Snak

Mere indhold efter annoncen
@Rioja
Jeg synes nu ikke Herrera var undervurderet, for han havde bestemt sine begrænsninger. Han var vel nærmest overvurderet blandt os fans pga. hans fantastiske passion og kærlighed til klubben ;)

Er Zubimendi ikke mere en rendyrket 6’er som er udset Busses plads? Ikke at jeg er imod at man finder Casemiros arvtager hurtigst muligt, men lige nu må det dog være vigtigere med en rendyrket 8’er der kan lidt af det samme som Eriksen, men fylder en smule mere defensivt.

Han var også ret anonym i kampene mod United, men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting for en defensiv midtbanespiller. Jeg husker ham i hvert fald slet ikke på trods af at han spillede 90 min i begge opgør. 24 år er også ældre end jeg troede og han faktisk kun et halvt år yngre end den noget mere rutinerede Tielemans der er fri til sommer (ikke mit førstevalg på nogen måde).

Edit: Tak for link Kroesus. Den må jeg kigge på i morgen.
Manchester United Brøndby IF
"Skam dig Fynbo"

Bevares Deebo, det sker da med jævne mellemrum og ind imellem også ganske fortjent.
Dog ikke her, da min sympati for Londonklubben er af noget ældre dato.
Altså før sheiker fik en trang til at købe sig til lidt accept.

Nærmere betegnet var det i sportslørdags heyday i 70´erne, hvor klubben med de efter min mening hæslige rugbytrøjer bl.a. var ved at nappe mesterskabet for næsen af LFC. Og hvor en spiller som Stan Bowles let kunne ses som den nye George Best.
Ved nærmere eftertanke var de to ting nok hvad fik mig til at holde af klubben.
Fantilhørsforhold har det jo med at sætte sig fast. I hvert fald hos mig.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Kan sagtens erklære mig enig i Riojas sammenligning med Ander Herrera, når det kommer til MacAllister.

Der er mange lighedspunkter, selv om jeg også mener at argentineren er noget dygtigere til 1-2 spillet, hvad oprindeligt var hvad fik mig til at finde ham relevant for os.
Ser ham som en pæn opgradering af spillere som McT og Citys Kalvin Phillips, fordi han efter min mening er langt bedre end de to på bolden.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg håber du fik smileyen med Fynbo, for det var selvsagt en harmløs joke da jeg udemærket er klar over det hverken passer eller man bare smider tilhørsforhold så let :)

Som jeg skrev om Herrera havde han bestemt sine mangler og der jeg ser også argentineren være lidt bedre allround.

McT er jo nu 100% omskolet til 6’er og Casemiro backup så den sammenligning er ikke længere så relevant. Derfor ender vi igen ved Fred og hans plads i truppen som jeg ikke er så bange for. Jeg mener et enkelt solidt 8’er køb samt en eller flere af akademispillerne sagtens kan overtage minutterne fra Donny og Fred.
Manchester United Brøndby IF
Jeg er slet ikke så sikker på, at det er en klassisk 8´er, der skal til for at forbedre United. Som jeg ser det vil jeg hellere have meget bevægelige, frie og offensive backs (og her har vi allerede Shaw og Dalot), kanter der kan trække lidt ind i banen (som Anthony), en 1000% fri rolle til Bruno Fernandes - for han fungerer ikke ordentligt i andet end det - og så en kompakt, boldsikker og klog midterakse med f.eks. Varane og Martinez og Casimiro og Zubimendi. Det tror jeg ville være et dynamisk hold, som kan spille på mange facetter, og som vil være virkelig svært at bryde ned. Og husk så også på, at sammenligningen med Busquets kun sker, fordi at Busquets efterlader et stort tomrum både for Bacelona og Spaniens landshold. Han er på godt og ondt ingen Busquets.

Når det er sagt er der jo ingen tvivl om, at det allervigtigste er at få en virkelig god angriber. Og de er jo nærmest ikke til stede i markedet pt. Håber ikke at vi falder for Vlahovic.

Mht. 8´eren vil jeg lige runde af med en bemærkning om Frenkie De Jong. Jeg kan godt lide Frenkie De Jong. Men det bliver ofte indianerbold med ham på banen.
Silkeborg, Barcelona, utd
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Godt bud Rioja, men det må så også være fordi du kender ham Zubimendi bedre end jeg gør. Når du foreslår den tilgang tænker jeg automatisk på Englands EM 2021 hold med Rice og Phillips centralt der gav massere plads til de offensive men som manglede ideer centralt. Ville det ikke være lidt som at se en Rice-Casemiro (McFred tidligere) duo centralt der da ville være fantastisk 90% af tiden men mangler det som Eriksen har vist var Uniteds helt store problem tidligere.

Ellers er jeg enig i det taktiske grundlag du foreslår. Bruno er nødt til at skulle babysittes centralt selvom han er blevet mere disciplineret under Ten Hag og så ville det være dejligt hvis backs fik en større offensiv rolle ja, men det lader til for mig, at være et taktisk valg at især Dalot sjældent kommer buldrende på kanten men i stedet holder sig inde centralt.

Hvilken 9’er foretrækker du så til den taktik? Den bevægelige falske 9’er men ikke særligt målfarlige Felix, boksspilleren Osimhen eller endnu en Martial klon der kan lidt af det hele? Vi aner jo ikke hvad Gakpo vil tilbyde som alene 9’er, men jeg frygter lidt den signing mere og mere for hver dag.

Jeg synes nu at Hollands kampe til VM tit var meget låste og kedelige selvom Frenkie da prøvede og prøvede. Jeg tog ham nu gerne som Casemiro makker hvis det en dag skulle lykkes for Ten Hag :)
Manchester United Brøndby IF
Kan se at der åbenbart snakkes om Benjamin Pavard

Hvad siger I til ham?
Selv mener jeg han nok kan en masse af hvad Dalot også kan, herunder at søge lidt ind på midten. Men også at det nok kunne være en tanke at hente en mere klassisk back, med mere fart i fødderne og en god indlægsfod.

Rioja har naturligvis ret i at en 9´er må stå øverst på dosmersedlen.
Derefter en 2-vejs midtbanemand og en HB.

NB! Jo Deebo, jeg så godt smiley´en og da jeg generelt lever ganske fint med personlig kritik, hvis den er leveret respektfuldt og uden tydelige bagtanker, så går det nu nok alt sammen :)
Lidt humor er altid at foretrække og sådan opfattede jeg din bemærkning.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Godt nok Fynbo det var nemlig bare et forsøg på lidt humor selvom det godt kan blive svært at udtrykke på skrift. Jeg har selv fulgt dem lidt denne sæson grundet Ethan Laird og de har spillet noget fint fodbold i hvert fald indtil træneren blev poached af den anden Rangers klub :)

Jeg har altid opfattet Pavard som en centerback der til nøds kunne spille backen som ved VM 2018. Er han virkelig en rendyrket back? I og med at højrebacken virker til at have mange opgaver centralt kunne det da godt give mening og det ville jo ovenikøbet løse problemstillingen med at skulle hente en ny CB til sommer når Jones og Maguire forhåbentlig er fortid hvis han også kan vikariere der.

Har der dog ikke været noget disciplinært med ham? Han virker ikke som typen der er tilfreds med at sidde på bænken selvom Dalot da ville have godt af noget mere rotation.
Manchester United Brøndby IF
Eneste VM spillere ikke spottet til træning er Dalot, Rapha og Licha. Resten er teknisk set tilgængelige selvom flere har haft ferie og først lige er mødt op.

Spændende om man bare vælger stærkeste opstilling og skider lidt på kampform og manglende relationer for at få dem bedst muligt forberedt til PL eller om man vælger en del af de spillere der har trænet i Manchester under VM slutrunden.

Uanset hvad bliver det nok ikke ligefrem champagnebold og jeg kunne godt forestille mig en meget svær kamp mod et hold der er i omdrejninger.
Manchester United Brøndby IF
Pavard som CB?

Det overrasker mig noget, særligt i PL, da han jo da har spillet HB for både Bayern og Les Bleus (vist også mest i Stuttgart) og desuden ikke fremstår hverken specielt aggressiv som Martinez, eller synderligt fysisk stærk. Men han er 1,86 cm. og derfor sikkert rimelig på låget

Han er nu lidt ude i kulden begge steder.
Måske fortjent nok. Har ikke fået meget syn for sagen siden han blev verdensmester.
Bayern er nærmest min yndlingsaversion og jeg ser ikke meget tysk bold mere.

Så det kan vel være at vi slet ikke er interesserede, men at franskmandens agent forsøger at pushe ham videre og der ved vi jo at United så godt som altid nævnes.
Om han ligefrem har disciplinære udfordringer ved jeg ikke, men er man tidligere verdensmester, er der nok grund til at formode han ikke stiller sig tilfreds med at sidde på bænken.

Hvordan klarer Ethan Laird sig i QPR? Kunne han være det relevante alternativ til Diogo Dalot vi søger?
Uanset ville det gøre godt at få Wan-Bissaka sendt videre. Han er og bliver et fejlcast på alle hold, der ønsker at dominere på bolden.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Annonce