@KO:
Henderson, Williams, Elanga og evt. McT vil vel give fuld FFP-valuta, da de er kommet gennem Uniteds ungdomssystem. Henderson burde være et nogenlunde sikkert salg, hvis Onana landes, og så burde Elanga også kunne afsættes. McT er et spørgsmålstegn, da man umiddelbart nok hellere vil sælge Fred, som jeg ikke helt er klar over, hvor meget FFP vi vil kunne hale hjem der.
United vurderede Mount var 40-45 mio. værd og betalte op til 60 efter de semi-offentligt havde lagt et absolut sidste bud på op til 55 mio.
@nvm: Nu skal man jo heller ikke tage Uniteds første valuering, der dukker op i pressen, for pålydende i forhold til den værdi, de vurderer en spiller til bag gardinerne. Men i en forhandling begynder de færreste med den absolutte max-værdi, som de har tænkt sig at gå med til.
Ifølge the Athletic tyder det på, at United har været villig til at gå til £55 mio på Mount, og et spiseligt kompromis blev så, at £5 mio i add-ons, som vil betyde, at handlen har været en betragtelig succes (titler med Mount i en central rolle som starter).
Jeg er enig i, at situationen med en utilfreds spiller, der tilsyneladende kun havde blik for United-skiftet, ikke blev udnyttet tilstrækkeligt, men der havde nok også været en del kritik og panik, hvis handlen stadig trak ud, fordi Chelsea ikke ville give sig på de sidste £5 mio. På den måde er det jo fortsat et lavudbudsmarked, og ten Hag ville virkelig gerne have Mount. Se bare, hvad Arsenal smed for Rice, der også havde et år tilbage af kontrakten, og som tilsyneladende også havde valgt Arsenal.
Jeg synes også, at klubben har været ufattelig dårlig til at handle (særligt salg, men også overpriser på spillere). Men som Fynboen skriver, når man køber fra en svag position, så er de sælgende klubber jo heller ikke dummere.
City har været gode til at vende ryggen til, når det blev for dyrt, fordi de allerede havde en stærk trup, men der er sgu også knap så mange, der snakker om £ 100 mio for Graelish nu, selvom det var en megapris på en plads, hvor City var ganske rimeligt besat, eller Gvardiol, som nok er på vej. Det er bare lidt nemmere at sluge, når man har et pengetræ på træningsanlægget, og den sportslige succes er på plads.
Edit: Røret var hurtigere, men jeg kan se, at vi er temmeligt enige.