Snak

Det har jeg da heller ikke påstået.

Til gengæld har jeg nu et par gange prøvet at forklare, hvordan min egen holdning til forbudte stoffer ikke er den samme for hestestereoider, som for stimulanser som hovedsageligt indtages fra maven af en jamaicansk prostitueret.

Jo men det er vel knap nok relevant i forhold til en diskussion om hvorvidt Rios straf var hård, rimelig eller blot udtryk for praksis.

MAn kan jo også indtage Joakim Jakobsens synspunktet også var det oprindelige spørgsmål ligegyldigt.

Jo men det er vel knap nok relevant i forhold til en diskussion om hvorvidt Rios straf var hård, rimelig eller blot udtryk for praksis.

Well, i så fald er det næppe første gang, at en diskussion har udviklet sig herinde.

Jeg tvivler dog på, at jeg nogensinde til at dele mange af hr. Jakobsens standpunkter omkring dopingspørgsmålet.

Min baggrund for at inddrage Mutu-eksemplet var nu primært Scottys punkt 2, der omhandlede en skærpelse af dopingstraffene i FA regi, hvilket skulle tælle som en forklaring på den hårdere dom Rio fik end den franskmanden blev serveret. Det mener jeg ikke Mutus straf er et udtryk for ud fra betragtningen omkring, at enten er præparatet på dopinglisten, eller også er det ikke - og at man må gå ud fra, at en dopingtest er valid, hvorfor en indrømmelse virker overflødig.

Jeg er helt enig i, at Rio naturligvis skulle dømmes for sin dumhed, ligesom der er nogle underlige huller i forklaringen, men set i forhold til den dom franskmanden fik og den Mutu fik kort efter, er der et eller andet omkring strafudmålingen der smager forkert.

Om det er United bias ved jeg ikke, men efter Blatters udtalelser havde Rio ikke rigtig nogen mulighed for at indrømme en evt. "fejl".

Jo jo Duncan, men pointen er jo åbenbart at den skelnen som Scotty taler om udelukkende lever inde i hans (også åbenbart dit) hoved og man kan altså ikke bruge det som argument for straffens længde når nu den straffende myndighed ikke gør det som han gør det, så derfor er det vanskeligt at finde nogen forståelse for det.

Gør man det så er man iøvrigt efter mine begreber ude på den glidebane, der ender med JJ

Jeg antager også, at der er en graduering af straffene forbundet med hvilket stof der er tale om. Det kan være jeg tager fejl, men jeg går da ud fra, at det ikke er ligegyldigt, hvilket præparat fra dopnglisten, vi taler om. En positiv prøve for eksempelvis koffein udløser vel ikke den samme karantæne som en positiv EPO-ting. Hvor kokain præcis ligger på en sådan skala kan jeg ikke komme med et overbevisende svar på.

Af den grund tvivler jeg på, at det giver mening at sammenligne straffen for stof X med udeblivelse fra en test, der som udgangspunkt kan have dækket over brug af alt fra A til Z.

Kokain giver 2 år, hvis testen er positiv i forlængelse af en kamp.

Derfor giver det megen mening at sammenligne de to straffe (Rio og Mutu) begge straffe er dog kendetegnet ved at være udmålt før FIFA tiltrådte WADA´s regelsæt.

Selvom vi antager, at der tages hensyn til hvilket præparat, der er misbrugt, har Mutu stadig fået to måneders rabat i forhold til Bosnich, fordi han indrømmede det testen allerede havde vist.

Det hænger ikke sammen med den skærpelse Scotty ligger til grund i punkt 2.

Altså, jeg kan da godt gentage, at mine kommentarer ikke handler om noget argument omkring straffens længde. Som reglerne er nu, bliver man jo nød til at følge dem.

Til gengæld har jeg forsøgt at beskrive, hvordan jeg som fodboldinteresseret skelner en del mellem, hvordan jeg forholder mig til forskellige typer af positive tests. Hvis det kommer frem, at Ferdinand slap afsted med hardcore doping, bliver det da en del sværere at acceptere hans tilstedeværelse i Man Utd, end hvis vi taler om kulørte festpiller, som primært har forbedret hans "running man" stil på dansegulvet.

Du taler dog alligevel om at man skelner.

Jeg er da ikke uenig i at den personlige tilgivelse afhænger af hvad der er indtaget.