Snak

Mere indhold efter annoncen
Kritikken af håndteringen er jeg helt enig i. Det virker nogle gange som om, at det er vigtigere at have have (for) stort backup på alle positioner, så man bliver for tilbageholdende med lån af nogle af de unge. Iqbal skulle jo have været ud til noget seniorbold sidste sæson.

Jeg ved ikke, om deres logik nogle gange er, at det er lige så godt at få en masse træning med stjernerne end udlån til klubber på lavere niveau.

@Fynboen: Det er lige nøjagtig sådan en kommentar, som den, at Gore er en opgradering på Fred, som, jeg synes, er alt for ungdomsoptimistisk.

Fred har i flere sæsoner været en af vores allerbedste presspillere. Desværre er hans omgang med bolden mere ustabil end det danske sommervejr, men han deltog altså i over 50 kampe sidste sæson.

Jeg er med på, at med hans alder og mangler, er det på høje tid at få lavet en opgradering, men at kalde Gore en opgradering på baggrund af et par preseasonkampe, synes jeg ikke holder.

Jeg kan naturligvis tage fejl (det er sket en del gange før), men jeg tvivler på, at Gore nogensinde kommer til at spille en femtedel af det antal førsteholds kampe, Fred har spillet for United…
@Fynbo:
For Vejle? Hvorfor for Vejle?

Enig med T omkring Eriksen. Han kan ikke afskrives med baggrund i en rusten preseason. Det er mok også mere kombinationen med en skidt sidste del sf sidste sæson efter skaden, der gør en del skeptiske.

I forhold til Onana er det naturligvis sandt, at der skal mere tid til at lave vurderingen, men det gælder jo for alle, så alle betragtninger om nye sig Inga må jo være foreløbige. Husker i hvert fald, hvordan de fleste efter den første måned troede, at Darmian endelig løste vores problemer på højre back, og at vi havde gjort et kup med di Maria. Efter er halvt år, not so much.

I forhold til Onana er noget af det besværlige, at det er nemmere at se, når hans stil koster en kasse i forhold til, hvor når de Geas stil kostede en kasse, for det er jo ikle direkte observerbare fejl, der kan føres tilbage til målmanden, når man bliver presset højere eller har sværere ved at spille sig ud af presset, når keeperen spiller, som om han havde træsko på…

Og som du er inde på, så er sammenligningen svær selv efter længere tid, men forhåbentlig kan vi se, at vi samlet set både er blevet bedre til at stå højt og presse højere pg til at spille os ud af modstandernes pres.
T
Synes jo der er mere til Onanas spillestil end blot distribution og offensiv tilgang. Hans positionering på stregen er for mig at se ikke dårligere end De Geas, snarere tværtom. Også et noget bedre blik for spillet ude i feltet.
Frem for alt er han vokal og det alene giver en ny dimension.

Ja, der vil komme brølere og sikkert også fra ham. De koster givet flere af dem, men samlet må vurderingen så absolut alligevel være i hans favør.
Fordi holdet kan stå langt fremme og dermed formentlig sikre sig flere "billige" kasser.
Plus defensivt at forhindre en masse indlæg fra siderne,

Ja, et er preseason, noget andet når det gælder.
Men for mig ingen tvivl om at ændringen vil blive en stor samlet gevinst.
Onana virker tilmed som en gut, der tror så meget på sig selv at en brøler eller to næppe vælter læsset.
Men også klart at en så væsentlig ændring i spillet kræver tilvænning og nogle få træningskampe kan ikke sikre trygheden i det nye.
Der skal flere kampe med noget på spil, før jeg tror vi for alvor ser værdien af ændringen.

I mellemtiden kan vi så håbe at der ikke er flere, der som Dalot spiller med hovedet under armen. Den aflevering der kostede mod Lens var i følge børnelærdom et absolut no go. Hellere ud over linjen end så tåbelige pasninger.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Som Pally er inde på er det jo desværre ikke kun preseason der gør os skeptiske omkring Eriksen. Hans form efter skaden var bestemt heller ikke prangende, og det der især bekymrer mig er hvor hurtigt han altid løb tør i kampene. 60 min var jo det maksimale man kunne hive ud af ham inden han blev træningskegle centralt der hev efter vejret og dårligt kunne flytte de tunge ben.

Jeg tror stadig han vil være en solid trupspiller der kan bidrage positivt, men det er ikke længere en spiller man kan stole på til at starte 5-6 kampe i træk på en måned og der vil det jo være skønt hvis Mainoo så langsomt kan tage over for Eriksen hen mod næste sæson.
Manchester United Brøndby IF
Pally, jeg er naturligvis med på at Freds erfaring så langt overgår Gores.
Hvorfor han naturligvis er pænt foran.
Som vi talte om tidligere er Gore lidt handicappet af at flere aspirerer til samme plads som ham og det vil formentlig gøre det svært at få kampe.
Men jeg synes ikke der kan være tvivl om potentialet.
Han spiller som Mainoo allerede klogt.
Begge vil dog næppe lide skade af at blive udlejet en sæson og få meget spilletid i stedet for kun lidt i United.

Hvorfor Vejle?
Fordi der ikke er langt fra Middelfart :)
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Fynbo: Det var jo ikke Dalots pasning til Varane, der var tåbelig. Det var udførelsen, der var uhyggelig ringe. Varane var jo ikke specielt presset og kunne sagtens have spillet videre, hvis Dalot bare kunne ramme ham fra tre meters afstand.

Det der med “så hellere ud over linjen” lyder som et fjernt ekko af nogle af mine tidligste ungdomstrænere: Hvis du er i tvivl, høvler du den bare ud… Det er da den sikre metode til at få de Gea-bold, hvis markspillerne adopterede den tilgang til risici.
Tror, at du kan få odds 10.000 på, at han slutter karrieren med et ophold i Vejle. Og det er sagt med al respekt, da jeg selv holder med Vejle.
Gore spillede bagerste mand i et forsvar bestående af Lindelöf og Maguire med en spritny målmand. På intet tidspunkt bukkede han under for det høje pres eller kluntede i det. Han formåede sågar at finde Fernandez med en glimrende bold op langs linjen med venstre(!) fod. Jeg tror EtH har et godt øje til ham fordi han er svær at lukke ned, da han kan spille en lang bold med begge fødder. Gore kan være bagerste mand, vores CBer kan stå bredt og vores backs kan gå frem/centralt. Jeg tror det er det potentiale EtH ser i ham. Måske slår han igennem, måske ikke.

Eriksen skuffede mig fordi han simpelthen ikke prøvede. Hvis man i preseason prøver og fejler så fair nok, forhåbentlig kan det banke rusten af, men han prøvede jo nærmest ikke.
Manchester United Chicago Bulls
Angående Eriksen synes jeg ikke han ikke prøvede mod Bilbao. Meget lykkedes bare lige præcis ikke.

Han skal nok få en del kampe for os. Og som sådan er det jo ikke et problem hvis han kun kan 60 min af gangen hvis det er i rotation med Mount, Fernandes og evt. Amrabat.
West Ham med et £30m bud på Maguire, men stadig usikkert om han selv ønsker det skifte. Der var også snak tidligere omkring et samlet bud på £60m for Maguire og McT.
Manchester United Brøndby IF
Annonce