Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror ikke på jinx, og jeg ved at jeg i hvert fald ikke har evnerne til at jinxe noget som helst, men vi kan da lige prøve en sidste gang: City vinder the treble og United slutter udenfor top 4 ;)

Jeg smider en hund som et mod-jinx, og så må ussel mammon og blodpenge blive min ringe trøst.

Så så Pally vi har ikke Qatar som ejere endnu :) Gad egentlig vide hvor grænsen går mellem personlig økonomisk vinding og ens holds succes. Tager du imod 2 mio. kr. velvidende at United aldrig vinder et trofæ igen og ender som Leeds eller takker du nej med den lovning at United igen vil opleve en ny storhedstid? Jeg tør slet ikke tænke på mit eget svar må jeg indrømme..
Manchester United Brøndby IF
United ender på en 4. plads og City ryger ud til Real i CL. FA Cup finalen. City er favoritter, men United kan godt overraske.

Arsenal kan vinde ligaen, men det kræver nok at de vinder resten. Vity får ikke fuld plade mht. points i ligaen.
Altså spiller vi som over lange stræk forleden, er sejr i Brighton så absolut ingen umulighed.
Jeg skal heller ikke ha´ jinxet noget, men grundlæggende vil jeg altid se mere på muligheder, end på ubehagelige konsekvenser.
Er spillerne og holdet mere præget af frygt end de er opportunistiske, så taber de. Kan sagtens se for mig vi vinder torsdag.
Performere i sidste kamp Shaw, LInde, Casemiro og Fernandes skal fastholde niveauet og så skal vi for alt i verden forsøge at undgå defensive dødbolde imod.
For pokker Brighton har ikke flere dygtige spillere end vi, så hvorfor skulle vi dog tvivle og hvorfor skulle spillerne selv?
Ja, de er trætte og småskavankerne hober sig sikkert op, men viljen bliver aldrig træt.
Det virker ofte ganske fint i fodbold.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
For pokker Brighton har ikke flere dygtige spillere end vi, så hvorfor skulle vi dog tvivle og hvorfor skulle spillerne selv?
Ja, de er trætte og småskavankerne hober sig sikkert op, men viljen bliver aldrig træt.
Det virker ofte ganske fint i fodbold.

Tja hvor skal man starte? :)
Det nemmeste vil være at kigge på seneste indbyrdes på neutral grund og her blev den uafgjort. Brighton med et lille overtag imo.

Herefter kan vi nævne hvile og forberedelse hvor Brighton der sparede et halvt hold alligevel klaskede Wolves 6-0 24 timer inden United skulle slide sig til en sejr. Fordel Brighton.

Så kommer vi til det helt afgørende for mig: Udebaneformen. 0 sejre og 1 uafgjort på udebane mod nuværende top 9 denne sæson. Fordel Brighton.

Derudover kan man nævne hævnlyst efter FA Cup semifinalen som måske en lille faktor.
Som vist taler rigtig meget imod at United skulle vinde den kamp og det afspejler odds på kampen også. Jeg sælger den for en uafgjort inden kampen, men ja bolden er rund og United har større individuel kvalitet så ikke umuligt.

Derefter er man dog solide favoritter i alle kampe indtil man møder City i finalen, så top 4 skal og bør sikres selv med et nederlag til Brighton der fortsat mangler Newcastle, Arsenal og City på udebane. Liverpool er truslen og forspringet ned til dem kan man ikke formøble!
Manchester United Brøndby IF
Så jinxer du alligevel lige en ekstra gang efter dit ellers udmærkede modjinx, Deebo :-D

Nu skal jeg nok helt op og spille 200 kroner på, at vi misser top 4...
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Sorry Pally det får jeg lige rettet :)
Manchester United Brøndby IF
Tak for hurtig af-jinxning, selvom du ikke engang selv tror på jinx (du har måske heller aldrig haft faste ritualer (højre støvle før ventre eller lignende) i omklædningsrummet før en kamp, som helt sikkert ville føre til nederlag, hvis de blev brudt?).

Det er selvopofrelse, at du nu må undlade at aflevere en velfunderet analyse i et forum, hvor jeg normalt mest efterspørger en kølig vurdering af fakta og rationelle argumenter...
https://youtu.be/x2f4YyHmhYk

Nu hvor Lindelof har været bedste mand set over de seneste 3 kampe, så skulle der jo komme en video af ham og den leverede Youtubes algoritmer så til mig, og jeg tænker Fynbo har fortjent at nyde den også.

Det er dog ikke hans tekniske egenskaber der har været årsag til opblomstringen, men han har helt tydeligt arbejdet benhårdt på det fysiske spil og hans luftstyrke. Ja uden Maguire ved sin side ser han jo nærmest hurtig og mobil ud, og der er vel et argument et sted at han eller Martinez SKAL spille fra start. Ikke nødvendigvis sammen, men en af dem skal være på banen for opspillets skyld så længe De Gea er keeper og det tror jeg faktisk har været det helt store problem med sidste sæsons Varane-Maguire duo selvom vi var flere der troede at en hurtig makker til Maguire ville løse en del.

Stik ham en ny kontrakt og fortæl ham at der er massere spilletid med Varanes skrøbelige krop og sørg så for at han har en hurtig mobil makker gerne Shaw mens Maguire kan løbe rundt og vinde luftdueller hos West Ham.
Manchester United Brøndby IF
Nej det kan jeg ikke påstå jeg har Pally. Alt for store benskinner (ift. de flashe holdkammerater) og mine højtelskede Copa Mundial støvler var alt jeg havde brug for til at skralde igennem, men det var sgu mere præference end overtro :)

De alt for lange analyser kan man jo altid springe over, men jeg tænker at jeg har fået mit budskab igennem om det nemme *host* svære slutprogram og man kan jo sige at jeg ikke ligefrem er helt vildt optimistisk for torsdagens kamp. Nu fik jeg jo også lige skrevet en hyldest til Lindelof inden jeg læste dit indlæg, men det kan man jo også læse som et jinx hvis han nu sejler rundt mod Brighton :D
Manchester United Brøndby IF
Alt kan læses som jinx, hvis man er sortseer, så du skal nok bare slå dig løs, og så tager jeg en snak med en kognitiv psykolog et par gange i løbet af sæsonafslutningen i stedet for at belaste mine medfans med (måske...??) overtro og ritualer.

Copa Mundial gjorde mig dog glad. Klassestøvle, som jeg holdt fast i, da mange af de andre begyndte at udforske alle regnbuens farver (og flere til) på fødderne...
Annonce