Jo den tanke har jeg også luftet omkring Donny i hvert fald, men det ville nu være mærkeligt hvis træneren bevidst sylter en ung mand som han tror meget på bare for at tjene lidt ekstra på en overskudsspiller. Nej med Fernandez tror jeg at Lyon kampen ødelagde hans mulighed for at blive denne sæson og selv med en Malacia skadet fik han ingen spilletid på USA turen udover Wrexham kampen.
Ten Hag virker som en mand der kun giver chancen til "supertalenterne" der kan bidrage nu og her uanset alder og de andre der måske nok er talentfulde, men ikke helt gode nok har han ikke tid og lyst til når det bliver alvor. Derfor er Garnacho og Mainoo spillere han elsker mens gutter som Iqbal, Pellistri, Amad, Hannibal og Fernandez aldrig er kommet ind i varmen og højst sandsynligt aldrig bliver Manchester United spillere selvom de alle har potentialet til det på sigt. Lidt kynisk imo, men det er jo ikke noget dårligt output hvis man hiver en AG eller Mainoo op på førsteholdet hver sæson og så skal man bare blive langt bedre til at finde de rette udlån og sælge når timingen er rigtigt med spillere som Fernandez og Hannibal.
Nu er Iqbal allerede solgt selvom det mere minder om et langvarigt lån hvor United billigt kan hente ham tilbage, mens Amad nu bliver i klubben grundet en skade og så må han jo virkelig gribe chancen når den kommer. De 3 andre skal virkelig have gode lån hvis de ikke skal sælges næste sommer, men det er selvfølgelig bedre end de bare bliver i klubben uden at få spilletid.
@nvm
Jo Malacia fortjener en sæson endnu og det kommer fra nok hans største kritiker herinde. Jeg har aldrig været fan af andet end hans pris og gode personlighed udenfor banen, men som du påpeger bør han stadig være i stand til at udvikle sit spil yderligere og det gør han forhåbentlig denne sæson. Han kan jo starte med at levere bare en enkelt assist, for det er helt klart hans offensive spil der skal forbedres markant hvis han vil fortsætte i klubben. Det kan simpelthen ikke passe at han er den dårligste back offensivt i en trup med AWB.
Manchester United
Brøndby IF