"Din sygdom er allerede blevet fastlagt ved den nävnte debat. Du prövede at kaste den i hovedet på mig i förste ombäring, men du havde ikke noget at hägte den på. Jeg tog et spejl op foran fjäset på dig, og du begyndte at sige jeg ikke ved hvad narcissisme indebärer, og så måtte jeg jo illustrere - og du var den helt perfekte person til dette."
Forudsat der, som så ofte før, havde været hold i dine indsigtsforladte påstande. Jeg gentager, du ved ikke hvad narcissisme indebærer. At du skyder mig bevæggrunde jeg har forklaret i skoene, ændrer jo intet, tvært imod. Eller skal den tilskrives din enorme menneskekundskab, meget apropos?
"Din offerrolle kom da du sidder og vräler at jeg er ond ved dig, når du selv startede med at helt uprovokeret svine mig til. Du mente at jeg overreagerer, fordi du åbenbart mener du har lov til disse ting uden reprässalier."
Det må du meget gerne finde til mig. Både at jeg vræler og at jeg sviner dig. Ikke fordi jeg er doven, eller narcissitisk som du ville kalde det, men fordi jeg tror du får umådeligt svært ved at finde begge. Jeg har dog stillet mig undrende over for din infantile opførsel, især når du påberåber det modsatte.
"Jeg siger du er dum, fordi du gentagene gange påviser dette. Blandt andet med dit indhold i dit indläg, som jeg er dum nok til at svare på. Jeg burde have ondt af dig, og jeg er et bedre menneske end som så at svine en syg person til. Og jeg undskylder. Måske fordi jeg fejlagtigt troede at det hele var water under the bridge, men ak, jeg blev skuffet. Men du er vel undskyldt, da du nok ikke kan styre dig selv. Er du undskyldt?"
Og ikke overraskende fortsætter du dine argumentforladte tirader. Jeg er så småt blevet klar over at alle andre end dig tilsyneladende er dumme, især når de ikke kan følge din fejlbehæftede tankegang. Godt menneske? Sørgeligt måske, men ikke fordi du er af den overbevisning at du sviner mig til. Jeg føler mig ikke ramt, snarere mystificeret over at der findes mennesker med et så ukueligt ego og så lidt at have det i. Skolegårdens bøller har i sandhed taget opgaven alvorligt.
Forudsat der, som så ofte før, havde været hold i dine indsigtsforladte påstande. Jeg gentager, du ved ikke hvad narcissisme indebærer. At du skyder mig bevæggrunde jeg har forklaret i skoene, ændrer jo intet, tvært imod. Eller skal den tilskrives din enorme menneskekundskab, meget apropos?
"Din offerrolle kom da du sidder og vräler at jeg er ond ved dig, når du selv startede med at helt uprovokeret svine mig til. Du mente at jeg overreagerer, fordi du åbenbart mener du har lov til disse ting uden reprässalier."
Det må du meget gerne finde til mig. Både at jeg vræler og at jeg sviner dig. Ikke fordi jeg er doven, eller narcissitisk som du ville kalde det, men fordi jeg tror du får umådeligt svært ved at finde begge. Jeg har dog stillet mig undrende over for din infantile opførsel, især når du påberåber det modsatte.
"Jeg siger du er dum, fordi du gentagene gange påviser dette. Blandt andet med dit indhold i dit indläg, som jeg er dum nok til at svare på. Jeg burde have ondt af dig, og jeg er et bedre menneske end som så at svine en syg person til. Og jeg undskylder. Måske fordi jeg fejlagtigt troede at det hele var water under the bridge, men ak, jeg blev skuffet. Men du er vel undskyldt, da du nok ikke kan styre dig selv. Er du undskyldt?"
Og ikke overraskende fortsætter du dine argumentforladte tirader. Jeg er så småt blevet klar over at alle andre end dig tilsyneladende er dumme, især når de ikke kan følge din fejlbehæftede tankegang. Godt menneske? Sørgeligt måske, men ikke fordi du er af den overbevisning at du sviner mig til. Jeg føler mig ikke ramt, snarere mystificeret over at der findes mennesker med et så ukueligt ego og så lidt at have det i. Skolegårdens bøller har i sandhed taget opgaven alvorligt.