Snak

Mere indhold efter annoncen
En kort overskrift fra Whitwells seneste artikel:
Raphael Varane is frustrated at his place on the bench, but has no thoughts on leaving #MUFC yet, amid interest from Saudi Arabia.

Man kan jo nærmest ikke undgå at tænke at det ikke længere er tilfældigt at alle de højst lønnede spillere der ikke præsterer ser ud til at blive presset ud af træneren selvom man jo godt ved at Ten Hag kun fokuserer på det sportslige. Økonomisk ville det dog have rigtig stor betydning hvis spillere som Sancho og Varanes løn forsvandt foruden de beskedne beløb man kan få i transfersum.

Rent taktisk bliver det spændende hvad der sker med Varane der helt tydeligt kun kan spille den højre CB ifølge Ten Hag som Maguire lige nu har sat sig tungt på med sit gode spil. Jeg kunne godt forestille mig at man vil se Shaw spille foran Varane som CB ved siden af Maguire hvilket jo vil være et stort nederlag for Varane ligesom det var for Maguire i sidste sæson da det skete med ham og hvordan vil han reagere på det? Kampene i december bliver nok meget afgørende for Varanes status i januarvinduet.
Manchester United Brøndby IF
Jeg kan sagtens se Varane tage turen til enten Saudi Arabien eller PSG. Tror at en kombination mellem Maguire og Shaw er en stærk CB duo, da de har vidt forskellige spidskompetencer. Problemet er blot at vi mangler en stærk VB, jeg synes ikke at Dalot på den position er en ideel løsning. Reguilon er habil, men hvis man vil bruge ham en hel del, så bør man overveje at købe ham fri først, mens salgsprisen forhåbentlig er lav, ellers står man med problemet til sommer. Tror ikke at Malacia er løsningen på sigt.

Jeg kunne godt tænke mig, hvis man prøver at omdanne AWB til CB. Hans defensive spil er suverænt, så hvis man kan lære ham positionering, så tror jeg det er en bedre løsning. Han har også en anden topfart og nok en af de bedste defensive mand-mand spillere i PL. Så kan man have Dalot og Shaw, som er stærke på den sidste 1/3-del af banen, som begge kan søge overlappet. Det er lidt udfordringen når AWB spiller back eller Dalot på modsat side er, at der ikke kommer kvalitetsindlæg eller cut-back afleveringer.

Lidt sjovt rygte med at Christian Eriksen til Saudi Arabien. Jeg kan sagtens se det ske. Ud fra et økonomisk synspunkt og FFP giver det god mening for United. Spørgsmålet er blot om Eriksen vil.
Jeg kunne godt tænke mig at se en formation 4-1-2-1-2 (Diamant) lidt i stil med:

Onana

Dalot - AWB - Maguire - Shaw

Martinez

Mount - McTominay

Fernandes

Højlund - Rashford

Så får man en formation, hvor begge backs kan være virkelig offensive, da modstanderens fløje er nød til at trække mere centralt. Martinez kan trække ned og deltage i opspillet, ved siden af Maguire på venstre side. Således vil det ligne en 3-5-2 når bolden spilles op, hvor man hellere ikke skal være bekymret for at backene bliver fanget højt i banen.

Man får desuden en virkelig arbejdsom midtbane, som er problemet defensivt nu. Opspillet vil den i høj grad så være præget af backene og med hjælp fra Fernandes på den sidste 1/3 del. Så er der også to angribere at smide bolden efter. Samtidig bør holdet stå stærkt i forhold til at slå kontra.
Jeg ser os ikke hente hverken Reguilon eller Amrabat permanent som det ser ud lige nu. Malacia var skuffende offensivt i sin første sæson men jeg vil nu stadig hellere beholde ham end at bruge penge på en Reguilon.

Omkring AWB på CB kan jeg slet ikke se det ske, især ikke i en firebackkæde. Hans manglende teknik udstilles mindre på en back for slet ikke at tale om at jeg aldrig har set en spiller være så dårlig til at heade til en bold som ham. Sjovt nok tror jeg mere på Dalot som CB selvom det selvfølgelig heller ikke sker. Er der ikke penge eller den rette spiller derude så kan jeg godt leve med de to som højrebacks men jeg bryder mig samtidig ikke om tanken om at give AWB en ny lang kontrakt og lønforhøjelse oveni. Det er en svær beslutning med hans kontrakt.

Jeg har selv gået med tanken omkring Casemiro som CB hvis hans dalende niveau skyldes at benene ikke helt er der mere. Han har fysikken, hovedspillet, positioneringen og en rimelig teknik. Risikoen er jo at hans noget løse omgang med bolden vil blive straffet endnu hårdere hvis han er længere tilbage.

Omkring Eriksen vil det da være godt for United hvis man kan få penge for ham ja, men jeg kan slet ikke se han tager derned. Der tror jeg selv langt mere på at Sancho, Varane og Casemiro kunne finde på det. Bruno virker heller ikke som typen selvom Saudi virkelig prøver at lokke ham virker det til.
Manchester United Brøndby IF
Deebo: Jeg må indrømme at jeg ikke har nok viden om træning på højeste niveau, jeg gik bare udfra at den/de fysiske trænere kom med input til hvor meget og hvor hårdt de enkelte spillere kan træne ift. skadesrisiko. Så har du selvfølgelig ret i at ETH kan se bort fra det, men det virker nu også underligt hvis det skulle være tilfældet.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Capri: Jeg gad også godt se en diamant, men jeg mener Deebo skrev at Mount var blevet skadet, så han spiller nok ikke.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Jeg kan se at der er flere end Deebo der kritiserer mine indlæg, hvilket er taget ind her. Det har aldrig været min mening at skabe personfnidder der i min verden er total ligegyldig i et anonymt forum med andre med fans, så det skal jeg beklage og tænke over når jeg skriver herinde.

Deebo giver helt sikkert mere til forummet end jeg og vel sagtens alle andre gør så det er kun positivt at jeg ikke har skræmt ham væk. Jeg håber vi kan undgå flere personkampe i fremtiden som virker fjollet når vi holder med den samme klub.

Folks meninger, holdninger og informationer om stort og småt angående United er hvorfor jeg synes det er interessant at skrive herinde og når man er passioneret om sin klub så kan bølgerne nogle gange gå højt og hvis bølgerne har været for højt fra mit vedkommende så skal jeg prøve at slappe lidt mere af i fremtiden :-)
Angående skader så mener jeg man skal kigge længere tilbage i tiden før ETH for der var jo også masser af skader under OGS. Jeg husker eks. den berømte udekamp mod PSG i Ch.L hvor vi gik videre med hele 5 akademispillere på banen der var hentet ind af nød grundet karantæner og skader.

OGS skulle være en "blød" træner og nu kritiseres ETH for at træne for hårdt når intensiteten netop har været et problem i denne sæson. Jeg tvivler på at ETH skulle træne spillerne hårdere end andre trænere i toppen der har midtuge kampe stort set hele sæsonen. Det virker som at nogle ønsker at finde en scapegoat på et mere komplekst problem end som sådan.

Jeg tror mere at det ikke er tilfældigt at United i årevis og også før ETH har haft forholdsvist mange skader, nemlig rammerne udenom uden at jeg som sådan har noget evidens der underbygger det andet end de rygter man hører om trænings faciliteter og folk heromkring der er langt fra på samme niveau som de øvrige top klubber.
God refleksion Bryan, hatten af for det!!!

Man tilbyder mest til forum ved at præsentere egne synspunkter og slet ikke ved personfnidder eller sågar perfiditeter.
Overlad endelig den slags til poiitikere, der ønsker at vinde gehør for rabiate synspunkter og desværre alt for ofte har held dermed.
Læseren/modtageren af enhver kommunikation, har ALTID retten til at bestemme valøren.
Og dermed danne egne mening. Eventuelt skifte standpunkt.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Ikke at mine holdning er så vigtig lige her 🙂 men…

Deebo og Bryan Robson

Jeg vil i hvert fald blive ked af hvis nogle af jer forlader det 🙂 det var deebo der viste mig tråden og bød mig velkommen i sin tid (det kan være han har fortrudt 😉 haha..).
Jeg håber alle finder hinanden for det er nogle fede og indholdsrige debatter herinde og der kommer gode … både faktabaserede og følelsesbaserede modspil og det er vel det en god klubtråd skal indeholde. At vi dykker spadestikket dybere end “alle skal fyres når vi taber”.
Så at man bidrager med det man kan og har er for mig det vigtigste. Uanset om kilderne kommer fra det ene og andet 🙂
Og så kan alle på skrift gå fejl af hinanden… det kan ske. Og synes faktisk i al ydmyghed at jeres reaktioner efterfølgende giver lidt respekt 🙂
Så tak for jeres bidrag og med håb om mange flere. 🙂
Annonce