Snak

Mere indhold efter annoncen
@Deebo
Enig i at det ville være rart, hvis ETH gjorde noget for at genskabe balancen på midten. Jeg tror bare, han er virkelig glad for Antony, og han har jo også noget fart til omstillingerne.
Omvendt kunne det måske sætte Mounts mere kreative sider i spil at flytte ham frem, og man ville undgå den dårlige afstemning mellem ham og Bruno, hvis ikke de har fået trænet det væk i løbet af ugen.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Der er jo i virkeligheden meget lidt, man har hørt til Arnold indtil nu, så på den måde har det været smooth sailing. Det har så også været den første store sag, han har skullet håndtere (som jeg husker det), så på den måde er han 0 for 1.

Lige præcis. Han havde været fejlfri men har nu sin første stoler brøler såfremt det passer at Joel og Avram bare har givet ham lorten og han selv har besluttet at hive MG tilbage uden pres oppefra. Igen vi kender ikke “de nye beviser” men vi kunne jo alle have forudset den shitstorm der ville komme uanset hvad vi selv mente om sagen.

Få ham nu bare videre medmindre i har tydelige beviser på at han er uskyldig eller som minimum at sagen er stærkt overdrevet. Det lugter langt væk af at det er en sportslig beslutning fremfor en kommerciel hvilket jo er ret unikt i denne klub, men man kan jo ikke lade være med at tænke på at hvis det her havde været lad os sige Tahith Chong i stedet at han for længst var blevet kylet ud. Greenwood var/er et kæmpe talent på en position som United desperat mangler kvalitet på, men hvis han er så slemt et menneske som det trods alt tyder på med den viden vi har om sagen så har han intet at gøre i klubben og det har fans reaktion tydeligt vist de seneste par dage. Skulle han være uskyldig eller lignende er jeg den første til at undskylde, jeg forstår udmærket godt alvorligheden med folkedomstolen og hvilke konsekvenser den kan få for en uskyldig mand, men der må simpelthen være en mulighed for at tvinge ham til at acceptere et skifte væk på lån inden man så kan cashe ind hvis han stadig har det.

Nå nok om det, jeg gider ikke diskutere det emne mere. Vi må se hvordan det ender og om man fortryder beslutningen. Skidt håndtering fra Arnold og co. uanset hvad.
Manchester United Brøndby IF
Jeg tror også han er glad for Antony som faktisk var blandt de bedre i første halvleg imo. Hans anden halvleg var dog lige så ringe som Nachos første og så mener jeg bare ikke han passer ind på et hold med Bruno, Casemiro og Rashford der allerede kører med tårnhøj spildprocent. Vi savner desperat flowspillere ala Eriksen, Donny, Sancho, Amad og Mainoo ja selv McTominay smider ikke så mange bolde væk fordi han ikke prøver de svære afleveringer men bare gør det sikre.

Skal den her 433 fungere så skal fronttrioen først og fremmest presse langt bedre men endnu vigtigere ikke smide bolden væk hele tiden som de gjorde i mandags. United mistede bolden 39 gange på sidste tredjedel hele 10 gange mere end nr 2 i første PL runde og så sidder vi og undrer os over hvorfor der kom så mange kontrastød imod. Ind med Sancho som minimum og så får Antony højst sandsynligt genvalg hvor han så kan bevise at han også kan tage den rigtige beslutning bare 50% af gangene..
Manchester United Brøndby IF
Vild statistik, Deebo. Vidner om et lidt for ivrigt hold.
Lad os håbe, der er lidt færre nerver og mere ro med på banen i aften.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Hvis Ten Hags udtalelser om at det var eksekveringen mere end oplægget og startelveren, der forleden var problemet, ser jeg ikke mange ændringer i opstillingen.
Der kan være tvivl om Dalot/Wan-B og så må enten Martial eller Sancho skulle spille 9´eren.

Sancho har faktisk gjort det fint, men næppe overraskende håber jeg det er franskmanden der i dag får chancen. Han er nok på niveau med Sancho, når det handler om at connecte med de andre fremme, men er bestemt mere målfarlig. Når han altså er oppe i gear.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@T
Det vidner dog også om at vi måske var lidt for hårde ved opspillet og fase 1 for i perioder fik man bragt bolden i farlige situationer til især Garnacho der bare ikke lykkedes med noget som helst. Men ja det ville være rart hvis der var en *host Bruno host* der lige tager tempoet ud af kampen, så stakkels Casemiro ikke igen skal på overarbejde. Nøj hvor så han træt ud til sidst.

@Fynbo
Nej jeg tror nu heller ikke der skiftes så meget som jeg egentlig lagde op til med mit bud på startopstilling. Jeg er overbevist om at Garnacho ryger en tur på bænken selvom han egentlig nok vil få bedre betingelser i denne kamp, men ellers tror jeg faktisk også der er genvalg til alle mand.

Din kærlighed til Martial kender vi alle, men du er med på at han i de seneste 3 måneder kun har spillet en enkelt kamp bag lukkede døre mod Evertons reservehold ikke? Tror du virkelig han er i kampform til at skulle starte når man tager hans skadeshistorik med? Nej jeg er overbevist om at det er Sancho der starter og så er spørgsmålet så om Ten Hag placerer ham centralt eller han fortsætter med Rashford derinde.

Et mere realistisk bud er nok dette:
Onana
AWB - Varane - Martinez - Shaw
Bruno - Casemiro - Mount
Antony - Sancho - Rashford
Manchester United Brøndby IF
"Tror du virkelig han er i kampform til at skulle starte når man tager hans skadeshistorik med?"

Deebo er ovnstående ikke æbler og pærer?
Skal skadeshistorikken afskære ham for at komme i betragtning, er der vel ikke grund til overhovedet at ha´ ham i truppen.

Som du måske kunne udlede af mit spørgsmål vedr. testkampen forleden, tror jeg den kamp primært var for at se om Martial var fit nok.
Var han det, så ser jeg ingen grund til ikke at bringe ham i dag.
Kan så godt være, at Sancho alligevel foretrækkes fra start. Men det er i givet fald så nok mest for at honorere hans seneste kampe.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Maguire kom med trusler, slog og forsøgte at bestikke en betjent....ingen sanktioner. Ronaldo betalte i 2009 en kvinde for at holde mund ang. Voldtægtsanklager....ingen videre undersøgelser....og folkedomstolen var mere eller mindre tavs.

....men det er en anden tid vi lever i åbenbart.

Lydfilen ligger tilgængelig - det gør en stor forskel. MG opfører sig som en stor idiot, og det er ret sandsynligt han har været voldelig. Resten er ren spekulation. At opføre sig på den måde er ikke acceptabelt, og det skal adresseres - også offentligt, da Mason er en offentlig person. Få ham nu i medierne, hvor han ligger sig fladt ned, og fortæller og den terapi han helt sikkert går i, samt sine fremtidsplaner. Ha fruen siddende ved siden af. Hvis man ikke vil det, så få lukket sagen ved at sende ham videre.

I sidste ende kan man tænke på, at han nu lever i et parforhold med kvinden, og de har et barn sammen. Hun har tydeligvis tilgivet ham....tankevækkende at folkedomstolen ikke kan? Hvad er vigtigst? At den lille familie kommer til at fungere så godt som muligt - eller folket får fodret den indre svinehund.
@Deebo

Ja, den virker ekstremt risikabel den opstilling, og vi kunne sagtens tabe hvis den bliver en realitet, ved mindre der er udøvet mirakler på træningsbanen siden Wolves: McT, (eller endnu bedre) Amrabat kan være nøglen for balancen. Det efterlader bare en massiv formationsmæssig udfordring, fordi Bruno/Casemiro er selvskrevne, hvor efterlader det Mount, ved mindre hans defensive kvaliteter forbedres kraftigt.

Glæder mig unægteligt meget til kampen, og især på at se de små ting som jeg forventer er forbedret siden Wolves - Ten Haag burde godt kunne se problemerne i forrige kamp, og jeg forventer klart at han har forbedret det allerede nu.

I forhold til Richard Arnold, så har han været i klubben siden 2007 - han har været en konstant i post-fergie era, også i de her fuldstændige retningsløse år det har været før Ten Haag. Jeg er dog enig med dig i at siden han overtog fra Ed Woodward i (jeg mener det var primo 2022) så virker hele det sportslige setup at være kørt igennem Ten Haag, hvilket nok er den mest fornuftige beslutning der er truffet siden Ferguson stoppede. Så lidt kredit skal Richard Arnold have.
@Marty
Du har nogle pointer ja og det er da ret tankevækkende at en mand der ikke er dømt for noget sådan skal smides ud, men det han jo takke sin partner for. Var der samme offentlige beviser mod Ronaldo må man da formode at han havde fået samme tur. United generelt har jo haft et utal af skumle og kantede personligheder rendende, flere af dem hyldes stadig som legender og jeg er da overbevist om at man i næsten alle klubber har haft minimum en Greenwood sag kørende der endte med at spilleren fortsatte karrieren i klubben uden problemer. Forskellen er igen at beviserne aldrig blev delt på de sociale medier.

I sidste ende viser reaktionen på “beslutningen” ret tydeligt at det slet ikke er det værd at bringe ham tilbage og det tror jeg egentlig også der nu er indset hos Arnold. Selv de der var for at han skulle tilbage må da kunne se at det slet ikke er besværet værd. Nå så fik jeg alligevel skrevet mere om det emne..

Edit:
Flere medier skriver nu også at man har ændret mening omkring Greenwood efter fans reaktion. Spørgsmålet er så om det bliver en udlejning, salg eller man simpelthen er nødt til at smide guld på gaden og betale ham for at skride.
Manchester United Brøndby IF
Annonce