Snak

Mere indhold efter annoncen
Har sovet (dårligt :-)) på det ene point. Jeg tror, at jeg er klar til at se kampen med lidt mere nøgterne briller nu.

Det første, jeg lige må diskutere med Deebo er, at Rashford spiller ude af position på højre, mens Garnacho spiller til venstre. Muligvis misfortolker jeg en af dine kommentarer (efter 21 minutter) under kampen i går, men jeg synes, at det var mærkeligt at se dig skrive det så kort inde i kampen, hvilket jeg forstod som om, at det var en fejl at starte sådan.

Du har netop været en af fortalerne for, at Garnacho skal have spilletid i sin udvikling hen mod det, vi alle håber, at han bliver. Du har selv pointeret flere gange, at Elanga har fået alt for mange af sine "chancer" på højrekanten, som ikke passer ham.

Fejlen er, at ten Hag ikke bytter dem tidligere, men man må også sige, at Garnacho faktisk var livlig i den første del af halvlegen, men så faldt helt ud, mens Rashford også var usynlig. Jeg synes altså primært, at fejlen ligger i en for langsom reaktion og ikke på at gøre forsøget i første omgang.

Nummer to: Man bliver noget urolig over det kaosbold på midtbanen, hvor det først lykkedes os at få nogenlunde kontrol i anden halvdel del af anden halvleg. Jeg har mest lyst til at lukke øjenne og vågne helskindet op på den anden side af Leeds- og Leicester-kampene. Det bliver med hjertet i halsen.

Nu forsøger jeg mig lige med et positivt take på det, måske mest for at skrive mig væk fra skuffelsen. Det vidner også om, hvor meget kontrol ten Hags rutiner (sammen med bedre spillere i first eleven, naturligvis) ten Hag har fået ind via sit system.

Vi er efterhånden totalt vant til at sidde fuldstændigt på kamepne mod de her hold og samtidig skabe godt med chancer, så derfor skærer det ekstra i øjenene med det her indianerbold.

Når vi har en presspiller i stedet for en positionsspiller (jeg ved godt, at det ikke helt kan stilles op som en dikotomi, men tror, at I forstår) sammen med en ny spiller, så ryger strukturen sig en tur. På en lidt bagvendt måde viser det også, hvor langt ten Hag har flyttet os.

Nu til det allermest positive. Der er virkelig en holdånd og figting spirit i det hold, som er imponerende i forhold til den mentale ruinhob , ten Hag overtog i sommer. Se lige Martinez, der bare kæmper sig foran boldene i anden halvleg for at skabe et tryk på Leeds. Se Luke Shaw med ild i øjnene flytte den lille, irriterende McKennie. Se Sancho (en historie i sig selv, som også taler til ten Hags reflekterede tilgang til mandskabsbehandling), som bare udfordrer og udfordrer og skaber et par gode chancer til Freds uberegnelige venstrefod, desværre.

Jeg tjekkede lige understats xg for kampen, som lå på 2.00 mod 0.55. Det er altså en kamp, som vi sædvanligvis ville vinde, trods de mangler vi alle kunne se med vores egne øjne i går.

Utroligt ærgerligt at det koster to point, men jeg synes faktisk, at der er nogle plusser at tage med videre, lige bortset fra vores store afhængighed af Casemiro (og Eriksen er jeg bange for, at det vil vise sig, selvom Sabitzer bliver mange procent bedre ved siden af Casemiro).

Laaaangt indlæg, jeg beklager.
Jeg orker ikke lige at scrolle tilbage og lede efter det indlæg du fremhæver, men jeg er da enig i det godt kan virke lidt fjollet at forlange Garnacho spiller ude af position når jeg flere gange argumenterede for det modsatte med Elanga.
Forskellen skal nok findes i flere sammenhænge, som jeg da lige hurtigt kan remse op i korte punkter:

1. Rashford var ikke den spiller han er i dag, da jeg argumenterede for at Elanga skulle have chancen til venstre for at se hans sande niveau/potentiale.

2. Garnacho er en spiller med noget mere i værktøjskassen end Elanga (selvom han er i gang med et større formdyk), så at smide ham over til højre vil ikke påvirke hans spil i samme grad som Elanga tror jeg.

3. Jeg er helt enig med dig i at det ikke var en decideret fejl at starte med Garnacho til venstre. Han var livlig og farlig som vi kender ham, men det er også tydeligt at han kæmper lidt med det siden City indhoppet. Rashford med samme plads i første halvleg og jeg tror man som minimum har 1-1 ved pausen hvis der bliver reageret hurtigere.

Håber det var uddybning nok omkring mit Garnacho take. Det skal i øvrigt med at Sancho har været syg op til kampen og det må være årsagen til at han ikke kom ind noget før.

Angående midtbanen var det jo min store frygt som jeg mener jeg også kom ind på, at jeg ikke troede på den midtbaneduo bag Bruno. Fred faldt tilbage til McFred niveauet og Sabitzer gjorde hvad han kunne men var tydeligvis ikke den rolle han skal have. Casemiro eller selv bare en McTominay havde gjort en afgørende forskel på den midtbane, men det er svært at klandre de to for at forvente de klarer noget de ikke er gode til. Fred havde så bare lige en af de kampe, som heldigvis er blevet færre, hvor han smider alt væk og tit prøver farlige førstegangsafleveringer som han ikke har teknikken til.

Alt det der gik galt med midtbaneskader, karantæne til Case, spillere ude af position og gutter som Dalot og Sabitzer der helt naturligt ikke var i kampform og alligevel dominerer man jo i store dele og skaber massere af chancer til sejren. Marginalerne som man længe har haft med sig var denne gang med Leeds og det sker sgu en gang i mellem.

Skuffende resultat vurderet ud fra kampbilledet, men opløftende spil og selvom det er en god sæson man har gang i så kan man jo samtidig ikke vente til at se hvordan det ser ud efter endnu et transfervindue og pre season hvor Ten Hag får flere spillere der passer ind, så vi forhåbentlig aldrig ender med at skulle stille sådan en midtbane og med Weghorst helt fremme.
Manchester United Brøndby IF
Læren efter kampen må være:

1. Spillerne skal være klar fra start, dels ETHs opgave, dels spillernes professionelle stolthed.

2. Vækhorst skal ikke starte i betydende kampe.

3. Rashford skal spille angriber når Martial ikke er klar jvf. 2. Sancho til venstre og Garnacho må så gøre sit bedste til højre.

4. Fred magter ikke at spille DM, og man bør have Sabitzer som den dybe defensive playmaker og så Fred som boks-boks hvor han er 1000 gange bedre.

Opsummering til ETH. Sæt spillerne ordentligt op, OG spil dem hvor de er bedst ift. hvem som er klar.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Var der iøvrigt nogen andre der bemærkede Weghorsts ansigtsudtryk da han blev udskiftet?
Imponerende selvtillid at man kan blive frustreret over at blive pillet ud for Sancho når holdet er bagud 2-0 og man igen slet ikke er farlig.

Han havde 10 gode minutter i starten men vi må også erkende at hvis Martial ikke snart får sammensat et run af kampe at man så ikke når sine mål. Rashford skal starte som 9’er igen..
Manchester United Brøndby IF
Jeg er mest tilfreds med at Sancho så hurtigt har genfundet lysten til at spille bold.
For det kan han og kollegerne profiterer af at ha´ en boldspiller med øje for andre end sig selv.
Kom så Anthony Martial. Du er flødeskummet.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Deebo: Jeg kan godt følge dine pointer, men nogle gange er det jo også bare, hvad du får med de unge spillere. Han kunne jo have scoret to i første halvleg, og så havde vi jo nok ikke haft samme opfattelse af, at Rashford skulle have spillet til venstre. Der er vi alle nok ramt af lidt outcome bias.

Efter hans indledende chancer faldt han en hel del i niveau og tog forkerte beslutninger, hvilket så også gjorde det på høje tid med et sideskift for at få Rashford på sin bedste plads.

Jeg kan til gengæld godt lide, at ten Hag skifter både Weghorst og Garnacho og sætter både Sancho og Pellistri ind, i stedet for blot at tage sætte Sancho ind på højre i stedet for Garnacho. Jeg lagde også mærke til Weghorsts udtryk. Han var nok også lidt skuffet, fordi han vidste, at det ville blive stormløb mod Leeds-målet, og så ville han gerne være den, der scorede målene.

Men en helt rigtig beslutning fra ten Hag, og Sanchos sygdom er nok ganske rigtigt forklaringen på, at det ikke skete noget før.

Jeg håber, at kampen også er et wake-up call, som gør det mere sandsynligt, at det bliver til en sejr på Elland Road. De burde i hvert fald ikke kunne overraske med deres presspil og aggressivitet denne gang, og med en XG, der ligner den fra i går (også præget af kampforløbet, hvor Man United jagter, I know), så vil vi jo også oftest vinde kampen.
@Pally
Det kan du sige ja Pally, men det der undrede mig mest var at de ikke skiftede en eneste gang i hele første halvleg, mens vi flere gange har set at kanterne har byttet plads når det var Antony og Rashford, som vel ikke rigtigt giver den store mening når de begge to er klart bedst i hver sin side. Som du siger så faldt AG noget ud af kampen efter en livlig start, og når ens stjernespiller så samtidig er komplet usynlig i den anden side, så er det meget overraskende at man ikke allerede bytter efter 25-30 min. Ten Hag er jo tydeligvis ikke taktisk dum, for han laver tit de rette indskiftninger og justeringer, jeg synes bare ofte de kommer for langsomt.

Ja jeg troede så ikke han havde tilliden til Pellistri, så jeg forventede nu egentlig bare at Sancho tog højrekanten og Rashy røg helt op, men fedt at man hev begge ud og selvom Pellistri ikke brændte banen af så var han jo med i det første mål og vil altid være ubehagelig for en træt forsvarsspiller. Hvad man gør med Amad næste sæson bliver interessant for han har langt mere x faktor end Pellistri, men er det bedre at sende ham på endnu et udlån hvor han starter hver kamp og så beholde Pellistri som backup til Antony og Sancho?

Det SKAL blive en sejr i weekenden, men nu får vi så samme problemstilling som man havde mod Palace hvor Arsenal kampen ventede. Den større atmosfære og lysten til at hævne det dårlige resultat bør være der, men der venter en stor kamp på Camp Nou lige om hjørnet, og selvom Leeds da er en sød rival i lillebror/storebror stilen så er jeg ikke et sekund i tvivl om hvilken kamp spillerne helst vil spille. Lad os håbe at vi har et par af de fraværende med igen i Antony, AWB, Tony og McT, så der er lidt rotation, for der er heller ikke længe til finalen nu.
Manchester United Brøndby IF
Enig i det med sidebyttet. Det forstod jeg heller ikke, hvorfor de ikke gjorde, da det blev klart, at Ayling var ved at have krammet på Garnacho.

I øvrigt blev Ayling jo kørt rundt af både Rashford (der, hvor Rashford ville have straffe) og Sancho. Han skal virkelig angribes på søndag, tænker jeg.

Men det samme gælder vel lidt på den anden back, hvor Firpo havde det svært i anden halvleg, hvis det altså bliver ham, der starter.

Enig med dig i Barca-betragtningen, men det er simpelthen afgørende at vinde den Leeds-kamp. Top 4 kan godt risikere at blive en kamp fra hus til hus med Tottenham, der er kommet lidt mere i gear, og Newcastle, som kun har tabt en (1!) kamp i ligaen i denne sæson. Jeg bliver lidt utryg, når vi mangler væsentlige spillere i Eriksen, Martial og Casemiro. Shaw må helst heller ikke blive skadet i det her vanvittige kampprogram.

Jeg græder tørre tårer, hvis vi smider en af turneringerne og græder til gengæld glædestårer, hvis det i Carabaro Cup-finalen lykkes at tilføje Newcastle et af de få nederlag i sæsonen. Den trofæ-oplevelse kan blive guld værd for holdet.
Er sådan set enig i betragtningerne, men synes at Ten Hag gør klogt i at forvisse sig om at gøre det rigtige. Hvad somme tider kan syne langsommeligt for os fans.

Personligt tror jeg han var langt mere optaget af en anden sag.
Samme sag som bliver en hovedpine også på Elland Road.
Nemlig hvordan vi spiller rundt om deres høje pres.

Sandheden var jo i hele første halvleg at vores forsvar ikke evnede at spille bolden fornuftigt ud.
Noget skyldtes givet at der løb en godt og vel rundtosset Fred og en helt ny rundt på midten.
Men noget skyldtes nu også, efter min mening, at især Varane og Dalot heller ikke havde en god dag på kontoret.
I den virkelighed kommer bedste brug af diverse angribere let ind som prioritet 2.
Eller 3.

Hvad så på Elland Road?
Hvordan fixer vi nu lige den?
For problemet er så langt fra løst.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Problemet med opspillet mod højt pres har intet med forsvaret at gøre. Det er målmanden der er blandt de allerdårligste i alle de store ligaer til at spille lange afleveringer.

Alle statistiker og analyser peger på De Gea og hans dårlige spil med fødderne. Det er enten korte simple afleveringer til de fire forsvarere eller lange upræcise bolde som modstanderen vinder 8/10 gange.

For dem der orker det kan de passende gå ind og se på en sammenligning mellem De Gea og Raya hvor den lange afleverings% skiller sig markant ud. Det er ikke bare at sparke langt og håbe på det bedste, det er en hel disciplin for målmænd som man ikke rigtig tænker over.

Og så snakker vi ikke en gang om hans sweeping og indgreb på indlæg i feltet hvor han også er blandt de allerdårligste i hele europa. Raya er igen klart overlegen her på trods af lavere højde.
Manchester United Brøndby IF
Annonce