Snak

Problemet med en almindelig 4-4-2 med Torres og Keane på toppen, er vel at Gerrard ikke vil få den samme frie rolle bag angriberne.

@Mr.Pink

Det passer så ikke helt, da de har været på banen sammen før.

Men ja, til tider er Benitez ALT for forsigtig, og især mod hold vi har problemer med at lukke op. Han skifter f.eks. alt for sjældent Kuyt ud, selvom han ikke har mere at byde på. Han laver også nødigt om på sit system, når alt skal kastes frem, og det irriterer en. Når vi skal op og sætte mere pres på deres boks, så skal vi jo ikke bruge en type som Lucas.

Jeg håber han efterhånden har indset, at der skal gambles mere, når det oprindelige spilkoncept ikke fungerer i den givne kamp.


PS: dit navn skulle vel ikke være taget fre Reservoir Dogs

HElt enig, men Benitez er jo en tøs, og tør åbenbart ikke forsøge sig med de to på toppen.

LFC har stillet med begge fra start 9 gange indtil nu i denne sæson, så det er vel ikke fordi Rafa ikke har forsøgt den kombination?

... og 4-5-1 slår under selve kampen nogle gange over i en decideret 4-4-2. Det er jo langt fra en symmetrisk opstilling, Rafa bruger. Kuyt ligger meget tættere på boksen end Riera - og ved angreb i venstresiden er både Kuyt + en anden angriber i boksen... Dog er lidt af denne fleksibilitet ikke tilstede, når Torres er skadet og Keane bænket. Men LFCs opstilling er langt fra en statisk og symmetrisk 4-5-1.

"PS: dit navn skulle vel ikke være taget fre Reservoir Dogs "

Ganske korrekt antaget, selvom nogen herinde har helt andre bud på hvorfor jeg netop hedder det:) Men det går langt tilbage.

Hvis Gerrard er så god en spiller, så skal han kunne magte at have pligter og være bundet af opgaver, og samtdig levere det han plejer!:)

Pool har stillet med Torres og Keane 9 gange? Er det i PL eller alle kampe?

Det er i alle kampe, men mestendels i PL. De fleste af kampene var i starten af sæsonen, og den seneste var hjemmekampen mod Fulham den 22/11.

Torres skadespauser har ligesom sat en begrænsning for det makkerskab.

"Hvis Gerrard er så god en spiller, så skal han kunne magte at have pligter og være bundet af opgaver, og samtdig levere det han plejer!:)"

Det må du kunne gøre bedre... Gerrard har da leveret, det han skal denne sæson - bortset fra et lille formdyk ved de tre 0-0er i streg. 13 mål og otte oplæg i alle turneringer ind til videre. Desuden spillede Gerrard jo for det meste højre kant i 25+ sæsonen, hvilket gav plads til, at han ikke altid deltog i det defensive.

Men der er jo ingen af LFC-spillerne, der ikke har defensive opgaver - alle deltager i presspilllet. Der er ikke plads til en Berbatov i Rafas koncept.

Den bedste del af min eftermiddag, var ikke Berbatovs mål. Det var langt mere latterligt, grænsende til det decideret barnlige. Det er ikke noget at prale af, men på den anden side, bliver man nogle gange nød til at være ærlig: Højdepunktet på min eftermidddag var uden sammeligning minutterne nede på pubben efter kampene var fløjtet af.

Mere specifikt var det tanken om de hundrede-, måske tusindvis, af Liverpool supportere, som lige nu sad foran et forsinket tekst-tv komplet uvidende om, at deres eftermiddag om lidt ville tage en kedelig drejning. De har overhovedet ingen anelse om, hvad der om få øjeblikke kommer rullende. Nogle gange bør man gøre sig selv den tjeneste rigtigt at smage på den slags:

Tænk på en eller anden, lad os kalde ham Jørgen fra arbejde, der sidder hjemme i stuen med sin Liverpool trøje. Klokken er 17.55 og på tekst-tv har Man Utd og Chelsea kampene efterhånden længe blinket "90". Kan du se ham? Jørgen sidder lige dér, helt ude på kanten af sofaen med den sædvanlige blanding af håb og frygt, mens hele hans krop skriger efter den gule bekræftelse af, at de nærmeste konkurrenter lige har tabt fem ud af seks mulige point. Kan du se ham?

Måske undrer Jørgen sig over, at der skal gå så lang tid inden resultatet låses fast. Måske ved Jørgen, at skader godt kan medføre endog mange tillægsminutter. Måske minder han endda sig selv om andre kampe, der er vendt til sidst, men Jørgen smiler. For selv om der måske kommer en sen scoring i én af kampene, ved Jørgen, at sandsynligheden for tre sene scoringer er usædvanligt lille, grænsende til det mikroskopiske. Det er smilet, der er nøglen. Kan du se smilet? Fra øre til øre? Smilet?

Fokusér på smilet i det øjeblik, siden skifter, stillingen skifter og kampens farve i hurtig rækkefølge skifter fra hvid til blå til gul. Kan du se Jørgen? Jeg har hverken oplevet Jørgen, smilet eller øjeblikket, men jeg véd den er der et eller andet sted derude. Og det er intet mindre end fantastisk i al sin brutale herlighed.

Vi snakkes ved mandag morgen, Jørgen.

@NTD

Nu sidder jeg selv og får det største klovnesmil på læberne. Det er et dejligt scenario, du beskriver.
Det bedste ved tekst-tv, er, at den er så lang tid om at refresh´e.

Du ramte mig meget godt der Dunc. Jeg droppede mit live stream da der var to minutter tilbage, for så at have kampen på 365´s livescore. På et tidspunkt hører jeg jublen som kendetegner en scoring - og jeg var jo udmærket klar over det ikke var Notlob der havde bragt sig foran.

Chelsea var jeg ærlig talt lidt ligeglad med.