Snak

Mere indhold efter annoncen
Så er Shaw tilsyneladende også skadet… dælme en hård start på sæsonen.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
"Manchester United lost 4-0 to Burnley in a behind closed doors match today at Carrington.

Evans, Hannibal, Fernandez, McTominay, Martial, Van de Beek and Pellistri all started."

Jamen det var da fantastiske nyheder kombineret med en Shaw-skade.

Jeg antager, de spillede mod Burnleys B-hold?
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
For et par uger siden var der et par brugere herinde, der fik mig gjort opmærksom på podcasten Devils in the Details. Jeg kan anbefale at høre deres analyse af Tottenham-kampen: https://open.spotify.com/episode/2mFs5PDw2LjDoUjYl6IcFJ?si=c2755baa1e7c4c66

Det, jeg virkelig godt kan lide, er, at de ser kampen igennem mere end en gang, og i forhold til Tottenham-kampen går de igennem vores pres (de har talt alle sekvenser op og kategoriseret dem), og (spoiler-alert) vores pres sad ret fint med en del høje generobringer og ellers sekvenser, hvor der var tid til at falde ned i vores blok.

De roser i øvrigt Mason Mount og mener, at han har været vores bedste markspiller i de første to kampe (måske heller ikke den allerskarpeste konkurrence), da han har eksekveret taktisk og ikke lavet mange fejl.

De fremhæver tre ting, som jeg efter hukommelsen vil opsummere.

1) Casemiro havde en forfærdelig kamp, hvor han tillod Maddison at komme på bolden og blive retvendt alt for mange gange, selvom United egentlig stod fornuftigt. I samme åndedrag er de ultrakritiske over for Eriksen, som bliver "slået" i presset for mange gange og laver en fejl direkte i forbindelse med mål nummer to, og de mener generelt, at han er et problem for United i presset, ligesom vi også har diskuteret herinde.

2) Spurs gav (ikke overraskende) bevidst plads til Wan-B i deres pres via kurvede presløb fra Richarlison. Wan-B skal så føre bolden frem, og det er han, som vi vist alle er med på, ikke særlig god til. Det koster United en del gode muligheder for at spille ud af presset og op på den sidste tredjedel

3) Garnacho og Antony smider bolden væk i situationer, hvor United rimeligvis har comitted mange spillere fremme, og hvor man må forvente, at kantspillerne ikke smider bolden. De mener altså ikke, at der er problemer med restforsvaret, men med boldomgange, som vi også har diskuteret.

Fordelen er, at de går det meget minutiøst igennem og bekræfter nogle åbenlyse observationer og nuancerer andre.

På positivsiden taler de en del om variation rundt om de udfald, kampens forløb normalt ville resultere i. Deres pointe er kort og måske lidt for groft trukket op, at United, hvis kampen blev spillet igen med samme forløb, ville have en meget rimelig chance for at få point og endda vinde. Vi er højere på XG (uden det ellers ret klare straffespark), og vi dominerede den første del af kampen og burde have været foran.

Det betyder ikke, at de er ukritiske, men de mener, at den underliggende præstation egentlig var ganske god, bortset fra nogle af mangler, som jeg har beskrevet ovenfor, at de peger på. Samtidig opfatter jeg det sådan, at deres præmis er, at det er usandsynligt, at United-spillerne (eller dem, der måtte komme ind på kanterne) bliver ved med at begå den samme type fejl.

I analysen af kampen siger de omkring det første mål, at især Garnacho laver en fejl i sit (manglende) tilbageløb, men at bolden stadig skal falde meget heldigt for at blive til at Spurs-mål i en situation, hvor Kulusevski ikke har nogen at sigte efter i feltet, og hvor United er i klart overtal i boksen.

Det andet mål tilskriver de stort set en fejl fra Eriksen, som ikke følger med, og derfor har Martinez to løbere at dække op.

Deres budskab er altså, at der ikke er grund til panik på baggrund af Uniteds præstation mod Spurs. Det skal jo siges, at podcasten er lavet inden Mount og Shaws skader, og jeg tror, at de to skader vil bekymre dem en del, fordi de mener, at Eriksen har store mangler i forhold til systemet, og at Shaw gør, at vores venstre side som regel er klart bedre i opspillet end højre.

Samtidig har de to tidligere givet udtryk for, at de virkelig glæder sig til at se, hvad Højlund kan betyder for vores spil, når han kommer ind, og måske lige har fået lidt tid. De er ret optimistiske omkring hans impact, uagtet hvor meget han kommer til at score.
Pally

Som bekendt er jeg jo mere på øjets indtryk end hvad diverse statistikker kan billedliggøre.
En væsentlig årsag er at skoven bliver mere usynlig bag træet.

Er helt enig vedr. både Eriksens mangelfulde defensiv og i at Mason Mount faktisk har spillet udmærket. Disciplineret og følgende trænerens anvisninger.

Hvad jeg godt gad at vide, er om omtalte podcast problematiserede andre spilleres hmmm tilbøjelighed til mere at spille som i går, end til helhjertet at gå ind for trænerens taktiske oplæg.

Mener jo at kunne se at Shaw hænger i bremsen i mange situationer. Især dem hvor bolden i udgangspunktet er i modsat side og vi bliver fanget med mange folk for langt fremme. Hvad enten det skyldes sjusket boldomgang (tvivlsomme valg) fra Antony eller Fernandes, eller generelt manglende teknik/overblik hos Wan-B.
Som beskrevet for et par dage siden, er jeg jo aldeles overbevist om at backen modsat begivenhederne, skal skubbe op og lidt ind, for at aflaste den defensive midte (Casemiro/Eriksen).
Hvis altså det høje pres skal ha´ en chance for at fungere.

Den overordnede fortsatte tro på at Ten Hag er på rette vej køber jeg helt ind på. Men uden ALLE spilleres helhjertede accept og forståelse bliver det svært.
Årelang passivt forsvarsspil må og skal afløses af den mere proaktive udgave. Linde har lært lektien. Shaw tilsyneladende ikke, selv om han da også skal kunne læne sig op ad en velfungerende Martinez. Som vi endnu mangler at forny bekendtskabet med.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Forhelvede da også Pally, jeg anbefaler dig en podcast som jeg selv sjældent lytter til og så viser det sig sjovt nok at de deler mange af mine synspunkter. Er vi sikre på du ikke reklamere for min egen podcast? :)

Ej god gennemgang, men lidt hårdt at tildele Eriksen skylden for det andet mål når man ikke gør det samme med Mount ved første mål der som jeg husker det slap spilleren der ender med at score. Havde Davies scoret og det var Eriksens mand (som jeg formoder) ja men det ender jo med et ret klodset selvmål på et indlæg der er på vej forbi mål. Der må Martinez gerne lige vise lidt mere teknik med højreskøjten en anden gang trods alt :)

Jeg synes egentlig ikke at Shaw har været specielt prangende de første to kampe, men det er klart at det her er en katastrofe for holdet. Der er intet værre end når skader hober sig op på samme position og med Malacia der nu har været skadet i flere måneder og ikke har retur dato er vi vel ude i Dalot med Martinez som backup mens højrebacken derfor nu også bliver en risiko. Det kan jo potentielt også koste Fernandez et udlån hvis vi kender Ten Hag ret selvom han ikke tror synderligt meget på ham. Endnu en Iqbal håndtering vil være skidt.

Jeg tror vi skal være glade for den kommende landskampspause og målet inden må jo være 3 point mod Forest. Arsenal kampen er jeg allerede meget tæt på at sælge som et nederlag må jeg indrømme.

Hvis man skal finde noget positivt i Shaws skade må det være at det giver muligheden for at få den eneste back der er dygtig til trække ind centralt ind hvor han kan støtte Casemiro. Shaw er overraskende dårlig til det, mens AWB da er blevet bedre til at gå ind centralt men det er mere underlap på højrekanten end som ekstra midtbanespiller. I praksis vil det med bold se sådan her ud så man har den ekstra støtte centralt til til Casemiro og Eriksen:
Onana
AWB - Varane - Martinez
Casemiro - Dalot
Bruno - Eriksen
Sancho - Martial - Rashford

Det var sjovt nok også netop mod Forest som venstre back sidste sæson at vi så Dalots nærmest eneste gode kamp efter VM hvor han krydrede den med et flot mål. Måske kan vi ligefrem forvente at Casemiro bytter position med Eriksen når man har bolden for at få Eriksen og Dalot til at styre opspillet og måske få Casemiro mere i feltet som holdets vel nærmest farligste spiller derinde.
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Samuel Lockhurst skriver nu, at vi er i markedet efter en venstre back, da Shaw åbenbart er ude i "number of weeks".
@Pink
Jo man må formode at det var mange af Burnleys reserver ditto, men deres kamp blev jo faktisk aflyst her i weekenden så mon ikke de har spillet en del af profilerne også for at holde dem kampklar. Og så var det åbenbart “kun” 3-0 hvis det skulle gøre en forskel.

Skal man udlede noget fra det fact at United nu har spillet to testkampe kort efter to mindre gode kampe hvor man har set trætte ud må mit bud være at de simpelthen ikke er i form spillerne og derfor må man nu spille også reserverne i form sådan her.
Manchester United Brøndby IF
Samuel Lockhurst skriver nu, at vi er i markedet efter en venstre back, da Shaw åbenbart er ude i "number of weeks".


Ja det ville et rigtigt Ten Hag move men det vil da kun give mening hvis Malacias ukendte skade er meget slem og han er ude i lang tid endnu. Han er glad for de kortsigtede nødløsninger må man sige.

Jeg tror ikke på den.
Manchester United Brøndby IF
Rimeligvis giver de også Mount en lille del af skylden på det første mål, men deres overordede pointe er, at det faktisk er et ret tilfældigt/heldigt mål, også selvom Mount reagerer et splitsekund for sent.

@Fynbo: Deres pointe er jo netop, at presset faktisk fungerede temmeligt godt i den kamp, og at kampen ikke blev tabt "out of posession", selvom en kamp jo i streng logik altid tabes, når man ikke har bolden :-)

De mener blot, at United egentlig gør nogenlunde (med nogle undtagelser, som mest er individuelle, såsom Eriksen og Casemiro), hvad de skal, når de ikke har bolden, og at strukturen egentlig var i orden, men at det var elendige in possesion-beslutninger, der kostede (hvilket jo så også passer med øjetesten).

De gode ved værterne i podcasten er, at de kombinerer det, et meget grundigt øje ser ved flere gennemkigninger, med statistiske observationer og nuancerede fortolkninger. Du ved, at jeg synes, at din dogmatiske afvisning af statistik er helt på månen, så det gider jeg ikke diskutere igen-igen. Jeg slår bare et slag for, at de bruger statistik på en fornuftig og reflekteret måde.

I podcasten er de helt nuancerede omkring, at XG er et instrument med så meget tilfældig variation (at United ikke får straffe reducerer eksempelvis deres XG med 0,8, lovende angreb, der ikke afsluttes, tæller ikke med osv.). Men over en længere periode fortæller det alligevel en hel del om, hvordan et hold formår at skabe chancer og holde modstanderne væk fra chancer helt generelt, og hvordan det øger sandsynligheden for at vinde flere point.

Med andre ord, jeg synes, at de er gode til både at se skov og træer, og skoven er nu engang konsitueret af træer, så kun at kigge på skoven kommer jo også med en risiko for at overse væsentlige forskelle og egenskaber ved de forskellige træer.
Hvad er der fået galt i denne preseason? Er det så simpelt, som at de rejste til seks forskellige lande på 3-4 uger, som fx Eriksen har klaget lidt over?

I hvert fald står vi meget tidligt i sæsonen med et hold fuld af skader og noget, der ligner dårlig fysisk form. Hvor utroligt det end lyder.

Jeg tror også på, at Dalot bliver venstre back mod Nottingham F.
Annonce