@Den Trætte:
I dag giver det da nada mening at spille med Weghorst når enhver kan sige sig selv vi kommer under et gevaldigt pres og derfor skal leve på omstillinger?
Det er jeg ikke enig i. Idéen med Weghorst i en omstillingssituation er vel, at der så er én, der kan modtage bolden med ryggen til modstandernes mål og holde lidt fast i den, mens de hurtigere spillere får mulighed for at løbe omkring ham. Det så man også flere gange, synes jeg. Så idéen er slet ikke tosset.
Alternativet er jo, at det kun er de hurtige spillere, der ligger deroppe, når man vinder bolden. Men de evner jo ikke det samme "ryggen mod målet"-spil, og derfor ville det næsten kræve, at omstillingen medførte, at enten Eriksen eller Bruno kom i en situation, hvor man kunne sende raketten af sted.
At spille med ryggen mod målet bliver ofte lidt overset og undervurderet, synes jeg.