Snak

Fair Yildis. Jeg er ikke inde i de specifikke unge spillere hos Chelsea, men udefra set er det rigtig nok svært at forstå hvorfor man kører denne Football Manager strategi med at hente så mange spillere udefra til sine ungdomshold.

Chelseas er jo sammen med Citys jo betragtet som de bedste akademier i engelsk fodbold for tiden, så man skulle rigtig nok tro at de havde et par nye på vej i de næste år, som nok får det ret svært nu hvis det fortsætter.

Heldigvis er Uniteds akademi igen på vej til at blive en af de allerbedste, og det skal man trods alt takke den gode John Murtough for og trods alt også god rekruttering fra andre lande og klubber. Før han fik ansvaret for en stor omstrukturering hed klubbens største talenter Borthwick-Jackson, Januzaj, McTominay, Blackett, James Wilson og hvad fanden de ellers hed i den tid. Rashford undtagelsen naturligvis.

udefra set er det rigtig nok svært at forstå hvorfor man kører denne Football Manager strategi med at hente så mange spillere udefra til sine ungdomshold.

Du mener til førsteholdet, ikke? Mydruk, Badiashile mv. er hentet til at komme i start-11´eren relativt hurtigt, vil jeg tro, men står naturligvis i vejen for den nye Terry, eller den nye Mount, eller hvad de måtte hedde. De rekrutterer nok også til ungdomsholdene derudover, men der kender jeg ikke lige detaljerne. Men det er klart, at der skal være en sammenhængskraft mellem førsteholdet og akademiet, før der er perspektiv i at kunne forsøge at slå igennem for en ung, talentfuld spiller. Ellers er det vel naturligt, at man kigger andre veje.

Heldigvis er Uniteds akademi igen på vej til at blive en af de allerbedste, og det skal man trods alt takke den gode John Murtough for og trods alt også god rekruttering fra andre lande og klubber. Før han fik ansvaret for en stor omstrukturering hed klubbens største talenter Borthwick-Jackson, Januzaj, McTominay, Blackett, James Wilson og hvad fanden de ellers hed i den tid. Rashford undtagelsen naturligvis.

Problemet er bare, at der ikke altid nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvor gode spillerne er på akademi-niveau, i forhold til hvor gode de bliver som seniorer. Mig bekendt var Rashford god, men ikke sådan outstanding god i forhold til de andre. Omvendt var James Wilson jo netop én, der var enormt høje forventninger til. Og det samme var vel tilfældet med Angel Gomes, mens Ravel Morrison selvfølgelig må stå som skrækeksemplet (og Greenwood, velsagtens, men af andre årsager). Omvendt var McTominay en kæmpe overraskelse, da Mourinho lige hev ham op ad hatten, så han har gjort det over forventning i forhold til hans status på akademiet dengang. Går vi tilbage til Gary Neville, så var han jo heller ikke noget særligt, men drev det bare langt fra at være en ok midterforsvarer på ungdomsniveau til at være en ganske habil højreback i Premier League. Det må kræve noget at kunne identificere, hvilke af disse talenter, der kan tage skridtet, og hvilke, der ikke kan i tilstrækkelig grad. Men uanset hvad skal man jo have en kanal fra ungdom til senior, ellers giver det jo ikke nogen mening.

At sammensætte et hold af egenudviklede spillere krydret med 4 - 6 stjernespillere hedder i øvrigt Galacticos; Zidanes y Pavones.

Det førte til et af fodboldsportens største sammenbrud for Real Madrid.

At sammensætte et hold af egenudviklede spillere krydret med 4 - 6 stjernespillere hedder i øvrigt Galacticos; Zidanes y Pavones.

Det førte til et af fodboldsportens største sammenbrud for Real Madrid.

Det er faktuelt forkert. Grundidéen fejler intet og har vist sig som en stor succes i mange forskellige sammenhænge. Så kan man kalde det hvad man vil.

Så kalder jeg det for Zidanes y Pavones.

Gravesen, det ene sammenbrud efter andet, unge spillere, som sad og græd ude på bænken, total mangel på koncept, ingen gad løbe, kæmpe afstand mellem spillerne, lønningsstrukturen smadret til ukendelighed, trøjesalg, trøjesalg, trøjesalg, Beckham som defensiv midt, samlingspunktet Makelélé solgt til Chelsea for at få plads til Beckham, den ene rundbarbering efter den anden, trænerfyringer på stribe og Florentino Pérez, der til sidst gav op.

Det er ren fakta.

@NickRomano:

Tak for indsparket. Jeg vil nu ikke kalde Gravesen for en stjernespiller i denne sammenhæng. Han går vel nærmest for at være én af de her marginalspillere, man gerne skulle have undgået at investere i, hvis man havde sørget for en ordentlig fødekæde af egne spillere til holdet. Og at sælge Makélelé dengang var jo også en kæmpe fejl.

Hvis du i øvrigt læser indlæggene her som om, det er en galactico-tilgang, der anbefales, så synes jeg også, du har misforstået. Tanken var såmænd bare, at truppens nr. 14-25 ikke hver især skulle koste 2-300 millioner på transfermarkedet. Og dermed kunne man fokusere sine udgifter til nogle få, bærende spillere, når "dybden" i truppen ligesom var på plads. Ikke nødvendigvis en trøjesælgende Beckham, forstås, men i stedet faktisk en Makélelé eller hvad der ellers var brug for i den pågældende trup.

Man kan vel bruge AC Milan som et bedre eksempel på denne strategi. Gullit, van Basten og Rijkaard kom til udefra, men ellers havde man jo et væld af dygtige mere eller mindre egenproducerede italienere; Maldini, Baresi, Donadoni, Costacurta, Massaro, Albertini m.fl. Det var selvfølgelig også andre tider, og de hentede da også mere udefra, som 1990´erne indtraf. Men at hive Real Madrid frem som et skrækeksempel er måske ikke nødvendigvis retvisende for, hvordan det kunne gå.

Igen var det ikke en enten/eller tilgang, der blev henvist til. Men at tiderne måske anstifter, at flere begynder at tænke i udvikling, frem for udelukkende at tænke i forbrug.

@ Yildis

"Så en trup med homegrown spillere med hjertet på det rette sted og et ordentligt hoved, sammenkoblet med en 4-5-6 topstjerner, kunne jeg sagtens se for.mig over de næste 5 år. Det kan blive rigtig godt."

Det var ovenstående, som jeg reagerede på. Ikke så meget dét, som du skriver.

Måden at skabe et hold, der kan opfylde målene, er ikke at gå i ekstremerne; dvs. have et hold med stjerner, mellemklassespillere, unge spillere, spillere af egen avl, derefter have en spillestil, spillerne herfor, træneren hertil, spillere med den rigtige aldersfordeling, mentalitet og fodboldmæssige karakteristika og alt muligt andet, hvor man ikke lægger sine æg i blot en kurv.

Og så skal det jo også hænge sammen økonomisk.

Ligesom man skal i top 4 hver sæson, ellers er der ingen CHL; så forsvinder indtægterne, de rigtige spillere vil ikke til klubben, fansene bliver sure osv.

Og så kan det hele ellers begynde forfra.

Der er vel forhåbentlig stadig ingen, der ved deres fulde bevidsthed tror, at ledelsen/trænerstab i Real scoutede Graver for hvad han virkelig var.

Og det var i hvert fald ikke en 6’er/oprydder.

Det var Lee C - og det er der jo skrevet artikler om.

Så kalder jeg det for Zidanes y Pavones.

Gravesen, det ene sammenbrud efter andet, unge spillere, som sad og græd ude på bænken, total mangel på koncept, ingen gad løbe, kæmpe afstand mellem spillerne, lønningsstrukturen smadret til ukendelighed, trøjesalg, trøjesalg, trøjesalg, Beckham som defensiv midt, samlingspunktet Makelélé solgt til Chelsea for at få plads til Beckham, den ene rundbarbering efter den anden, trænerfyringer på stribe og Florentino Pérez, der til sidst gav op.

Det er ren fakta.

Det er en meget selektiv fremlægning. I 2000 sagde Perez at han ville lave et hold med store stjerner og egne talenter. Det var ud fra en betragtning om, at store stjerne vandt kampe og sponsorpenge, at alle ikke kan være store stjerner, hvis der skal opnås succes på banen og at der skal være talentudvikling i klubben. Det blev taget sindssygt godt imod af madrids fans. Men denne gode idé blev under hans første periode en syg joke, da ønsket om - og hensynet til - de store spillere tog overhånd og alle skulle være markedsførbare og individualister. Med andre ord: for mange Zidanes og for få Pavones.

Men dette ændrede sig i Perez´ anden præsidentperiode, hvor strategien blev tilpasset. Jeg tror især Makeleles afgang, men også den bizarre fyring af Vicente Del Bosque, var en lærestreg for Perez.

Zinedine Zidane er nu almindeligt anerkendt som en træner, der har implementeret Zidan y Pavones ideén på en succesfuld måde. Han overtog et allerede stærkt hold, og førte en restriktiv transferpolitik, hvor man kun har forsøgt at købe dyre og løntunge spillere til positioner, hvor man virkelig manglede. Perioden under Zidane har været en af de mest imponerende perioder nogen klub nogensinde har præsteret. vores egen Casemiro er et produkt af den tilgang. Han blev købt til Castilla.

Så min pointe er blot, at grundidéen med Zidane y Pavones går ud på følgende; at være villig til at bruge penge på kvalitet, der hvor man virkelig har brug for det (og kun der), anerkende at alle på et hold ikke kan være en Zidane (både status og lønmæssigt), overlade perifere pladser til talenter og spillere, der passer i den rolle rent lønmæssigt og accepere en løbende udskiftning på de pladser. Og at den plan er en god plan. Den sikrer ikke mesterskabet hvert år - for skader kan virkelig ødelægge meget. Men sådan må livet være for en klub med store ambitioner, der ikke ejes af en person eller et land, placeret 1.000.000 km væk fra der hvor klubbens inkarnerede fans bor.

Jeg er derfor også tilhænger af, at en spiller som Mctominay er god at have, så længe han accepterer sin rolle rent spillemæssigt og lønmæssigt. Dem skal vi have plads til, så vi også har plads og råd til Bruno Fernandes og Casemiro typerne.

@NickRomano:

Ja, okay, jeg læste det måske ikke så "ekstremt", som du gjorde. Jeg kan nu godt se, der står "topstjerner", men jeg fik nu ikke lige en Galactico-association... Men vi lader til at være enige ellers. Der skal være en linje i det hele, og man skal ikke gå i ekstremer, hverken den ene eller anden vej. Min pointe består blot i, at man er kommet langt som klub, hvis man formår at have en naturlig fødekæde af egen avl, og at det i stigende grad bliver attraktivt/nødvendigt, når nu selv marginalspillere skal op og koste kassen.