Herunder også præparater, som er væsentligt mere "doping-agtige" end kokain. Det ved vi dog ikke, fordi manden som bekendt ikke valgte at møde op til kontrollen. Hvad der dog bør være klart er, at det ikke skal kunne betale sig at udeblive fra en dopingtest. Ellers ville det jo kunne betale sig for mange overtrædere at udeblive. Selv hvis man fik den samme straf, kunne man jo bevare illusionen om, at man altså aldrig var blevet testet positiv.
Men det underlige i denne sag er jo, at Ferdinand jo blev klar over problemet ca. 30 min senere, og kontaktede dopingagenturet der skulle foretage testen, men de ville ikke lave testen der. På 30 min. bør man ikke kunne komme af med doping i kroppen, medmindre man har timet det helt præcist. Og hvis han havde det, ville han sq nok have timet det efter kampens slutning.
Jeg ved så ikke hvilken myndighed der skulle stå for testen. Men hvis de havde været lidt mere seriøse, ville de jo nok også kunne have lavet testen 30 minutter senere.
Ville man kunne pålægge dem bøde, hvis de havde krævet en spiller efter en kamp, hvorefter de selv var kommet for sent?? (jeg tvivler)
I den sammenhæng har jeg en vis sympati for Chopras skelnen mellem forskellige typer af præparater på dopinglisten. Det lader til, at man af forskellige årsager har blandet stoffer, som primært får brugeren til at snakke enormt meget om sig selv, danse grimt og opleve forbløffende mange forskellige farver sammen med præparater, som gør brugeren hurtigere, stærkere og mere udholdende. Det understreges bedst af, at der på den såkaldte dopingliste optræder en række substanser, som overhovedet ingen præstationsfremmende effekt har. Hash er vel nærmest præstationshæmmende.
Jeg tror du har misset hvad Kokain helt præcist gør og ikke gør. Det er ikke "syre" (LSD og andre stoffer af den slags) der er tale om.
Kokain er opkvikkende, stimulerende og nedsætter appetitten. Derudover skulle udholdenheden også blive større. Dog er effekten kun relativt kortvarig, hvilket vel er den væsentligste årsag til at amfetamin er opfundet. Det blev nemlig (så vidt jeg er orienteret) i første omgang produceret til sportsudøvere der skulle opnå bedre præstationer.
Kokain vil, hvis det er taget umiddelbart før en kamp, have en effekt i 1. halveg for spilleren. Tager han det igen i pausen, vil han også have en effekt i 2. halveg.
Men som nævnt kan man ikke se hvor lang tid det har været i blodet, og det kan spores i over 30 dage efter indtagelse.
Hash kan også bruges i en hvis forstand i andre sportsgrene (men dopinglisten er jo ikke kun for fodboldudøvere). Det er bl.a. smertehæmmende.
Mange snowbordere tager det også i deres fritid, uden det påvirker deres præstationer.