Jeg synes jo ikke at Ten Hag som sådan kan være tilfreds med sit midtbaneudbud.
Rigtigt at Eriksen og Casemiro kan finde ud af det sammen.
Også rigtigt at både Fred og McT fungerer som breddespillere. Hver for sig altså.
Men der mangler fortsat noget. Vi vil jo spille bolden frem bagfra og ganske vist gerne sætte den på spil med en god i dybden. Hvis altså muligheden byder sig til og ikke fordi Fernandes ellers ikke ved hvad han skal gøre ved den.
Der er mange situationer, hvor den mulighed ikke byder sig til og her er det manglen bliver synlig.
Hvis nu Eriksen var hurtigere end tilfældet er, ville problemet ikke eksistere, men også han mangler noget i det korte pasningsspil. Trods Ajaxfortiden.
Det korte pasningsspil er jo svaret, hvis ikke den lange er mulig.
Havde selv håbet og også troet at Fred kunne steppe op og udfylde den rolle, særligt med Casemiros tilstedeværelse, men so far ikke rigtigt.
Hvad jo så gør at noget mangler.
De Jong kan det der, samtidigt med at han er meget dygtig og boldsikker nok til at finde rum bagerst på banen og derfor er god at ha´ når forsvaret skal omgå højt pres.
Derfor synes jeg fortsat hollænderen vil være et oplagt valg, selv med Casemiro ombord.
Han kan nemlig også føre bolden hurtigt frem og undervejs spille det 1-2 spil Eriksen ikke helt formår.
Min påstand er så tilmed, at med De Jong på holdet, ville også DvB kunne blive et aktiv. For de to er dygtige til det samme. Fremadrettet 1-2 spil.
Som så også giver de forreste mulighed for at løbe i de rigtige huller.
Kun døde fisk flyder med strømmen!