Snak

Mere indhold efter annoncen
@Lynild
Toney ville være fremragende at få ind, men man har slet ikke de penge som Brentford kræver. Det er ellers lige præcis sådan en type der både kan levere fra dag 1 men heller ikke vil kræve at spille samtlige kampe som man har brug for at parre Højlund med.

Det er jo egentlig ret vildt at vi skal sidde og snakke sådan om den meget rå Højlund på bare 20 år fordi de to andre muligheder er så ringe i Martial og Rashford. Han skulle jo aldrig have været fast starter i sin første sæson men der er ingen tvivl om han er bedste 9’er i klubben og så kan man jo kun håbe at det giver ham lidt hår på brystet i stedet for at ødelægge ham mentalt som sådan et kæmpe pres desværre også kan gøre.

Omkring Greenwood savner jeg godt nok også spilleren MG som kan gå begge veje og glide rundt på banen, men heller ikke han var jo så kendt som en der fodrede angriberen. Tværtimod husker jeg det som om at Ronaldo virkelig ikke kunne fordrage MG fordi han sparkede selv så ofte selvom man jo hellere ønsker han gør det end Antony.. Jeg tror dog ikke han vender tilbage, broerne er slet ikke brændt mellem ham og klubben, men det er bare svært at se hvordan det skulle lade sig gøre uden massiv kritik og protest fra egne fans men især andres.

Jeg tror han får et udlån mere næste sommer og man på den måde prøver at vænne folk til tanken om at han igen er en fodboldspiller. Måske tør man prøve at hive ham tilbage i 2025 efter to udlån og en masse tid efter hans sag men der vil jo altid hænge det her over ham og en Manchester United spiller i England er bare udsat for 1000x mere “scrutiny” end hvis han spillede i La Liga eller Serie A.
Manchester United Brøndby IF
Fremragende kamp igår og en masse positivt at tage med selvom der stadigvæk er meget at arbejde med.

Således spiller vi jo bare ikke bolden op nedefra Onana og det virker til at ETH har opgivet den del indtil nu, måske indtil Martinez er tilbage og i form. Derfor kan man jo heller ikke blaime Onana for ikke at forsøge at spille bolden op nedefra hvis ikke det er strategien fra manageren i øjeblikket.

Til gengæld masser af energi og system i presset oppe foran hvor vi lignede et hold der havde trænet pres mønstre med stor succes og fik presset Chelsea tilbage med et hav af bold erobringer. Det skal hele frontlinjen have thumbs up for - også en Højlund der selvfølgelig var helt centralt i presset i begge sider.

Kanon præstationer fra begge kanter der begge arbejdede stenhårdt begge veje i holdets tegn og som også var en trussel den anden vej sammen med begge wingbacks i begge sider omend man kunne ønske bedre slut produkt fra begge som vanligt, men altså 28-13 i attempt imod et Chelsea der trods alt har spillet ok fodbold denne sæson til tider under Poch med en 250 mio £ midtbane og noget af det højeste xG under ETH med 4.46 var virkelig positivt.

Og ja Chelsea var til tider farlige på kontra stød og havde også for mange attempt (13), men vi dominerede jo Chelsea fuldstændigt bortset fra de sidste 10 minutter af første halvleg og starten af 2. halvleg og burde have vundet komfortabelt. Kæmpe grin på vej hjem at høre Chelsea fanen Rory Jennings på sin egen kanal svine sit eget hold og Poch til og stor rose ETH.

Thumps up for ETH at skifte Lindelöf ud i pausen og smide Shaw ind på CB positionen og ja så skiftede han først ud sent fordi han var tilfreds med det han så og der var masser af energi i holdet kampen ud.

Amrabat, wauv en kamp. Klart Motm i min verden selvom der var en vist McT der stjal overskrifterne. Han styrede fuldstændig den midtbane, for McT spillede jo mere hængende angriber end på midtbanen og McT´ manglende impakt på midtbanen så vi jo også de få gange Chelsea var farlige.

Den tror jeg ikke går mod hverken Bayern eller Liverpool om ikke så længe for der er vi nødt til at stille med en rigtig 6´er ved siden af Amrabat - eks. Mainoo.

Men det er da fedt at McT viser nogle kvaliteter vi helt sikkert kan bruge i hans målscorings rolle fremme i banen og vildt nok han jo faktisk kunne have scoret 2 kasser mere end de 2 han lavede - den ene på to kæmpe dobbelt chancer. Hvis vi skal jagte mål i de 2 kampe så er han jo et våben at smide ind der har vist han kender vejen til målet.

Men først og fremmest fedt at se en United kamp hvor vi lignede United og vi lignede et hold med en manager der har ideer og tanker bag der bliver trænet på og udført på banen. Det var det jeg efterlyste - så skal det bare følges op de næste mange kampe ;-)
Røret: Ja åbenbart for når jeg ser opstillingen ligner det at vi spiller med to 6´ere og en 10´er. Bruno er jo fuldstændig usynlig defensivt, så hvis han spiller 8´er er det da først helt galt! Jeg mener så også når jeg ser på opstillingen at Bruno spiller en fri 10´er rolle. Uanset hvad så var vores centrale/defensive midtbane helt væk i den kamp. Det er der bare ikke råd til imod nogen af topholdene, og især ikke LFC som vi skal møde snart.
Manchester United siden 92, GF siden 96. 50+1 er vejen frem.
Dejligt med en sejr på hjemmebane.

Den skulle ha´ været langt større i forhold til det, jeg så, før jeg slukkede.

Positive indtryk:

Amrabat virkede god.

God indstilling, fight og løb.

Godt at ETH tør skifte ud.

Bekymringer:

Højlunds manglende mål (medspillere see ham ikke tilstrækkeligt)

Mangler en erstatning for Højlund, hvis han ikke rammer dagen.

Midtbanen er stadig ikke på plads, men vi ser, hvor sårbart det er, at mangle et midtbaneanker. Se blot på City uden Rodri og KDB
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Jeg så en stat igår på Højlund der hedder han har haft 5 skud på mål ialt i samtlige de Pr.L minutter han har spillet indtil nu. Der er 80 andre spillere i Pr.L der har haft flere forsøg på mål end ham.

Det fortæller ligesom også at han ikke får nok muligheder og ikke er blevet serviceret nok.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Præcis! Den vinkel glemmer man ofte. Det er en graveyardshift.. derfor jeg gerne ville have indlæg mellem målmand og forsvar da jeg synes han er klart bedst her og ikke med indvendte kanter 🙂
Der var masser af indlæg i Chelsea kampen for en gang skyld fra begge kanter, men de savnede desværre kvalitet. Dog var der et enkelt kanont indlæg fra Garnacho der gav 2-1 målet, men han havde altså også en del skæverter og havde reelt 3 mand at sigte efter der var helt fri i bagrummet.

Super positivt med de mange indlæg dog, så skal der bare arbejdes med kvaliteten af dem ;-)
"Det fortæller ligesom også at han ikke får nok muligheder og ikke er blevet serviceret nok."

Gælder det kun Højlund, eller måske også Martial og Rashford som 9´er?

I hvert fald er det min opfattelse, hvorfor problemets rod nok ikke kan placeres hos nogen af de tres indsatser.
Leverancer fra kanten er én ting. Fornuftigt fremspil fra midtbanen, der giver 9´eren lejlighed til at løbe rigtige løb en anden.
Dertil kommer at vores kanter har for vane at udvikle tunnelsyn med bolden på tæerne, selv om Antony de sidste par kampe har udvist større interesse for kollektivt spil.

"Super positivt med de mange indlæg dog, så skal der bare arbejdes med kvaliteten af dem"

Jeg ville skifte "bare" ud med også.
"Indlæg" kan i øvrigt forstås på mere end én måde og i hvert fald en af de andre, synes jeg også rammer plet.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Og så ryder vi altså meget af novembers priser!
Novembers bedste mål: garnacho
Novembers bedste spiller: Harry M
Novembers bedste træner: Erik Ten Hag
Er det ikke lidt søgt, at vi sidder som danskere og sammenligner Højlunds rolle med angribere som Firmino, Jesus og Benzema, da han spillede med Ronaldo?

De tre førstnævnte bidrog trods alt alligevel med en del mål og assists udover benhårdt arbejde og en fantastisk evne til at åbne spillet op for holdkammeraterne. Sådan er det jo ikke med Højlund, og derfor giver sammenligningerne heller ikke mening.

Højlund som type er mere bygget til at være målscorer, og den del af spillet har han slet ikke vist i United. Han passer ikke så godt til Firmino-rollen, hvor man trækker ned på banen og spiller med holdkammeraterne, det er hans teknik ikke god nok til.

IMO ser Højlund bare ikke ud til at være god nok til at være førsteangriber i United. Det er synd for ham, for han har ikke selv bedt om så stort et prisskilt og så store forventninger, men han er bare ikke god nok hvis vi skal kæmpe med om et evt mesterskab i de kommende sæsoner.

Jeg giver heller ikke så meget for den del med at de andre bare ikke er gode nok til at søge ham. Det er rigtigt nok, at de ikke altid søger ham selvom han nogle gange står i en god position, men det kan faktisk også have noget at gøre med hvad de hver dag ser til træning. Måske har de set hans reelle niveau og flere af spillerne bare har indset, at det ikke lige er ham de skal satse på til at afgøre kampe. Det kan altså sagtens være tilfældet.

Han er ofte ret usynlig i kampene og gør ikke et stort indtryk. Når han får bolden, tjatter han den videre til næste holdkammerat og prøver så at tage et løb i feltet. Jeg tror, at holdkammeraterne godt kan se, at han ikke er noget wonder. Desværre for Højlund og os som danskere.
Silkeborg IF siden 1997 Manchester United siden 2004
Annonce