Snak

Mere indhold efter annoncen
Deebo

Ved sgu ikke hvorfor, men det lykkedes mig at overse dit indlæg, hvor du påpegede at jeg ikke forholdt mig til problematikken vedr. Kane og Fernandes.
Måske jeg var for fokuseret på bl.a. T-Uniteds indlæg vedr. alderen?

Men jeg er helt enig med dig. De to kan komme til nærmest at vade hinanden over tæerne.
Naturligvis langt fra optimalt, men jeg er meget delt vedr. Fernandes.

Elsker på den ene side hans individuelle og ofte meget overraskende inputs.
Men irriteres lige så ofte over at han så at sige har sin helt egen dagsorden, hvor fælles fodslaw ikke synes at spille den store rolle. Der er nærmest i hver eneste kamp situationer, hvor portugiseren ved at spille mere simpelt kunne sikre holdet de chancer vi så meget har brug for. Særligt Martial har lidt under det fænomen tænker jeg, men ikke kun ham.
Der er behov for at en spiller bryder mønstret for at skabe overraskelser. Men det er ikke overraskende i samme grad, hvis det er den samme spiller, der gør det mere som reglen end som undtagelsen.
Da også Fernandes i defensive aktioner er noget utilregnelig, kan man meget vel nå den konklusion, at det er portugiseren der lettest kan undværes.

Mere generelt tror jeg jo på, at vores claim to fame and fortune ligger i at spille possession, når bolden føres frem. Som City og Arsenal, men med mere fart i bevægelser/boldomgang og frem for alt med mere direkte fokus, når vi er på de andres banehalvdel.
Er det også Ten Hags synspunkt, kan Fernandes meget vel overflødiggøres inden alt for længe under alle omstændigheder. Kane eller ej.

Formentlig en akademisk diskussion, da klubbens økonomi og Kanes alder tilsiger vi kigger andetsteds.
Forudsat at Martial ikke vedbliver at være skadet i ét væk, kunne jeg nu også godt se for mig at vi i endnu en sæson holder os til franskmanden og Weghorst og i stedet styrker holdet på midtbanen og på højre back.
Sælges Maguire og Tuanzebe, er der nok også behov for endnu en CB.
Som kunne være Timber.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Fynbo: Enig; Timber bør stadig være på blokken og har vel den ekstra upside, at han både kan dække højre og være CB (uden at gå ind i højdediskussion).

Tuanzebe har kontraktudløb til sommer, og selv efter United-standarder vil det være vanvid at forlænge.
Et januarsalg er utænkeligt grundet skade, så det bliver ikke ham, der bidrager til større råderum ift nye indkøb.

Edit: Timber må naturligvis blive en del af det store prioriteringspuslespil med 9´er, CM og øvrige (økonomiske) begrænsninger.
"uden at gå ind i højdediskussion"

Scholes, det synes jeg nu nok man kan.
Måske i anden sammenhæng, end den du havde i tankerne
Fornylig advokerede jeg for at bruge Shaw i Casemiros fravær.
Bl.a. Deebo foreslog Martinez i stedet.

Ser Timber som mulig erstatning på 6´er plads, skulle den samme situation opstå.
Han tackler godt og er meget Forudseende/proaktiv, foruden selv at kunne føre bolden frem ad banen.
Måske ikke altid godt for en spiller at være brugbar flere steder.
For træneren dog et kæmpe plus.

Som bekendt er mit kendskab til økonomi temmelig begrænset, men selv jeg kan forstå at en større trup kræver både flere driftsudgifter og vil ligeledes med mellemrum fordre større investeringsudgifter.
Mener at kan klubben begrænse sig til de omkring 26 spillere, vil der velsagtens også være bedre økonomi til at investere stort, når det er påkrævet.

Håber de ejere vi får har øje for at akademiet skal kunne levere også på allerøverste hylde lidt oftere end vi har set. Også det kræver formentlig investeringer. I form af purunge talenter måske langvejs fra, men helt sikkert også i faciliteterne på Carrington.
Alt andet lige må det være billigere selv at uddanne topspillerne, end at punge helt vildt dyrt ud som snakken går på nu, hvor en 9´er formentlig eftersøges
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jeg ville også stadig elske Timber som den her hybrid spiller der kan spille den her inverted back som Zinchenko lige nu gør fremragende, og som også kan vikariere som CB og måske også 6´eren som Fynbo er inde på. Vi er dog nødt til at snakke om højden for han er dårligere i luften end Martinez selvom han er en smule højere, så Ten Hags foretrukne Ajax CB duo tør jeg ikke se i PL. Det skal være enten eller med de to sammen med en Varane og så må man kigge på modstandere i Europa om man kan tillade sig at spille med to så små CBs i de kampe. Mon ikke Timber ærgrer sig godt og grundigt over LvGs gode råd med den situation Ajax er i.

Angående akademiet har du ret i, Fynbo, at det bliver mere nødvendigt fremover at udvikle sine egne spillere, men jeg synes nu du er ret hård når du siger "mere end vi har set". Hvis Greenwood havde været et ordentligt menneske havde man jo haft 3 stærke offensive spillere udviklet i eget akademi i Rashford, MG og senest Garnacho som ligner en der først nærmer sig sit topniveau om 4-5 år og alligevel allerede har en impact og slutprodukt. Hvis man også tager Elanga, Henderson og McTominay med som trods alt er PL standard spillere, så er det vel kun Chelsea der overgår det i England.
Manchester United Brøndby IF
Fynbo: "højdediskussion" - selvfølgelig relevant og tager den gerne med dig / på et senere tidspunkt.
Orkede bare ikke, at der straks kom et indspark fra venstre (anden bruger) om, at vi allerede har Martinez mindre end 180....

Og så kvitterede jeg bare for, at du bragte Timbers navn op efter lidt tid, hvor han ikke har været nævnt, men hvor Deebo tidligere på ugen omtalte bl.a Gusto og Fresneda (som potentielle højre backs).

Edit: Indlæg krydsede Deebos, som iøvrigt IKKE er "anden bruger", der nøjes med at smide en one-liner. Heldigvis og tak for det!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja PL er jo da PL.
Der vil givet i mange år endnu være hold, der møder op med højde og fysik i vores felt.
I de kampe vil det være selvmord at stille med Timber og Martinez som CBs.
Helt enig i det.

Men der er også andre kampe og da især hvis vi igen skal blive "the shit".
Mod f.eks. Arsenal vil den konstellation ikke være helt i skoven. Forudseenhed, proaktivitet og teknik er mere behovet.
Men det mest interessante vedr. Timber, er for mig også hvad I begge har argumenteret for. Han er kapabel på højre back defensivt, pænt hurtig tillige og er formentlig endnu bedre end Dalot til at være vores Zinchenko, som Deebo er inde på. Der er kølighed og overblik behovet og det har den lille hollænder.

Ja Deebo , jeg var nok lige hård nok i filten.
Men angribere var nu ikke hvad jeg havde i tankerne primært.
Er overbevist om at to faktorer har forårsaget at akademiet ikke har været leveringsdygtig på ret mange andre pladser. Selv om man med meget god vilje kan anføre at McT er godkendt i den sammenhæng. Formentlig også vores unge spanske VB på sigt.
Først og fremmest har akademiet været underprioriteret i hele Glazerperioden.
Men måske endnu mere betydningsfuldt, har klubben også savnet en strategi, der forfølges også på ungdomsholdene og som kan gøre at de unge både hurtigere og formentlig også bedre vil kunne tage handsken op på førsteholdet.

Håber så meget at Ten Hags filosofi får lov at leve i mange sæsoner fremover og at tankegangen også bliver et mantra i spillestilen på alle hold og måske vigtigst, som guideline for vores mange scouts rundt omkring.
Meget handler om at finde de rette i udgangspunktet

Men ja. Greeeeeeenwoooooooood. Hvilket spild.
Ham kunne vi godt bruge nu
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Det i orden Scholes. Sjovt nok er Timbers manglende evner i luften vel faktisk et større tema end “dværgen” Martinez som jo faktisk kom til med ret overbevisende data i den del. Jeg tror den store forskel på de to backs som er på vej til rivalerne og Timber bliver indkøbsprisen. Timber er lige det mere etableret og Ajax vil nok igen trække hver en pund ud af United som de kan og der synes jeg bare det også må være på tide at klubben er på forkant og indser at måske fremtidens højreback er på vej til en rival og agerer derfra. Desværre giver det jo god mening at man venter til der er en afklaring på ejersituationen før man laver sådanne handler. Kom så Laird!

Ja Fynbo, der er måske et matchup mod Arsenal hvor Timber og Martinez står godt overfor deres mindre angribere, men husk nu på at de også lige hiver Saliba, Gabriel og Partey frem på dødbolde og med en De Gea der kun hjælper til når den bliver slået helt inde i det lille felt kan det godt blive et problem.

Du har helt ret angående akademiet og jeg var også selv ved at skrive at der gerne må udvikles andet end kantspillere. Mainoo er jeg mere overbevist om bliver United spiller end jeg var med Garnacho mens spillere som Iqbal, Laird og Fernandez ikke kan afskrives endnu. Diallo, Pellistri og Hannibal var så store investeringer at jeg ikke helt vil tilskrive dem akademiet selvom sidstnævnte da har været en del af akademiet i et par år. Jeg kan trøste dig med at U15-18 årgangen skulle være ret speciel hvor tidligere nævnte 15-årige Shea Lacey virker som et talent i Greenwood klassen selvom der mangler noget fart og fysik endnu for den lille tekniker.

Ellers er jeg enig i at det bestemt vil hjælpe hvis Ten Hags filosofi breder sig til akademiet men fokusset har nu længe været på teknisk dygtige spillere, så det er ikke fordi det kræver en kæmpe omvæltning. Ten Hag selv har jo også overtaget fuld kontrol over U21 holdets træning og udvælgelse. Selvom han ikke står på sidelinjen har han altså stadig valgt samtlige spillere der starter og i hvilke positioner de spiller i samråd med Mark Dempsey der så styrer kampen.
Manchester United Brøndby IF
Ten Hag on if Jadon Sancho could play against Reading: "He is training with the team and we will see. He´s improving. He´s making steps and we will make the decision after training."

Derudover nævner han at Pellistri ikke bliver udlejet og indikerer at der er mere spilletid til ham fremover. Elanga kunne derimod godt ligne en spiller der er på vej til Dortmund på leje.

Dalot stadig skadet mens Shaw er tvivlsom, men lad bare Malacia spille de to næste kampe. Måske får Williams en chance i morgen så AWB ikke går helt død?
Manchester United Brøndby IF
Hvad med Martial Deebo?
Noget nyt der?
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Nej ikke umiddelbart noget om Martial. Han får nok fri de næste par kampe uanset hvad tænker jeg, og så må vi se om han er klar til PL kampene.

Jeg bruger selv denne side til skader hvis man ikke lige orker at se trænerens pressemøder eller kan huske hvor lang tid de er ude.

https://www.premierinjuries.com/injury-table.php
Manchester United Brøndby IF
Annonce