Snak

Mere indhold efter annoncen
Not so fun fact:

Martial har været tilgængelig i 13 af 31 kampe denne sæson.
Nogen der kender arten og omfanget af den aktuelle skade?
T-United

Ja , det er en klar downside med de snart 30 år.
Som Deebo skrev, tror jeg heller ikke at ´arry "dør" lige med det første.
Tænker der er 4, måske 5 gode år i ham. Hvad isoleret set og hvis han scorer som hidtil, ikke bør afskrække i forhold til en forholdsvis høj pris.
Næh, den værste hovedpine er for mig, hvis holdet om 3-4 år skal erstatte et pænt stort antal af de spilstyrende spillere. Varane, Eriksen, Casemiro og Kane på en gang er en åreladning, der næppe lige lader sig erstatte.

Opfatter Ten Hag som en træner, der modsat Mou også har det lange lys på.
Hvorfor han givet ser samme skrækscenarie og meget vel derfor kan ønske sig en yngre 9´er.
Men som sagt. I 3-4 sæsoner vil Kane givet være en klar forstærkning
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Det ser endnu værre ud hvis man ser hvornår Martial har været tilgængelig i de store kampe tror jeg. Har han ikke været skadet i dem alle på nær de 45 min mod City?

Jeg tror ikke man har har hørt noget omkring skaden hvilket må ses som gode nyheder. Jeg tror til gengæld heller ikke det var særlig smart at starte ham mod City når han tydeligvis ikke var noget der bare ligner 100%, og mon ikke den skade der gjorde ham tvivlsom er blevet forværret i den halvleg.

Et forsigtigt bud må være at Dalot, Martial og forhåbentlig også Sancho ikke er langt fra at være klar igen nu hvor man ikke putter en tidshorisont på de to førstes skader.
Manchester United Brøndby IF
Deebo

Mener at Martial kom ind mod Pool og gjorde en rigtigt god figur.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Ift. Martial så gør det mig altså også en smule nervøs, når ETH siger, at han ikke altid ved, hvorfor Martial ikke er til rådighed. Jeg mener, den historie har været fremme om ham før, og det fortæller ikke historien om en spiller, der kan klare smerte eller andet, der generer.
Hans skader har det også tit med at være halvlange, og måske handler det også om, at han skal føle sig HELT klar, før han spiller (eller tæt ved).

Det er helt utopisk, hvis man gerne vil være førstevalg, at man ikke spiller med smerter.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Martial mod big 7:
45 min - Liverpool (H)
0 min - Arsenal (H)
32 min - City (A)
0 min - Newcastle (H)
0 min - Tottenham (H)
0 min - Chelsea (A)
45 min - City (H)
0 min - Arsenal (A)

Vi har i alt fået 4 mål i PL fra vores egentlige 9’ere denne sæson. Det har været Rashford som nødløsning der har reddet os gevaldigt, men man forstår jo godt hvorfor der ikke scores nok mål.
Manchester United Brøndby IF
Kan godt følge rationale om Kane og hans potentielle værdi i en periode på 4-5 år.

En meget grovkornet økonomisk kalkule kunne være (man kan altid diskutere forudsætninger):

- horisont: 5 år (nok lidt optimistisk, men lad gå)
- pris Tottenham: 75 mio. pund
- dertil sign on fee og agenthonorar: 10 mio. pund
- resell value: nul (hvilket i nogen grad balanceres ved at bruge 5 år isf 4 år)
- ugeløn incl. bonus: næppe under 350K

Det giver (uden tilbagediskontering af cashflow til nutidsværdi) en årlig omkostning på 35,2 mio. pund.

To pointer:
1) mål er dyre at købe, men selv hvis han laver 5 år * 35 pr. sæson bliver det en høj enhedsomkostning

2) Tallene vil være lidt lavere, hvis man indsætter Maguire isf Kane (grundet løn).
Men eksemplet illustrerer, hvor dyrt det er at lave den slags forkerte beslutninger - især hvis spilleren ikke kan afhændes eller beslutter sig for at lade kontrakten løbe ud (Pogba) .... hvilket meget vel kan blive tilfældet med Maguire.
@Scholes
Helt rigtigt at det økonomisk vil gøre ondt næsten uanset hvor mange mål han scorer. Af ren nysgerrighed ved du eller andre så hvad forskellen er på CL og EL penge? Det må være jo også være en del af en evt. udregning selvom der nu er så mange om buddet at det ikke længere er en selvfølge.

Rent sportsligt elsker vi jo Casemiro og Varane som er samme type handler som en Kane vil være hvor man køber instant impact og verdensklasse på en svag position. Det ville dog være rart hvis det hørte mere til sjældenhederne og at man kom tilbage til at udvikle verdensklasse spillere selv.

Harry Kane tjener lige nu 200k om ugen, så hvis han forlanger næsten dobbelt op på en 4-5 årig kontrakt så er det jo alene en årsag til at kigge andre steder.

Iøvrigt var Di Marzio jo ude i dag og sige at han forventer Osimhen kommer til at koste omkring 120 mio euro hvis United vil have ham. Det virker mere som et personligt gæt end egentlig værdisætning fra Napoli, men det bliver dyrt uanset hvem af de to det bliver. Man gør klogt i at have et alternativ klar på hylden under der kan formes og udvikles i klubben.
Manchester United Brøndby IF
Deebo: Nej, kender ikke til detaljer i CL hhv. EL, så jeg vil afstå fra at gætte.

Tak for oplysning om Kanes nuværende løn, som imidlertid også er en funktion af det tidspunkt, hvor den seneste og meget lange kontrakt blev indgået.
Læg dertil, at han næppe accepterer status quo og at skifte til Uniteds lønstruktur implicit betyder markant stigning.
Du har med rette påpeget idiotien i (især) Sanchos kontrakt og snart skal vi søge en forlængelse med Rashford, der har næsten alle gode kort på hånden.

Selv hvis Kane ville "nøjes" med 300.000 om ugen, vil det jo "kun" barbere ca 2,5 mio. af de årlige omkostninger.

Overordnet helt enig i det du skriver om at købe "instant impact", hvilket selvklart ikke lader sig gøre på alt for mange pladser og med høj frekvens (hvis man skal udskifte dyre fejlkøb (AWB og Maguire som lysende eksempler)).

Dette forhold fik mig til for nogen tid siden at erklære "at ikke alle handler kan være fra 40 mio. pund og opad" og jeg mener, at du et par gange har refereret til det synspunkt.

Alt ialt er ovenstående lidt samme (økonomiske) emne og virkelighed, som jeg bragte ind forrige uge ift at kigge på/drømme om forstærkninger.

Jeg vil ikke ødelægge nogens drømme eller ønsker, men påpeger blot den økonomiske virkelighed, som vi allerede står i og som den (yderligere) vil blive, hvis f.eks Kane bliver tilgængelig.
@Scholes
Jeg fandt et billede der viser den enorme forskel på CL og EL selvfølgelig afhængig af præstation, men det kan næsten bedre betale sig at ryge ud af CL i 1/8 dels finalen end at nå EL finalen rent økonomisk.
https://twitter.com/SwissRamble/status/1470290561856946179?s=20

For mig er det egentlig ikke så meget en løn der hedder 300-350 der er problemet især ikke hvis den inkluderer noget performance relateret i form af mål, assists, individuel og hold hæder/trofæer. Det er mere længden som han formentlig vil forlange på de 4-5 år der kan blive ret katastrofalt i de sidste par sæsoner hvis han falder i niveau. Som opfølgning på det med instant impact og at hente allerede etablerede verdensklasse spillere er det vel også netop en position som 9´er, især som den ser ud i United lige nu, hvor der virkelig kan ske en stor forskel, så hvis det er sidste transfer af den kaliber som med Varane og Casemiro, så skal det også være der. Derefter bør man sgu sigte efter spillere man selv kan forme og udvikle, der kommer med noget sult og ikke forlanger 300 på sin første kontrakt. Det var min pointe omkring det.

Ja jeg har flere gange nævnt Sanchos kontrakt som helt absurd og jeg har ærlig talt svært ved at finde logikken i hvordan det kunne komme så vidt. Man var 2 somre i træk den klart største bejler, hvilket også gav et pænt afslag på transfersummen året efter, men på en eller anden måde giver man en 20-årig knægt en kontrakt der kun overgås af De Geas i vanvid, og han havde da i det mindste præsteret for klubben i flere år uanset hvad man mener om ham. Det her var første kontrakt! For mig er den kontrakt den største skamplet på Woodys forfærdelige CV foran de mærkelige forlængelser til Jones, Bailly osv. når man medtager alle faktorer. Hvad fanden har Matt Judge siddet og lavet til den forhandling med en spiller der var desperat for at komme hjem til England, og som ikke havde andre tilbud fordi man allerede betalte mere end nogen anden klub var villige til.. Den agent bør få en medalje for flot arbejde og ansættes i United som Judges afløser.

Jeg er med på den økonomiske virkelighed der meget afhænger af CL kval og spillersalg, som The Athletic iøvrigt har en fin artikel om idag vedrørende de 2 mio pund om ugen man mister og alt det der. Måske er vi så heldige at et ejerskifte fjerner gælden enten som en del af salgsprisen eller efter, for så er man allerede langt hvis man slipper for alle de rentebetalinger. Man skylder dog stadig voldsomme beløb for tidligere indkøb, som du har påpeget, men jeg synes så også at man heldigvis siden Richard Arnold overtog har haft et fint fokus på at nedbringe lønposten. Vi må vente og se hvem de nye ejere bliver og hvad deres sportslige ambitioner bliver, men for nu har du ret i at vi nok skal passe på med at drømme for stort.
Manchester United Brøndby IF
Annonce