"Rashford og Martial havde deres bedste periode i klubben under Van Gaal."
Hvis vi lige skal dvæle lidt ved det udsagn nvm, som jeg er enig i, så synes jeg der er et mønster.
Sikkert foranlediget bl.a. af at jeg allerede under Mou og siden under OGS, mukkede på vores angribers vegne. De blev, efter min mening, udsultet og overladt til selv at skulle skabe farlighederne og siden score på dem. Meget som du skrev om Van Gaals søgen efter den klassespiller, der kunne selv.
Men når nu alligevel både Rashford og Martial trivedes den gang, men ikke under Mou og OGS og så igen nu (forhåbentlig også for Martials vedkommende!), så skal vi dels nok spørge os selv om det er angriberne der har været dårlige, eller deres betingelser har været den virkelige skurk.
Vi har andre steder, bl.a. hos Liverpool, set at spillere som Salah, der nok af de fleste anses som et par niveauer over både Rash og Martial, heller ikke evner både at sætte sig selv op og afslutte.
Så der er lidt tørke nu på den kant. Som der har været for Rash og Martial i årevis.
Jeg kan altså ikke lade være med at mene, at vigtigere end pege på individuelle mangler, må man zoome ind på systemiske betingelser i stedet.
Hos både Mou og OGS var de samme spillere igen og igen udtaget mere fordi de fasholdt deres positioner i i det hellige restforsvars navn, end for hvad de tilbød fremadrettet som støtter og oplæggere til angriberne. Hvad grundlæggende er en defensiv indstilling.
Ten Hag har de seneste kampe været meget fokuseret på at tætne det centrale forsvar. Men han har sandt for dyden også genindført fri leg længere fremme på banen. Altså ikke fastlåste roller og ikke stort fokus på restforsvar (i første instans). Hvad grundlæggende er en offensiv tilgang.
Vi ved at uden at satse vinder vi intet, så vi vælger at satse hvor risikoen er mindst og samtidig muligheden for gevinst størst. Det giver fandens god mening for mig.
Så vi arbejder som en enhed når vi ikke har bolden og vi tillader idéer frit flow og pladsskifter når vi har.
Igen god fornuft.
Altså væk med restforsvar i første omgang og fokus på offensive muligheder i stedet. Bortset fra den centrale defensiv.
Vi går lysere tider i møde hvis vi kan fastholde begge fokus og for mig er det desuden også en tvingende nødvendighed at vi er offensive først og fremmest, hvis vi igen skal blive the shit.
Alt det her staver til at jeg er ganske imponeret over Erik Ten Hag, som naturligvis har været sommerens signing og i mindre grad Eriksen, som jeg fik påstået forleden.
Det er en klarsynet træner vi har fået. Det giver optimisme. Han har styr på prioriteterne.
Thumps up herfra!
Hvis vi lige skal dvæle lidt ved det udsagn nvm, som jeg er enig i, så synes jeg der er et mønster.
Sikkert foranlediget bl.a. af at jeg allerede under Mou og siden under OGS, mukkede på vores angribers vegne. De blev, efter min mening, udsultet og overladt til selv at skulle skabe farlighederne og siden score på dem. Meget som du skrev om Van Gaals søgen efter den klassespiller, der kunne selv.
Men når nu alligevel både Rashford og Martial trivedes den gang, men ikke under Mou og OGS og så igen nu (forhåbentlig også for Martials vedkommende!), så skal vi dels nok spørge os selv om det er angriberne der har været dårlige, eller deres betingelser har været den virkelige skurk.
Vi har andre steder, bl.a. hos Liverpool, set at spillere som Salah, der nok af de fleste anses som et par niveauer over både Rash og Martial, heller ikke evner både at sætte sig selv op og afslutte.
Så der er lidt tørke nu på den kant. Som der har været for Rash og Martial i årevis.
Jeg kan altså ikke lade være med at mene, at vigtigere end pege på individuelle mangler, må man zoome ind på systemiske betingelser i stedet.
Hos både Mou og OGS var de samme spillere igen og igen udtaget mere fordi de fasholdt deres positioner i i det hellige restforsvars navn, end for hvad de tilbød fremadrettet som støtter og oplæggere til angriberne. Hvad grundlæggende er en defensiv indstilling.
Ten Hag har de seneste kampe været meget fokuseret på at tætne det centrale forsvar. Men han har sandt for dyden også genindført fri leg længere fremme på banen. Altså ikke fastlåste roller og ikke stort fokus på restforsvar (i første instans). Hvad grundlæggende er en offensiv tilgang.
Vi ved at uden at satse vinder vi intet, så vi vælger at satse hvor risikoen er mindst og samtidig muligheden for gevinst størst. Det giver fandens god mening for mig.
Så vi arbejder som en enhed når vi ikke har bolden og vi tillader idéer frit flow og pladsskifter når vi har.
Igen god fornuft.
Altså væk med restforsvar i første omgang og fokus på offensive muligheder i stedet. Bortset fra den centrale defensiv.
Vi går lysere tider i møde hvis vi kan fastholde begge fokus og for mig er det desuden også en tvingende nødvendighed at vi er offensive først og fremmest, hvis vi igen skal blive the shit.
Alt det her staver til at jeg er ganske imponeret over Erik Ten Hag, som naturligvis har været sommerens signing og i mindre grad Eriksen, som jeg fik påstået forleden.
Det er en klarsynet træner vi har fået. Det giver optimisme. Han har styr på prioriteterne.
Thumps up herfra!
Kun døde fisk flyder med strømmen!