenskaber havde Roy valgt at bænke igår.
Når man ikke var i boldbesiddelse, så skulle Gerrard og Torres stå for at lægge presset på målmand/forsvar, sådan at bolden enten blev sparket langt eller afleveret ud til backsne. Hvis den blev afleveret ud i siden som noget af det første i det opbyggende, så var det Alonso og MAsch´ opgave at lukke fuldstændig ned for afleveringer ind i banen. Det siger sig selv, at der var et stort rum at dække mellem Torres og Gerrard og forsvaret, men trods alt et mindre rum end igår, da forsvaret var højere placeret. Og hvis bolden så blev spillet ind i banen fra backsne, der desuden ville være under pres fra fløjspillerne, og hurtigt ud til fløjen igen, så skulle Alonso/Masch sideforskyde sådan, at der ikke opstod en-mod-en-situationer overfor vores backs, og fløjspilleren i den pågældende side skulle dække for afleveringer ind til den centrale midtbanespiller. Alternativt hjalp fløjspilleren backen og Alonso/Masch dækkede af for afleveringsmuligheder ind i banen eller fulgte med dybdeløb fra midtbanen og ind i feltet.
Desuden var det Masch´ opgave at eliminere modstanderens kontrafase, hvilket kræver, at man hurtigt kan tilbagelægge nogle metre.
Og stort set alle spillere deltog i genpresset umiddelbart efter et boldtab.
Poulsen skal sidde langt tættere på sin modstander, hvis man skal tilbage til et højt anlagt presspil. Det nytter ikke, at Torres, Gerrard, Maxi og Jovanovic presser forsvaret, hvis en af de centrale midtbanespillere står relativt fri meget af tiden. Poulsen kan ikke bare lunte rundt foran forsvaret. Problemet er dog, at Poulsen ikke er hurtig. Hvis han satser på at sidde tættere på sin modstander, risikerer han at blive overspillet, fordi han bliver fanget i et ingenmandsland. Han tør ikke at bevæge sig for langt væk fra centerforsvaret og efterlade et rum der. Det gør så, at modstanderen kan give sig god tid til at etablere sit angrebsspil, og igår havde det den konsekvens, at Brum kom i positioner, hvor deres indlæg blev meget farlige - bl.a. fordi Poulsen ikke turde forlade pladsen foran centerforsvaret.
Om man skal forsøge at lave nogle taktiske ændringer, sådan at Poulsen kan komme tættere på modstanderen, eller om det egentlig er det bedste, at Poulsen bare lunter lidt frem og tilbage foran forsvaret, sådan at modstanderen ikke får lov at spille bolden rundt i det område, idet han ellers bare vil blive overspillet, ved jeg ikke. Roy må dog være af den opfattelse, at Poulsen gør mest gavn i området foran forsvaret, og det, tror jeg også, matcher Poulsens evner fint. Det er bare ikke det, holdet har (mest) brug for pt.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"