Snak

Mere indhold efter annoncen
Asensio var så hypet, da han kom frem, men det er jo aldrig rigtig blevet til noget.

Jeg synes helt klart, vi skal holde os fra ham, og jeg er enig med Fynbo i, at Martial lige nu ligner en mand, der har genfundet formen. Hans indhop mod Liverpool var i hvert fald rigtig godt, og kan han bygge på i de næste kampe og få et mål eller to, er han måske på vej tilbage til sin bedste form.

Martial har sammen med Rashford lidt under de skiftende trænere, der har haft vidt forskellige planer med dem (eller ingen planer). ETH ser ud til at bringe noget klarhed/enkelthed ind, som kan være godt for spillere, der i lang tid har modtaget uklare og skiftende meldinger. Om det holder stik, vil tiden vise, men Martial har i hvert fald været god i pre-season, og hans indhop viste, at han godt kan tage det med ind i gældende kampe..

Kommer Antony får vi en teknisk dygtig raket (som sikkert skal arbejde på sit slutprodukt) til et angreb, der har masser af power og fart. Det kan godt blive spændende.

Så ingen Asensio til min smag.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
"Hans indhop mod Liverpool var i hvert fald rigtig godt, og kan han bygge på i de næste kampe og få et mål eller to, er han måske på vej tilbage til sin bedste form."

Tænker det er vigtigt at Martial får puttet et par stykker ind de næste par kampe.
Sker det, tror jeg vi vil se en franskmand, der er bedre end nogensinde før.
Ikke så meget i forhold til at score flere kasser, hvad naturligvis gerne også må ske. Men i forhold til det potentiale han hele tiden har haft i forhold til at være angrebets omdrejningspunkt, Firmino style.
Meget enig med T-United i at planen i forhold til alle vores angribere i årevis har været nærmest ikke eksisterende. Både Mou og OGS syntes at tænke op til de forreste med klatten og så må de selv finde på derfra. De har all lidt under det og det er vel også med god grund de til tider har hængt noget med klarinetten. Savnet af gode midtbanespillere med blik for medspillerne har været udtalt og derfor har de heller ikke kunnet forudsige hvor løbene har skullet munde ud.
Altså ikke bare Martial er steppet op, det er vores træner i den grad også.
Kommer Antony og bliver Casemiro det anker han var i Real, synes jeg der noget i luften.
Altså IKKE mesterskab, men top 4 er bestemt en oplagt mulighed og bør også med de mange skejser der er brugt være en selvfølgelighed.
Så henter vi næste sommers bomberprofil og mesterskabet er inden for rækkevidde.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Er der plads til lidt nuancer, fakta og perspektiver ift Martial?

Han blev signed i 2015 og går altså ind i sin 8. sæson. Han startede godt under LVG og havde en god sæson under OGS som førstevalg.

Over lange stræk har de respektive managers fravalgt ham eller minimum foretrukket andre.

Det er formentlig rigtigt - omend subjektivt - at flere chefer ikke har dyrket strukturen i og omkring ham/offensiven (på niveau med managers i andre klubber), hvilket nok har hæmmet output.

Mandens attitude, indsats og stabilitet er også en subjektiv opfattelse, men den gennemsnitlige vurdering må være, at han på disse parametre ikke har levet op til hverken lønpakke (250.000 pund/uge) eller basale krav til en topatlet (i United)
Han har scoret ialt 8 mål de sidste 2 sæsoner og spillet 45 minutter mod Liverpool, hvor vi stod dybt. Sevilla dømte ham klart ude, og tilskuerne var meget utilfredse.

I et andet perspektiv debuterer Elanga som 19 årig på det mest tumultariske United-hold/trup i 30 år og har pæne stats i foråret. Der er helt naturlige mangler i den unge mands spil og realistisk også et talent med begrænsninger ift allerøverste niveau ( hvor vi ikke er, men gerne vil hen).
Han er siden blevet 20 år i april, starter sin første fulde sæson og spiller ligeledes 45 minutter mod Liverpool. Her brænder han en gigantisk chance og skaber en fin assist ved det første mål. Dommen: Han er stort set bare en yngre Dan James.
Jeg siger ikke, at Elanga nogensinde bliver en world beater - hverken for os, Sverige eller andetsteds. Men skal han ikke have marginalt længere line - og især hvis Martial skal bedømmes på den måde.

Jeg håber som altid, at Martial sætter os alle til vægs, og at vi (snart) skal betale ballon d´or kompensation til Monaco i overensstemmelse med den oprindelige kontrakt.
Men jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om, at mange af os ser ham som den spiller vi håbede på og som det rå talent MÅSKE kunne føre til, snarere end den spiller der har "bevist sig" på banen i mere end 7 år.

"Er der plads til lidt nuancer, fakta og perspektiver ift Martial?"

Jo tak, gerne!
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg tror sådan set ikke, der er nogen, der er uenig omkring Martial, men vores håb er, at han nu finder en mere moden version af sig selv frem. Det er sandsynligt, at det ikke sker - men det skal da ikke forhindre håbet.
Nogle spillere modnes bare senere end andre, og måske har netop lejemålet i Sevilla gjort noget godt for ham, selvom han ikke sportsligt lykkedes. Det kombineret med en ny træner, der åbenlyst tror på ham - det er det, jeg i hvert fald fæstner mit håb til.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Mere indhold efter annoncen
Annonce
T-United: Du har sædvanligvis en meget god og præcis pen, så helt med på hvad du mener.

Håbet er selvfølgelig helt legitimt, og det deler jeg da.
Nu nævner jeg bare lidt empiri for bl.a at vurdere sandsynligheder og måske afstemme forventninger.
Og 8 kompetitive mål på 2 sæsoner er uanset ens holdning til statistik jo bare "undervældende" i sig selv og ift ugeløn, anciennitet mm.

Jeg har også brugt formuleringen fra BB før (uanset jeg ikke sympatiserer): Hope is not a strategy.
Indtil det modsatte er bevist må vi dog tillade os at tro på, at ETH kan stå for en robust strategi og efterfølgende -eksekvering.
@Scholes: Jeg er heller ikke uenig i din beskrivelse af Martial. Men jeg hører også til dem, der håber, at han nu under EtH kan forløse som minimum noget af sit store potentiale, som vi i mange sæsoner desværre kun har set i glimt.

Han får nok ikke bedre betingelser end nu med en fast offensiv struktur med vægt på bevægelighed, hurtige udvekslinger af pasninger, og hvor han optræder som central angriber med gode tekniske legekammerater oppe foran. Og så må vi jo se.

Jeg tror, at den lidt grove sammenligning med Elanga mere går på, hvilket teknisk potentiale de hver især besidder, og der er Martial bare fra en helt anden planet i forhold til Elanga. At det tekniske potentiale så alene ikke kan gøre det, er alle vel enige i. Omvendt er det vel netop det, der gør, at en del er villige til at give Martial en chance til under en manager og i en spillestil, der forhåbentlig kan genoplive Martial version 2015 eller 19/20.

For mit eget vedkommende er det med en vis portion skepsis, som jeg håber bliver gjort til skamme, men omvendt kan jeg ikke se, hvad vi har at miste ved at gøre forsøget. Det er vel tæt på vores eneste option, hvis vi ikke skal ud i en endnu en absurd overbetaling for en spidsangriber, inden vinduet smækker ned over fingrene på os.

Og Elanga. Talent ja, men jeg tror ikke, at han får niveauet til at være fast starter. Også her vil jeg dog være lykkelig over at få min skepsis gjort til skamme, og han er trods alt, som du påpeger, meget ung endnu.

Edit: Havde ikke set dit seneste indlæg, inden jeg skrev 🙂
@Scholes
Jeg synes nu min Dan James sammenligning er ret valid. Hårdtarbejdende kantspiller der er en stor trussel i dybden qua sin pace og så er det faktisk den type personlighed jeg mener vi har for lidt af i truppen. Derfor ønsker jeg også Dan alt det bedste selvom han er i Leeds.

Ret tankevækkende at en af de bedste “handler” klubben har lavet i den seneste lange tid er at sælge DJ for en profit (!!) og erstatte ham med en yngre udgave fra eget akademi med større potentiale i Elanga.

Med til min egen Elanga kritik synes jeg også det er værd at tilføje at jeg op til flere gange især i seneste sæson pointerede at Elanga ikke hører til i højre side (ligesom Rashford) og at det skulle med i bedømmelsen af hans niveau. Hans 45 min mod Pool viste også en mere komfortabel spiller i hans favoritrolle selvom jeg vil holde fast i at Garnacho er et noget større talent.

Edit:
Mht. Martial ligger jeg nok i midten. Jeg havde opgivet ham helt, men Ronaldos opførsel og Tonys flotte pre season har selvsagt givet en lille optimisme igen.
Jeg har det fint med at give ham en sæson som førstevalg mens man forstærker andre positioner. Næste sæson bør man dog være med i kapløbet om Nkunku, Osimhen og lignende medmindre han brænder ligaen helt af.
Manchester United Brøndby IF
Fin lodtrækning til vores alle sammens favorit beskæftigelse hver torsdag aften.

Den obligatoriske La Liga modstander og så to Wifi passwords hvor spillere som Garnacho, Iqbal osv. bør få en starter og man kan holde flere profiler hjemme i Manchester.
Manchester United Brøndby IF
Deebo: Sammenligning er valid, og så har du jo langtfra været den mest vokale.

Reelt handler det jo mere om at have et solidt grundlag for at bedømme en (ung) spiller på.

Her falder dommen noget hurtigere og på et langt mere spinkelt grundlag, når det gælder Elanga end f.eks Martial, Rashford og Shaw, der tilsammen har over 20 sæsoner i United-trøjen.
Bevares de har alle vist et meget højt niveau, men meget sjældent over flere på hinanden følgende sæsoner, og for alle gælder et skræmmende bundniveau, hvis vi skal bakke ambitioner op med kvalitetsspillere.

Alligevel vedbliver mange af os med at håbe og/eller lige skulle checke en ekstra gang - og det er tankevækkende, synes jeg.

Nogle steder ville man kalde Martials seneste 45 minutter (og så var de altså heller ikke bedre!!!) for recency bias.
Annonce