Snak

Mere indhold efter annoncen
@bottledit
Jamen så er vi helt enige. Denne handel og især den fornyede Antony jagt skriger på inkompetence fra klubledelsen da man burde have hentet en 6´er for flere år siden og Antony kostede mindre for 2 måneder siden. Det ændrer dog ikke det faktum at man nu har løst det klart svageste sted på holdet og så må man tage med at han desværre ikke er 23 år men 30.

Jeg holder dog fast i at Casemiro realistisk set var den bedst mulige spiller United kunne have hentet til klubben i nuværende situation. Han bør give United en verdensklasse 6´er minimum de næste 3 sæsoner og det er noget man ikke har haft i klubben siden Carrick.

Det giver først og fremmest træneren mulighed for at spille midtbanespillerne der hvor de er bedst, her tænker jeg især på Fred (og McT) der bare ikke er en 6´er og senest Eriksen der har spillet både 9´er og 6´er selvom han er klart bedst som 10´er eller offensiv 8´er.

Dette køb udelukker ikke et køb af en anden verdensklasse midtbanespiller i de næste vinduer hvis sådan en mulighed skulle opstå. Realistisk set kunne man sagtens have hentet både Casemiro og Frenkie de Jong til en double pivot hvis det var en mulighed, men jeg ser heller ingen grund til at man næste sommer ikke kan være med i jagten på f. eks Rice selvom Chelsea da helt bestemt er favoritter lige nu.
Manchester United Brøndby IF
There was a behind closed doors training session at Ajax today, and Antony refused to take part. The club are willing to sell the player to Manchester United for €100m

Den går man forhåbentlig ikke med på. Det ligner vi ender med Gakpo der måske ikke er naturlig højrekant og har det samme potentiale men som til gengæld ligner en mere alsidig spiller med et bedre slutprodukt i sidste sæson.

G/A fra sidste og denne sæson:

Cody Gakpo (23 år)
Liga: 29 kampe - 27 G/A
Cups: 5 kampe - 5 G/A
Europæisk (med kval): 18 kampe - 9 G/A
Samlet: 52 kampe - 41 G/A

Antony (22 år)
Liga: 25 kampe - 15 G/A
Cups: 4 kampe - 3 G/A
Europæisk: 7 kampe - 6 G/A
Samlet: 36 kampe - 24 G/A
Manchester United Brøndby IF
@Deebo

Hvis vi har skiftet ejer er det sikkert muligt at vi er med om Ric eller De Jong næste sommer men hvis ejerne er Glazers finder jeg det højst usandsynligt.
Må tilstå jeg slet ikke forstår fascinationen af at hente Declan Rice. Gjorde det ikke før Casemiro og nu endnu mindre.
Forudsætter vi at Casemiro giver os 4 sæsoner med stabilitet på den bagerste midtbane, hvad i min optik er ganske realistisk, skal vi så spille med 2 ankre på midten?
Mange af os har længe været enige om at den trekant på midten skal vendes, så angrebet får bedre forsyningslinjer. Desuden er vi vel ikke i en situation, hvor der er noget som helst at forsvare? Eller?

Er naturligvis helt med på at balancen på midtbanen er vigtig og at man derfor heller ikke skal gå i den anden grøft og spille med 2 alt for offensive på midten. Men jeg vil nu mene at man nok skulle kunne opnå den ønskede balance med en 8´er, der både har blik for positionering og også er seriøst arbejdende baglæns.
En såkaldt boks til boks spiller med flair er hvad holdet efter min mening har langt mere brug for og så kan man eventuelt kigge efter en Ricetype om de 3-4 sæsoner,
Med andre ord. Casemiro - Eriksen - Fernandes er for risikabelt og Casemiro - Rice - Eriksen er for defensivt.

Strategisk er vi simpelthen nødt til at være offensive, hvis vi igen skal være med hvor det sner.
Taktisk benytter mange hold sig i dag af en 4-2-3-1 formation. Jeg ville så langt foretrække en 4-3-3, som jo kan konverteres løbende til en 4-5-1, skulle holdet komme under pres.
Den formation er mulig med en stabil afrydder på 6´er plads. Det har vi med Casemiro og ville ha´ med Rice. Begge to ville være både overkill og efter min mening også bund/midterholds mentalitet.
Målet for klubben bør være 2 ting. Mesterskaber og publikumsvenlig fodbold. Vi skal langt tilbage for at finde både mesterskaber og nye fans og ingen af de ting kan man forsvare sig til.
Så forza Red Devils!!!
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Rygter om Hakimi til højre back. Er det realistisk, og vil han være den rigtige opgradering?

Dalot er jeg i hvert fald ikke tryg ved til en hel sæson.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Deebo : helt enig mht Baily han ville passe fantastisk med hurtighed mv og varmen kunne måske hjælpe mht skader
T-United

Heller ikke jeg er tryg ved Dalot som eneste HB. Han har fortsat defensive udfordringer og har heller ikke formået rigtigt at lægge på offensivt. Måske noget kan skyldes at samarbejdet med Sancho ikke helt fungerer, men det er næppe hele billedet. Og Wan-B er ubrugelig som der skal spilles.
Der har efterhånden været rygter om en del spillere til den plads og selv om jeg ikke kender Hakimi særlig godt, så er det alligevel min opfattelse at han vil være et rigtig godt bud.
Modsat Dalot kan han drible og han er nok også lidt hurtigere.
Desuden har han så tilpas en højde, at man må formode han også kan begå sig defensivt i et overbefolket felt.
Men om PSG vil af med ham, har jeg ingen anelse om.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
@Fynbo
Rice er langt mere end bare en 6’er og for hver sæson der går bygger han mere og mere på sit spil fremad banen. Imo vil han sagtens kunne spille Fred/Kante rollen ved siden af Casemiro i flere kampe samt aflaste og på et tidspunkt overtage Casemiros position. Manden er kun 23 år.

Vi er begge enige i at man bør få vendt trekanten om hvis det er muligt balancemæssigt, men alt tyder på at ETH vil fortsætte med at bruge 4231 med en 10’er. Især Brunos spillestil gør man har brug for ekstra gardering bagude, og med hans lederrolle, løn og topniveau bliver han nok svær at komme af med.

For god ordens skyld så findes der mere end en måde at spille offensiv fodbold på og man kan jo bare kigge på Pep og Klopp for at se det. Klopp hvis stærkeste midtbane i sin Pool tid længe har heddet noget ala Fabinho, Henderson/Milner, Wijnaldum/Thiago. Er den midtbane virkelig mere offensiv end en Casemiro, Rice, Bruno/Eriksen trio eller er den der hovedsageligt for at give backs og de tre angribere langt mere frihed fremad banen?

Alt det sagt så tror jeg heller ikke på det sker. Rice er Chelsea bound medmindre de henter Frenkie i dette vindue. Måske en Tielemans er noget af det du søger nu hvor vi har fundet oprydderen han kan spille ved siden af?
Manchester United Brøndby IF
Tror ikke Hakimi rygtet har det store på sig og så er det nemlig svært at se PSG sælge en profil uanset hvad en anden klub byder. Ellers var Veratti, Mbappe osv. nok væk nu.

Han havde dog noget af et samarbejde med Sancho i Dortmunds højreside som jeg husker det så det kunne på en vanvittig måde være alternativet til at købe en højrekant. Men når vi ikke stoler på Dalots defensive evner så har jeg svært ved at se os gøre det med Hakimis. Jeg tror hverken klub eller spiller vil forhandle med United.
Manchester United Brøndby IF
"For god ordens skyld så findes der mere end en måde at spille offensiv fodbold på og man kan jo bare kigge på Pep og Klopp for at se det. Klopp hvis stærkeste midtbane i sin Pool tid længe har heddet noget ala Fabinho, Henderson/Milner, Wijnaldum/Thiago. Er den midtbane virkelig mere offensiv end en Casemiro, Rice, Bruno/Eriksen trio eller er den der hovedsageligt for at give backs og de tre angribere langt mere frihed fremad banen?"

Ja, der er flere måder at spille offensiv bold på. Som du siger har Pools midtbane jo ikke ligefrem været prangende, hverken teknisk eller idémæssigt. Har dog hjulpet dem gevaldigt at få Thiago ombord og vel også at skippe Wijnaldum.
Ser deres primære force på backpladserne, hvor Robertson er dygtig til at bevare det forkromede overblik/træffe rigtige valg og hvor Trent i de anden side gør det godt som nærmest midtbanemand, når han søger lidt ind i banen.
Men uanset hvordan man vælger at sammensætte sit hold, mener jeg ikke der kan herske tvivl om at bolden hovedsageligt skal føres frem centralt via shortpassing og jeg tror (ikke mindst i Thiagos fravær) at det just nu er Pools største handicap ikke at kunne det godt nok. Hvad i øvrigt også er grunden til at jeg tror at Pool får svært ved at holde dampen oppe i indeværende sæson.

Kan godt følge dig når du siger at Rice har lagt på og formentlig også har yderligere udviklingspotentiale. Synes bare man skal ha´ in mente at alt hvad vi har set fra ham hidtil, i West Ham og på landshold, er sket ud fra en stærk defensiv base, på hold der primært lever på kontraer.
Du sammenligner ham lidt med Fred, som jeg afgjort synes han nok vil være bedre end og med Kanté som jeg vil vurdere er på samme niveau. Begge KAN spille god kombinationsbold længere fremme i banen, men jeg mener ikke det er deres naturlige habitat at være der.
Den spiller jeg vil foretrække skal være offensivt minded i udgangspunktet og ha´ flair langt over gennemsnittet, men samtidig ha´ indstilling til at løbe og tackle. Ellers mener jeg ikke man kan tale om at trekanten er vendt.
Typer som Modric eller Scholes vil være det optimale i mit perspektiv
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Annonce