@Fynbo
Enig ift. AWB, hvis Laird kan levere på samme niveau - så er AWB faktisk et af vores bedste salgsemner sammen med Maguire og Henderson. Gode penge at hente der. Med i ligningen i snakken om højrebacken skal vi jo huske Dalot, der ser ud til at have niveauet til at være en rigtig god back i mange år frem, så hvis han er god nok, behøver andetvalget jo ikke være helt så god, om end stadig dygtig.
Jeg synes holdet så friskt ud i går, hvilket var lidt overraskende ovenpå et par dårlige resultater og mange kampe. Men det fortæller mig også historien om et mere modent hold, end vi så for bare et halvt år siden. Casemiro gør en kæmpe forskel, selvom han ikke havde sin bedste kamp på bolden. Det samme med Eriksen, der giver ro og overblik i opspillet.
Jeg synes Malacia lægger på sit spil. God på bolden og energisk i duellerne.
Martinez er bare klasse, og Linde var god bortset fra den ene, hvor han sparker forbi bolden i feltet. Det kunne have kostet mod en bedre modstander.
Rashford fortsætter, og en mand med hans evner fyldt af selvtillid er en heftig cocktail. Næste niveau for ham er ikke at være tilfreds med at score et, men at gå efter det næste også.
Antony så bedre ud og forsøgte sig med nogle direkte aktioner, og Weghorst spillede sin bedste kamp. Involveret i mange situationer og herligt med et mål af den slags, vi ellers ikke får mange af. Han viser også sine begrænsninger ift. at være førstevalg på et tophold. For stiv og langsom i bevægelserne, men han er en fin løsning frem til sommer, og han kæmper godt.
Nu venter et par kampe, vi må forvente at vinde, og så går det løs i PL og EL igen. Heldigvis har vi fire dage mellem mange af kampene, så det bør ikke slide alt for meget på truppen, hvis ETH roterer en eller to per kamp.
Personligt glæder jeg mig til kampene mod Barca, der er i fin form. Det bliver en god test.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel