Redigerettors 9. nov 2023
@Pally
I min perfekte fodboldverden er der hverken rødt til Jones imod Spurs eller Rashford i går imod FCK.
Jeg synes generelt, at fodboldspillet er blevet lidt for soft, og der skal generelt ikke meget til, før folk skriger efter et rødt kort. Desværre er tingene overhovedet ikke blevet bedre af, at man med VAR vælger at gøre brug af stilbilleder til at bedømme de enkelte situationer, så man tager derfor overhovedet ikke udgangspunkt i tacklingerne/duellerne i realtid, der jo trods alt siger en del om, hvor voldsomt og hensynsløst den pågældende spiller går ind i duellen, men det er man i dagens fodbold med VAR i brug åbenbart totalt ligeglad med. Desværre.
Du har ret i, at Maguire som sådan ikke har direkte indflydelse på lige præcis målmanden i situationen imod Fulham, men fordi han ´´stjæler´´ en forsvarsspillers opmærksomhed, betyder det, at der kan dømmes offside efter min mening.
Man skal nemlig spørge, om forudsætningerne for at afværge situationen havde været anderledes for enten Fulham-spilleren eller målmanden, såfremt spilleren i offside ikke stod i offside, og det synes jeg godt, at man kan sige, at der havde været en markant forskel på i Maguires tilfælde imod Fulham.
Nemlig fordi Fulham-spilleren i princippet kunne have haft 100% fokus på at afværge situationen ved at forsvare indlægget overfor de United-spillere, der ikke stod i en strafbar position, men i stedet for ender Fulham-spilleren med også at skulle tænke på at forsvare bolden overfor Maguire, der aktivt går efter bolden, selvom han netop står i offside, hvilket er derfor, jeg tror, at den dømmes i sidste ende, uanset om han har indflydelse på målmandens udsyn eller ikke.
Jeg holder dog 100% fast i, at Achouri på trods af sin offsideposition på ingen måder har indflydelse på hverken United-forsvaret eller målmanden. Achouri står egentlig ret uskyldigt og gør ingenting, hvis man kan sige det på den måde, og bolden er jo heller ikke rigtigt i nærheden af ham og bliver også sparket i den modsatte side, hvor Onana netop har alle muligheder for at se og følge afslutningen hele vejen igennem, men han formår simpelthen bare ikke at redde den.
Som jeg ser det, havde det ingen forskel gjort for United-forsvarets muligheder for at afværge situationen eller for Onanas chancer for at redde bolden, hvis vi havde slettet Achouri fra billedet komplet, og derfor kan jeg som sagt ikke se nogen strafbar offside i den pågældende situation.
Det overrasker mig faktisk lidt, at du, T-United, stadig holder fast i, at Achouris position skulle være strafbar. Hvordan ser du da, at Achouri har indflydelse på Onanas chancer for at redde bolden, eller hvordan påvirker han Onanas udsyn, når bolden ikke engang sparkes i samme retning, hvor Achouri står?
Vi ser vel nogenlunde de samme ting, går jeg ud fra, så det undrer mig egentlig bare, at du ser noget strafbart i situationen, som jeg, og også en del andre inklusiv nogle af dine medfans, ikke kan se. Du virker dog til at være sikker på, at Achouri har indflydelse på Onanas redningschance, og at Achouri påvirker Onanas udsyn, hvilket jeg slet ikke er enig i, må jeg sige.
Hvis jeg skal komme med en endelig konklusion i forhold til kampen i går, tror jeg, at jeg ville have sagt gult kort til Rashford og, som dommeren/VAR også kom frem til, ingen offside på FCKs første mål.
I forhold til straffesparkskendelserne er jeg faktisk lidt splittet lige på dét område med de hands-kendelser, men i sidste ende vil jeg enten sige straffe på dem begge eller intet straffe på dem begge. Jeg vil helt sikkert ikke gå med til at dømme det ene straffespark, men ikke det andet. Det er enten eller for mit vedkommende, og i går valgte man så, at de to situationer skulle give et straffespark til hvert hold, så der gik det lige op.
I en anden kamp med en anden dommer vil vi nok komme til at se, at ingen af disse straffespark dømmes, for desværre er det bare sådan, linjen er for tiden i dagens fodbold med VAR; der er nemlig ingen fastlagt linje i forhold til de hands-kendelser.
“Football is the most important of the least important things in life”
-Jürgen Klopp.