Deebo:
Jeg er helt enig, at Gasperinis hold charmerede alle for 2-3 sæsoner siden med ekstremt offensivt pres og noget overfaldsfodbold, som var meget underholdende. Men i min bedste overbevisning er de ikke længere sådan et hold. I hvert fald spiller både centrale midtbanespillere og wingbacks med en langt større forsigtighed, end man så tidligere. Det er også en af grundene til, at Mæhle ikke har har været en udpræget succes. Det virker ikke til, at han får lov at løbe nær så meget i overlap, underlap og i dybden som på landsholdet.
Det er nok også lidt med typer at gøre, for de har måske ikke centrale midtbanespillere, som det falder naturligt for at storme frem centralt i banen. Både Koopmeiners og De Roon vil hellere dominere med bolden og især sidstnævnte er en balancespiller.
For Højlund har det betydet både muligheder og udfordringer.
Atalanta har lagt meget spil an på, at Højlund skulle bruges som opspilspunkt, når de skulle frem over banen. Han har derfor meget ansvar og mange aktioner. Han har ofte haft god plads at løbe på, hvis han løb dybt eller lykkedes at sætte sin direkte forsvarsspiller.
Til gengæld er det heller ikke nemt at blive vogtet af to centrale forsvarsspillere og en defensiv midt - og at skulle finde løsninger helt på egen hånd. Jeg håber, at det har været en god skole for ham, nu når tempoet og kvaliteten af modstandere stiger.
Men øv, tænk at vores unge kæmpekøb begynder med en skade.....