Snak

Mere indhold efter annoncen
Enig Deebo

Presspillet fejler som sådan ikke noget.
For mig at se er problemerne to.
Vi evner ikke at holde fast i kuglen helt fremme.
Og restforsvaret er som det var før Ten Hag. Man er nødt til at indstille det restforsvar anderledes, når venstre otter flagrer rundt helt fremme.
Casemiro kan jo ikke dække en tønde land. Særligt Shaw er faldet i øjnene vedr. "gammel tænkning". Han (eller hans substitut) må naturligvis frem og dække mere af midten og desuden være meget direkte i forsvarsspillet, når han skal gribe ind. Afventende spil er fyfy i den situation.

I morgen knapt så relevant, da Mount ikke spiller. Backen får såmænd også nok rigeligt at se til med Saka.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Og restforsvaret er som det var før Ten Hag. Man er nødt til at indstille det restforsvar anderledes, når venstre otter flagrer rundt helt fremme.

Men "flagrer" han ikke netop deér, fordi det er hvad han har fået at vide han skal gøre - det er jo en del af presspillet, at boks-til-boks spillerne presser højt. Så kan man da ikke klandre ham for at "flagre" deroppe, hvis det er en del af gameplanen.
Det er nok mere intensiteten der til tider mangler.
Hvordan kan Rashford blive overløbet på den måde mod Forrest - han burde være hurtigere end Forrest spilleren. Mange gange er returløb ikke intensive nok. Garnacho luntede tilbage ved det ene Tottenham mål, og Casemiro har også flere gange luntet tilbage hvor en sprint var påkrævet.

Jeg har linket til denne her tidligere, men jeg synes han har ret i mange ting omkring spillet (han lavede analysen efter spurs kampen) - der er i øvrigt ikke tale om statistikker, så det må være right up your alley:
https://www.youtube.com/watch?v=OJE4fTujYqc&t=313s
Alene de sidst par sider giver et fremragende indtryk af hvem og hvor mange dertror, at de kender eths mindset og taktiske udmøntning. Det bliver sgu lidt komisk at læse , hvis man skal tage det som en form for analyse eller sandhed.
Undskyld mig Scholes, du ved jeg har stor respekt for dig og savnede dit bidrag da du var væk i en periode, men kan du i det mindste ikke putte en modtager på dine små stikpiller?

Er det kun Fynboen du jævnligt stikker til eller er dit seneste indlæg også rettet mod os andre der diskuterer taktik, transfervindue osv?

Jeg har intet imod at man er uenig med mig og uddyber gerne når der er tid, men jeg har nu flere gange læst dine indlæg de seneste måneder og ikke anet om det var henvendt til mig eller om det bare er generelt du mener vi ikke har forstand på hvad vi siger. Synes ikke det er et godt bidrag til debatten at stikke til andre brugere uden at henvende sig til dem for jeg tvivler på jeg er den eneste der er lidt forvirret efterhånden.
Manchester United Brøndby IF
Helt enig nvm. Kritikken af Mount efter hans to første kampe var latterlig for han løste egentlig sin opgave og man kunne jo ret tydeligt se hvad det var han var hentet ind til og det var at være den bedste spiller uden bold. Vi så tilmed justeringen fra Wolves til Spurs kampen hvor han klart gik dybere ned og var som jeg husker det bedste mand i de gode første 35 min med mange gode aktioner både med og uden bold.

Manglende intensitet i returløb er også min bedste teori ift. hvorfor Wolves lignede Bayern og hvorfor Spurs var så meget ovenpå i anden halvleg. Dataen bakker det jo også op hvor især første kamp var løbestatsene helt horrible.

I morgen venter der en gedigen lussing hvis man ikke som minimum investerer det samme som Arsenal og skal man have et resultat med så skal man nok også løbe mere end dem samt have skarpheden/marginalerne.

Jeg er ret pessimistisk omkring helheden både spil og resultat selvom Arsenal jo ikke ligefrem har storspillet, men glæder mig som et lille barn til at se Højlunds bidrag. Ten Hag påstår at han er klar til at starte, men jeg tror ikke han får mere end 20-30 min hvor han forhåbentlig kan lave noget ravage hvis kampen ikke er afgjort allerede.
Manchester United Brøndby IF
Mere indhold efter annoncen
Annonce
"Men "flagrer" han ikke netop deér, fordi det er hvad han har fået at vide han skal gøre "

Jo, præcis nvm. Måske du lægger noget personligt negativt i det og det var bestemt ikke hensigten. Skal man klandre Mount for noget, så må det være at heller ikke han har valgt rigtigt hver gang der skulle spurtes den anden vej.
Men er der nogen der har fulgt trænerens oplæg, så er det helt bestemt ham.
Hans tilstedeværelse har ikke endnu været en succes. Men andre end ham bærer hovedansvaret for at midten har vært alt for skrøbelig bag ham.
Som f.eks angribere, der kører på fribillet, efter alt for hyppige boldtab.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Jaja, når Elanga nu ikke var helt god nok til United, er det da fint, at han sænker Chelsea på Broen.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Elanga kostede en tiendedel af “Ukraine Bolt” endda 8 måneder senere men scorede på Stamford Bridge før ham :)

Ej forhåbentlig vil Andreas Pereira, Henderson og Elanga vise andre PL klubber at Uniteds reservespillere er gode at købe. Der skal simpelthen sælges bedre fra akademiet.
Manchester United Brøndby IF
Enig. Men så skal dem fra akademiet også vise noget. Man sælger ikke bare en spiller der har spillet en god pre-season for et 2-cifret millionbeløb i £.

Min tanke omkring de mange solgte ungdomsspillere er, at de ikke har været skolet i den spillestil Ten Hag vil spille, og man har ment, at det ikke vil være nemt at implementere dem i det nuværende setup, og derfor har man givet dem løbepas.
Mon ikke det bliver bedre med tiden, hvis alle ungdomshold nu er begyndt at spille samme stil som 1. holdet.
I så fald kan man nemmere integrere en ny ungdomsspiller på 1. holdet - eller bruge en af dem i nød.
Og hvis de viser kvaliteter på højere niveau end pre-season eller ungdomshold, er der sandsynligvis også mere interesse i dem.
Kampdag, og jo faktisk en kamp vi kan bruge til at markere et skifte i stemning omkring holdet. En sejr og optimismen må stige.

Onana
AWB Linde Martinez Dalot
Casemiro Eriksen
Antony Bruno Rashford
Martial

Jeg tror, bagkæden er givet, men der er flere spørgsmå op ad banen.

Eriksen er defensivt risikabelt, men han giver os noget på bolden. Man kan også vælge McT eller Amrabat. Med McT ved vi, at vi får fight, men vi mister forbindelsen til angrebsspillet. Amrabat kunne måske skabe den forbindelse, men det er nok lige tidligt nok for ham at starte.

Der er også den mulighed at skubbe Eriksen op på 10’eren og Bruno til højre.

Og så er Højlund jo endelig klar, så kan ETH finde på at starte ham? Eller hvad med Sancho som falsk 9’er?

Jeg går med Eriksen centralt, fordi jeg faktisk syntes, han gav os noget balance og sammenhæng sidst kamp, som vi ellers har manglet.
Jeg håber på Højlund, men jeg tror, at ETH vil have ham som impact-spiller.

Der er mange spørgsmål, men desværre handler de fleste af dem for mig om, hvordan man sikrer sig imod Arsenal og ikke så meget om, hvordan man bedst kan dominere kampen.

Arsenal har deres egne problemer spillemæssigt, og det er muligt at udnytte deres defensiv, som giver en del plads fra sig.
Men Saka og Ødegaard er bare så giftige, at det bliver en super svær kamp uanset.

Jeg bliver nødt til at gå med en 2-1 sejr til os, fordi jeg skal tro på bedre tider rent spillemæssigt.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
Annonce