Redigeretons 15. mar 2023
Casemiro er ude i 3 hjemmekampe (Fulham, Brentford, Everton) og udekampen mod Newcastle. Jeg er ikke så urolig for hans fravær i hjemmekampene hvor jeg tror McT er nok, mens Newcastle ude selvsagt bliver noget presset uden ham. Man fik 7 point ud af 9 point sidst han havde karantæne hvor man tilmed manglende backuppen McT oveni.
Faktisk synes jeg at han har været ret dårligt spillende siden sit første røde kort kulminerende med en rædselsfuld kamp mod Liverpool og faktisk også med rigtig mange mærkelige boldtab i Bruno stilen mod Southampton inden han så fik rødt. Selv med 10 mand og McT på banen ved siden af Bruno i en tomandsmidtbane var man jo heller ikke helt væk.
Rent boldomgang mæssigt bliver det ikke mindre febrilsk før Eriksen er tilbage, men jeg synes nu ikke at Casemiro er roligheden selv på bolden. Han er lige så kaotisk som Fred, han lykkes bare med flere afleveringer og fylder en del mere defensivt, men det er bestemt ikke en Rodri vi har rendende. Igen vil jeg gerne lægge røven i klaskehøjde og sige at McT måske faktisk er mere rolig på bolden da han netop ikke har samme overblik, mod og ideer så det tit bliver den sikre korte løsning i stedet.
Jeg ville personligt elske at Mainoo fik chancen ved siden af Casemiro i morgen selvom jeg næppe tror det sker fra start i hvert fald.
Fynbo har dog ret i at der gerne må eksperimenteres en smule i den kamp når man forhåbentlig har redet første bølge af og troen på et vildt comeback langsomt siver ud af Betis. Martinez som 6´er? Ja tak prøv det af. Mainoo eller måske Iqbal som 8´er ved siden af Casemiro hvis man stadig har 3 målsforspring? Meget gerne! Til at starte med tror jeg dog ikke man rører ved midtbanen nu hvor Case alligevel er i karantæne og Fred fik en puster mod South, men backs og kanter er oplagt at rotere fra start.
Manchester United
Brøndby IF