Derudover nævner han at Pellistri ikke bliver udlejet og indikerer at der er mere spilletid til ham fremover. Elanga kunne derimod godt ligne en spiller der er på vej til Dortmund på leje.
Nu ved jeg godt han er purung, og nok ikke lige hvad man som United fan håber på kommer ind til sommer. Men kunne man tænke sig, at Dortmund var klar til at bytte Moukoko for Elanga plus en stor pose penge? - hvis den pose penge ikke bliver alt for stor, kunne man købe en flyvefærdig 9´er, og have Moukoko i en lærlingerolle.
Problemet er nok, at Moukoko forventer at spille regelmæssigt i den kommende periode, hvilket kan blive svært i en klub, der bør aspirere til et engelsk mesterskab indenfor en ikke alt for fjern fremtid.
Der er vel også en grund til, at han stadig ikke har fundet en ny klub fra sommeren og frem, selvom hans kontrakt udløber til sommer. Jeg antager, at han er fint tilfreds med at være i Dortmund, men selvfølgelig vil forhandle sig til en så høj løn som muligt med dem.