Snak

Mere indhold efter annoncen
Problemet er ikke midtbanen. Wolves dækkede meget af centralt, så det blev åbnet op i siderne. Men når Garnacho og Antony ikke kan sætte en spiller mand-mand kommer der ikke chancer. Begge spillere opgav til sidst at prøve. Antony lavede ikke andet end at løbe rundt og spille bolden bagud. Garnacho prøvede men mistede bolden 10 gange på det.

Desværre viser det blot hvilket fejlkøb Antony har været. Han skaber ingenting og er overmatchet i PL. Garnacho er trodsalt en ung spiller i en løbende udvikling.
Men det blev jo ikke en døjt bedre af at Eriksen kom ind for Mount? Tværtimod blev man bare endnu mere sårbare defensivt.

Problemet for mig var at Ten Hag troede defensiven alene kunne klare den første fase og når Martinez har en dårlig dag så sker det ikke med Varane og AWB. Mount og især Bruno skulle jo have søgt ned og deltaget men de blev konsekvent helt fremme. Tydelig vis på instruks.

At vi har en 9’er der taber alle dueller, ikke presser intenst og aldrig søger ned for at modtage den og vender af på en modstander gjorde det kun endnu værre. Svært at forstå hvordan man kan bruge Sancho centralt hele preseason for så at smide ham ud på kanten og blive ved med at misbruge sin farligste angriber som er langt bedre til venstre.

Skuffet over Rashford og Bruno men især Ten Hag. Hvem tror han Casemiro er? Kante og Pirlo på epo? Nøj hvor skulle han dække store områder når Mount og Bruno blev fanget for langt fremme og samtidig styre opspillet helt alene.
Manchester United Brøndby IF
Skidt skidt kamp..

Dog synes jeg Sancho virkede forbedret, ærgerligt at resten af holdet mindede mig om et bagstivt serie 5 hold sat til at spille søndag formiddag efter en hård hård nat.
Wolves overraskede mig dog med deres intensitet. Har dem som nedrykker i år, fastholder det egentligt da de ikke scorer og det bliver deres problem i år.

Men det var bestemt ikke Uniteds fortjeneste.

Kan virkelig ikke se lyset i Antony. Absurd hvor få tangenter han har at spille på. MOTM OWB, grundet han var den mindst ringe.
Antony rangerer til det største fejlkøb i Uniteds historie. Han leverer ingenting og er overmatchet i Premier League. Problemet er at det er Ten Hag’s indkøb, så han får alt for lang snor. Pellestri er hellere ikke god nok til den position i Premier League.

Jeg synes at man skal forsøge at spille Sancho på pladsen samt bede ham om at søge mod baglinjen eller slå det tidlige indlæg, ofte fladt. Lad 9’eren (Højlund) søge mod forreste stolpe og Rashford mod bagerste. Jeg tror det kan skabe mange farlige situationer, da et faldt indlæg på den måde eller en cut-back aflevering mod Bruno/Mount ikke er noget vi har i spillet. Samtidig kan det skabe en accelerationsduel, hvilket både Højlund og Rashford er rigtig gode til.

Samtidig lade Rashford søge ind mod midten vil skabe meget plads til Shaw på venstre kanten. I min optik skal Shaw ikke søge centralt i samme stil som AWB. Når man spiller bolden fremad, må man forskyde Martinez op ved siden af Casemiro, så de to bagerste er Varane og Onana. Man kan fjerne en del af presset ved at stå bredt, da det skaber for store mellemrum i modstanderens presspil.
Holdet fortsætter hvor de slap i sidste sæson. Spillet var heller ikke godt efter Casemiros 2. røde og Eriksens skade i sidste sæson. Og det var det heller ikke i dag.
Genpresset var tæt på ikke eksisterende i 2. halveg. Der var lidt i starten af kampen, men det var ikke noget der på nogen måde kan sammenlignes med Arsenals, Citys eller Liverpools for 2 år siden.

Onana virkede som en opgradering af de Gea, og han reddede nogle vigtige, og hopper ud et par gange, hvor de Gea nok var blevet inde på stregen. Han har den tossede der kunne være dømt straffe på, men ellers stod han fint. Han lagde også nogle fine bolde frem - desværre var Garnacho ofte hans mål i 1. halveg, og AG var overmatchet i dag. Andre gange var der Rashford der blev spillet op på, og det duer han bare ikke til.
Der må vi håbe at Højlunds fysik er bedre, omend jeg så en analyse af ham, der påpegede at det er en af de ting han skal lægge på. Forleden så vi jo hvor sindsygt vigtig et våben det er, at have en målmand der kan smide den op til en fysisk boldfast angriber hver gang. Ederson til Haaland var det de spillede på hver gang de blev presset.

Efter kampen i aften synes jeg ikke der er meget der peger på, at spillet er blevet bedre siden slutningen af sidste sæson. Det må og skal blive bedre i de næste kampe. For af alle 7 top-7 hold var United det ringest spillende.
Vi skal møde Spurs allerede i weekenden - det bliver en spændende kamp, for selvom de kun fik uafgjort, synes jeg Spurs spillede en ret god kamp.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Onana fik da aflivet myten om at det kun er de Gea der kan redde point inde på stregen i hvert fald. Frygten med ham har jo hele tiden været hans evner i luftrummet og også her var jeg faktisk imponeret lige indtil jeg ikke var det. Inden og efter det tydelige straffespark spiller han jo fejlfrit og er Uniteds bedste mand.

Lad os håbe at truppen og især Ten Hag tager det her som en lærestreg. Det var skidt fra første til sidste fløjt og det er udover det underlige taktiske oplæg svært at forklare hvordan man kan se så trætte og svage ud i sæsonens første kamp. De sidste 20 min var lige præcis det man købte Onana for så man ikke blev presset i bund, men synderne var jo klart Casemiro, Eriksen og især Bruno der slet ikke forstod at man var foran og ikke behøvede forcere den ene kontra efter den anden. Urutineret. Man savnede jo faktisk Martial der er god til lige at holde fast i den og få ro på.

Rashfords præstation i går gjorde kun at jeg glæder mig endnu mere til at se Højlund komme i gang. Det er ufatteligt lidt han skal levere før han vil gøre en markant forskel for det nuværende hold hvis man vil holde fast i at spille med de to 8´ere så langt fremme. De gange man fik den frem synes jeg jo egentlig det så fint ud, men der manglede bare en presence i feltet og det er Rashford langt fra.

Omkring Spurs kampen sagde jeg allerede i søndags at jeg tror at de ligger noget bedre til United end Wolves ville gøre. Der bliver meget mere plads at løbe i og så kan indstillingen umuligt blive værre selvom vi nu kommer på den frygtede udebane mod topholdende.
Fun fact: Spurs away var det eneste point man fik hele sidste sæson på udebane mod et hold i top 9..

Edit:
Og så kan det jo med rette nævnes at sådan en type kamp ville i de forrige sæsoner være blevet tabt.
Manchester United Brøndby IF
Jeg har efterhånden set mange sæsonåbningskampe, og det er de færreste af dem, der er virkelig gode.
I går virkede holdet noget anspændt og forkrampet. Dårlig afstemning på midten og ret dårlig boldomgang. Og en del dårlige beslutninger fremme på banen.

Jeg synes, Bruno viser, hvor han stadig har noget forbedringspotentiale, for i en kamp, hvor holdet er knækket over bliver gennemløbet centralt, bør han evne at omlægge sit spil, så han ikke smider så utroligt mange bolde væk. På den måde har han slet ikke blikket for at kontrollere en kamp, og i går var det et problem (af mange).

Enig med Deebo i, at holdet bliver markant forstærket, når vi får en rigtig 9´er ind, og det er dælme også uheldigt, at de to der er i truppen er skadet ved sæsonstart.
Mit gæt er, at Sancho spiller falsk 9´er i næste kamp med Rashford på kanten. Og så får Martial forhåbentlig nogle minutter i benene, for der er brug for ham.

Casemiro mangler tydeligvis noget endnu, men det skal nok kommer - og som Deebo også skriver, skulle han dække et gigantisk område, når vi smed bolden på vej frem, og både Bruno og Mount lå højt. Den afstemning skal hurtigt falde på plads, for andre hold ville have straffet os big time på de fejl.

Men... det var den første kamp, og selvom vi ikke kunne lide, hvad vi så, har vi nu 3 point mere end samme tidspunkt sidste sæson, og efter Spurs kan det være 6, for dem kan vi også godt slå.

Det er de små skridts lov, og i går var et lille et i den rigtige retning. Spillet skal nok komme.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
"https://www.unitedinfocus.com/news/mason-mount-debut-shows-erik-ten-hag-new-look-system-has-a-major-problem/"

Ovenstående link beskriver både Mounts kamp og giver, i al fald delvis, som Deebo Ten Hags oplæg skylden.
Selv om jeg i store træk er enig i hvad vi så, er jeg mindre enig i hvad forårsagede misæren.
For mig tydeligt at der ikke var balance i at presse højt, som placeringen af Mount og Fernandes indikerede. Det synes jeg ikke man kan klandre Ten Hag alene. Vores højreside med Wan-B og Varane kunne ikke forsyne dem længere fremme med brugbare bolde og da vores venstreside var lige så dårlig i fremspillet måtte resultatet blive noget kaotisk. Martinez havde en decideret off-day og Shaw var igen underligt passiv og initiativforladt.
Onana spillede en fin kamp, men han alene kan jo ikke sætte spillet op længere fremme.

Synes ikke Ten Hag skal forlade idéen om at presse højt med vores offensive midtbanefolk, selv om det i går formentlig havde været bedre. Det tager tid at vænne sig til det høje pres for mange af vores spillere, hvorfor man må acceptere vanskeligheder forbundet med det.
Men der skal sørme være mere konsistens i hvad de bagerste foretager sig
Kun døde fisk flyder med strømmen!
@Fynbo
Jeg synes heller ikke man skal gå væk fra det. Jeg beskrev jo allerede den mulige problemstilling under preseason med at Mount og Bruno ikke var ordentligt afstemt hvilket ville skabe for store områder bag dem. Præcis det der skete i går og det er bestemt også pga. det høje pres der slet ikke fungerede ordentligt. Rashford er i hvert fald ikke manden der skal lede sådan et pres for han alibipresser i mere ekstrem grad end Martial gør det. Du kan løbe nok så mange meter uden bold, Marcus, men hvis du gør det med halv intensitet så spiller et PL hold sig nemt forbi. Højlund er forhåbentlig den intense presspiller som han bliver beskrevet som, men selv en Martial der søger ned og holder fast i bolden vil være en opgradering på det vi så fra Rashford i aftes. Det må simpelthen være sidste gang han spiller centralt, og det kommer fra en der faktisk har haft det ok med ham derinde tidligere.

Det er jo ikke overraskende at midtbanen ikke fungerer fra dag 1, men det var den her insisteren på at holde de to 8´ere (10´ere) helt fremme der var problemet i går og det falder kun tilbage på Ten Hag. Hiv nu Mount og Bruno ned til at hjælpe når det tydeligvis ikke fungerede med Shaw der gik ind på midtbanen ved siden af Casemiro. Han så snotforvirret ud og manglede i den grad til at støtte en Garnacho som ikke havde tur i den 1v1.
Skal sådan en midtbane fungere så skal man også være mere tålmodige end det var tilfældet i går og det er derfor jeg var så skuffet over Bruno, det ændrer hans flotte aflevering ved målet ikke på. Der mangler spilleren der tager temperaturen og end ikke Eriksen formåede det da Casemiro, Bruno og han selv endda høvlede bolden i dybden hver gang.
Manchester United Brøndby IF
Selvom det bare var en åbningskamp, og der er 37 runder endnu, så er det bare svært at komme udenom, at vi så ringest ud af alle topholdene her i første runde. Måske sammen med Liverpool, men de mødte trods alt også et hold til en milliard pund eller deromkring, og var stadig mere målfarlige end os.

Som frygtet har vi stadig ikke styr på det opbyggende spil i Ten Hags 3-1-6, og det hjalp heller ikke synderligt, når Shaw faldt ind på midtbanen i en 3-5-2. Selvom en spiller som Martinez afgjort ikke ramte dagen, og han som regel er vores bedste spiller i den fase, så var dét, der sprang i øjnene for mig, at der stort set ingen bevægelse var foran boldholderen (hvor ofte har vi i øvrigt ikke kunne sige det igennem de sidste 10 år?). Og så endte vi bare med at stå og spille den (langsomt) rundt mellem Onana, bagkæden og Casemiro. Der er altså nødt til at være nogle flere løb og nogle flere, der tilbyder sig for boldholderen. Det virkede alt for nemt for Wolves at lukke ned for os, og så var vi selvfølgelig sårbare på omstillinger i dét setup.
Annonce