@Fynbo:
Jeg er egentlig meget enig. Jeg tror, at Martial kan blive fantastisk god i ten Hags system, og jeg synes, at der er nogen herinde, som har været overdrevet kritiske over for ham og overser, hvor god han faktisk er til spillet med ryggen mod mål. Og når han spiller kontinuerligt, så scorer han også mål.
Hans store problem er naturligvis skaderne. Hvis de ikke var der, så tror jeg også, at han ville nå 20 sæsonmål under ten Hag, men nu er de der og kommer hele tiden, så den eksamen du taler om, er vist det, man i gamle dage kaldte sygeeksamen :-)
Jeg tror ikke længere på, at han kan holde sig skadesfri nok til at blive andet end en rotationsspiller, selvom jeg er utrolig ærgerlig over det. Jeg har virkelig en forkærlighed for hans hurtige fødder, og jeg synes, at han er en af dem, der har lidt under Mou som manager (dem var der selvfølgelig også en del af).
Jeg er også helt enig i forhold til Weghorst. Det er godt, at han kan presse og arbejder hårdt, men manglende fart er virkelig et issue, og når man så ikke kan kompensere med hurtige fødder eller enorm fysisk styrke, så bliver det problematisk. Vi har virkelig brug for en upgrade på 9´eren, så jeg håber bare, at man kan lappe Martial sammen for resten af sæsonen, for det kan blive meget vigtigt!