Snak

Mere indhold efter annoncen
Nu forlyder det, at United har droppet Arnautovic - bl.a. grundet reaktionen fra klubbens fans. Athletic/Whitwell

Fint de lytter - jeg forventer desværre ikke samme respons på #GlazersOut, seolom det kunne være rart.
Ja Braithwaite som Barcelona vil prissætte til 40 mio pund, men hvor Uniteds åbningsbud er 45 mio. pund .... hvorefter der går "levers" i forhandlingerne.

Laporta har sideløbende dialog med Fox News om salg af rettighederne til klubbens Bar Mitzvar arrangementer og har derfor ikke tid til at svare Murtough.

Først derefter kommer der skred i dialogen med Bologna om Arnautovic.
Haha Scholes! Har Cavani fundet ny klub? Ellers kan man jo spørge ind til Vardy for den helt kortsigtede løsning.

Personligt så tænker jeg det bør være slut med de korte løsninger på 9’eren og det er på tide man punger ud for en angriber i start eller midt tyverne og i samme ombæring får sendt Ronaldo videre.

Fair nok man ikke ville konkurrere med Pool om Darwin Nunez der endte med at blive en dyr herre og som nok havde valgt merseyside anyway, men stop nu med de her 33+ angribere på korte kontrakter.
Manchester United Brøndby IF
Det er ren Barcelona strategi - man tænker på den helt korte bane.
Det er så Barca light, når man henter Arnautovic, og Barca henter Lewandowski.

Måske var det derfor Murtough og Arnold mødtes med Barcelona. Det var slet ikke for at handle spillere, men for at udveklse sportslige strategier.
Dejligt, at Arnautovic bliver droppet.

Min foretrukne model, såfremt Ronaldo bliver, ville være, at man fandt noget brugbart, enten kortvarigt, men helst permanent, til rotation på højrekanten, mens man bruger sæsonen til at scoute og kurtisere de foretrukne strikertyper i god tid.

Og så er jeg villig til at se med Rabiot, for der ser ikke ud til at være nogen vej tilbage. Jeg har ikke set ham ret meget, men han har dog spillet mange kampe for store klubber, og selvom han et par gange har opført sig tosset i forhold til PSG og Frankrig, så virker det ikke til, at han er en konstant kilde til uro i omklædningsrummet. Men hans mor må helst ikke komme til at fylde for meget. Det bliver også rapporteret nu, at han har været på Uniteds radar i et stykke tid, og når vi har skreget på, at man ikke må undlade at forstærke midtbanen i en uendelig venten på de Jong, så har jeg i hvert fald ikke nok baggrundsviden om Rabiots mentalitet og spillestil til at sige, at det er verdens dummester køb, sålænge man ikke lader det blive ved det.

Jeg har virkelig tabt tålmodigheden med McTominay, som ikke må være mere end reserve, og selvom Fred er en god presspiller, så er der for mange udfald både offensivt og defensivt. Dog er han den bedste af McFred, så på den baggrund kan Rabiot være ok, men der skal de Jong eller en anden ind, så den midtbane bliver styrket.

Derefter kan ten Hag så bruge sæsonen på at vurdere, om Rashford, Bruno, Shaw og andre mere eller mindre faste startere er gode nok. Det er jo typer, som ville kunne indbringe noget på transfermarkedet (Rashfords snarlige kontraktudløb er selvfølgelig et problem i den henseende), og som der med rette kan stilles nogle spørgsmålstegn ved. Nogle gange skal man også have modet til at cashe ind, hvis man mener, at man kan finde alternativer, som kan levere et par procentpoint mere.

Jeg tror stadig på, at vores nye tracksuit-manager kan udvikle holdet og de enkelte spillere, men det bliver lige så vigtigt at identificere, hvem der har evner og mentalitet til at løfte sig fra niveauet omkring kanten af CL-kval til at spille med om trofæerne, og hvem der skal hentes ind, når der er brug for opgraderinger.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
moderator
@Pally

Nu fik BryanFury egentlig svaret ret godt ift. hvad jeg også tænker, så det bliver kort herfra.

Man skal selvfølgelig ikke panikke efter en dårlig start, da sæsonen er længere. Endvidere er det en transition, som vil tage tid. Og det skal man respektere. Dét jeg så bare ikke forstår er, at man går efter spillere, der har vist de næppe vil understøtte rejsen hen mod en stærk og sund kultur i truppen - tværtimod. Det virker nærmest tonedøvt af ten Hag.

Ift. Arsenal så har rejsen hen til en sund kultur vel taget 3-4 år, med de første step under Emery til at Arteta for alvor tog fat og lugede ud i de spillere, som troede de var større end fællesskabet, dagligt modvirkede processen osv. Det har krævet mange udskiftninger af problembørn, og under Arteta har det været helt bevidst, at man i meget højere grad skulle se på spillerens natur og mindset når man købte. Alligevel har det taget et godt stykke tid. Men der har så også både været løbende læringer og og et godt samspil med en sportsdirektør.

Men det er da positivt jagten på Arnautovic nu er droppet - omend det er på grund af prisen.
https://kortlink.dk/sudv
Pally: Godt at du sørger for overblik og saglige indlæg i nogle dage, hvor især galgenhumor og distance gør det nemmere at leve med skuffelserne.

Ift transfers og det faktum at du nævner Bruno, Rashford og Shaw ved navn: Tror der er langt mellem Uniteds valuation og det markedet vil betale.
Sidste sommer var jeg parat til at cashe ind på Martial på niveau 30 mio pund. Af mange grunde kom der aldrig et bud, som var interessant for klubben.

De samme 30 mio vil jeg gladeligt tage imod for Rashford, men der er næppe et stort antal købere - både fordi Rashford sandsynligvis ser sig selv i en top elite klub, og fordi en ugeløn på +250k i sig selv begrænser feltet. Og let´s be honest: Hvilke top 10-15 klubber i verden vil prioritere indkøb af og starte en spiller som Rashford i den nuværende forfatning? Han ville realistisk ikke nå bænkene hos nogle top 5 hold i England netop nu.

Shaw er mere hot end cold og allerede i foråret taltes der om ny pakke til omkring 190-210k om ugen. Dette er selvsagt helt på månen (for alle andre end United), når man kigger på spillerens track record og realistisk afkast fra manden de kommende 3-4 år.
Og alle PL-klubber der kan betale med undtagelse af Newcastle har allerede bedre alternativer.

Bruno.... fik jo en ny kontrakt mens vi var på All time low i foråret. Selvfølgelig er han garant for nogle kampafgørende aktioner, men mon ikke mange har luret hans skyggesider herunder attitude og spildprocent.
Og igen: Hvem har pengene OG vil vælge at allokere så store summer til netop denne spiller.

Det summer op til en pointe som især Deebo har fremført ved flere lejligheder: United er i udgangspunktet ikke en sælgende klub med mindre vi selv ønsker det.
Til gengæld skal der også være en købende part for at handle, og bortset fra Depay og Schneiderlin får vi sjældent pengene hjem.
I Lukakus tilfælde blev tabet begrænset mest muligt.

Der er ingen vej udenom: Løn og performance SKAL bringes på niveau. For enhver pris. Også hvis det er nødvendigt med kontraktudløb eller det der på papiret ligner firesale.
Ifølge ESPN er United mest af alt ude efter en angriber der er OK med at være 3. valg efter Ronaldo og Martial. Og seneste skud på stammen skulle være Alvaro Morata.

Jeg forstår ikke hvorfor man, som en anden var inde på, ikke prøver at hente Belotti. Han er ikke på kontrakt lige nu, og det ser jo ikke ud til at han er voldsomt eftertragtet blandt de største klubber, så måske kan han leve med en 1 års løsning med mulighed for forlængelse.
Men hvorfor vil man overhovedet have 3 spidsangribere?
Brug dig ressourcerne (både tid og penge) på mere relevante positioner… særligt højre back og CM. Og højre kant.

Tiltagende rygter om Gakpo fra PSV, som jeg intet kender til. 23 år, 20+ mål og 15 assists sidste sæson. Vist mest fra venstre kant. Det vil på sin vis også give mening med generel konkurrence til kanterne, for Sancho og Rashford ser godt nok lige rigeligt komfortable ud.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
@Scholes: Helt, helt enig. Vi har set, hvor svært det er at komme af med spillere på høje lønninger. En del af løsningen må være en lavere (mere realistisk) valuering fra klubben, og så det lange træk med at justere lønstrukturen.

Den er selvfølgelig svær, når man er i en situationl, hvor vi har svært ved alene af sportslige grunde at trække de bedste spillere til, og så bliver lønnen jo en måde, hvilket så starter en intern spiral, og så har vi svært ved at komme af med spillere. Men mon dog ikke, at man kan finde klubber, der er villig til at tage et vist bet på eksempelvis Rashford og Bruno (selvom det ikke ændrer på, at deres lønninger står i vejen, men dem kan man måske hjælpe en købende klub med ved at sænke valueringen).

Der er ingen nemme snuptagsløsninger, og min pointe var egentlig også bare, at vi oftest forsøger at sælge dem, der allerede er langt ude i periferien af truppen (naturligt nok), men at det jo også godt kan give mening at sælge spillere, der er omkring startopstillingen, hvis man internt vurderer, at man kan optimere eller man har afløsere på vej (Garnacho for Rashford eksempelvis). Ferguson gjorde det eksempelvis med Stam (det skulle han nok ikke have gjort) og Beckham osv., når han ikke følte, at de leverede.

Men jeg er helt med på, at vi har sat os i en position, hvor det ikke er nemt at sælge spillere. Det burde dog være nemmere med Rashford end med Jones eller andre, som vi forlængede. Lindgard er jo et andet himmelråbende eksempel på, hvor ringe klubben er til at tage beslutninger om salg.
Annonce