Morten ved ikke hvor meget du læser med, men med risiko for at gentage mig selv (hvad alligevel ofte sker) så er her mit bud.
Højlund er 9´er, javel (hvis han altså kommer)
Men jeg tror ikke Ten Hag forventer han skal lave 25+ kasser på en sæson.
Nej, det er hvad Højlund ellers foretager sig, der er efterstræbt.
Han løber gerne dybt, hvad skaber plads til de mere tekniske offensive folk, både fløje og offensive midtbanefolk.
Han arbejder stenhårdt i det høje pres, hvad forhåbentlig kaster flere bolderobringer af sig helt fremme, hvor boldbesiddelse lynhurtigt kan konverteres til en chance og ikke nødvendigvis til ham selv.
Han er ganske dygtig, måske ikke helt på niveau med Kane, i spillet med ryggen mod mål og kan fint benyttes som station for fremadsøgende midtbanespillere som Mount.
Endelig er han dygtig til at finde plads i et overbefolket felt, hvad kan skabe en chance til ham selv, eller også til en wing der søger lidt ind.
Alt i alt vil det overraske i hvert fald mig, hvis han scorer kasser på stribe.
Men er udkommet, hvad det meget vel kan blive, at holdet scorer 15-20 PL kasser mere per sæson, så vil han være en ubetinget succes.
Vi skal ikke glemme at han tilsyneladende vil det skifte rigtig meget og alt andet lige er den motivation værd at bygge på.
Så jo, jeg tænker han bliver en succes. Selv om han ikke fremstår som den næste Kane.
Kun døde fisk flyder med strømmen!