Snak

Mere indhold efter annoncen
TinTin

De trekanter jeg plejer at snakke om, er jo resultat/følgevirkning/udvidelse af 1-2 spil.
3´eren må altså gerne/helst være blind makker.
Er du med fremme på den, eller fordufter morskaben lige så stille med den udsigt? :)

Mere seriøst så har du selvfølgelig ret. Everton har noget vi ikke har.
En for alle, alle for en. Der er lærdom i det.
I har jo altid gået til makronerne og spillet har kun sjældent flydt så man bliver henrykt over det. Men sørme om ikke der også er sekvenser i den retning, når alfa-hannerne lykkes med at tryne de andre.
Fik helt ondt af de andre i går.

Vedr. United må man sige at Garner trives hvor han er. Det gør spillerne omkring ham også. Lige før han er jeres vigtigste spiller, som jeg ser det.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Fynbo

Jeg tror vi bare lader trekanterne ligge nu :0)

Garner har virkelig været stærk i år, og får en større og større rolle på holdet. Hans indstilling er bare fremragende.

Jeg håber I kan nappe et enkelt i dag, men frygter det bliver en lussing. Go kamp⚽️
Jo Bryan du har nok ret i at McT starter, og det alene vil mindske mine allerede lave forventninger yderligere. Brug ham nu i Fellaini rollen i stedet hvor han rent faktisk har impact.

Jeg sidder faktisk med samme fornemmelse som jeg gjorde inden "miraklet i Paris" hvor man 2 uger inden var blevet kørt ud af banen hjemme på Old Trafford og tager til Paris som gigantiske underdogs med hele holdet skadet og en masse mælketænder.

I den kamp fik Lukaku foræret to gratis mål og man fik et tvivlsomt hands straffe i overtiden. Jeg tvivler på at Pool er lige så gavmilde i dag.
Manchester United Brøndby IF
Tak TinTin

Det kunne man let frygte, men jeg har en ganske god fornemmelse
Den palaver der har været omkring ETHs eventuelle tab af omklædningsrum, svæver fortsat i luften. Jeg tænker spillerne gerne vil vise noget andet i dag.
Ellers kan vi vel låne Terry :)
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Faldt lige over denne, som egentlig passer meget godt på situationen lige nu - jeg ved godt at nogle ikke bare kigger på tallene, men rent faktisk kigger på spillet først, og det er jeg nok enig i. Det har ikke været kønt i alt for lang tid. Som nævnt tidligere i tråden, synes jeg dog der har været lyspunkter i nogle af de seneste kampe. Og mange siger også, at United spillede fantastisk mod FCK, indtil Rashford blev vist ud.

Her er hvad jeg faldt over:

Klopp at Liverpool
Season 1 : 8th
Season 2 : 4th
Season 3 : 4th
Season 4 : 2nd

Arteta at Arsenal
Season 1 : 8th & FA Cup
Season 2 : 8th
Season 3 : 5th
Season 4 : 2nd

Ten Hag at Man United
Season 1 : 3rd & Carabao Cup
Season 2 (ongoing): 25 injuries.
How in the hell can any manager do better?
Trust the process.


Med til den historie hører dog også, at Klopp i sin første sæson overtog en elendig Liverpool trup i oktober. Han førte dem til to finaler i samme sæson, som de så tabte, men det var jo på ingen måder hans trup, og desuden var den trup langt dårligere end den trup, som ETH overtog i United. For ikke at nævne de mange penge, som ETH har fået lov at bruge på de 18 måneder, hvor Klopp de første 18 måneder brugte knapt 1/3 af det, som ETH har brugt på samme tid. Jeg har lige tjekket op på det og kan se, at Klopp brugte omkring 150 mil pund, fra da han overtog holdet i oktober 2015 og frem til sommervinduet i 2017. Med de 150 mil pund fik han Mané, Salah, Matip, Wijnaldum, Robertson, Oxlade Chamberlain, Klavan, Karius, Grujic og Kamil Grabara.

Flere af hans ´´større´´ indkøb som Mané, Salah og Wijnaldum gik hen og blev topklasse spillere. Altså ramte han absolut pletskud. Matip blev hentet på en fri transfer og gik hen og blev en af de bedre centerbacks i Premier League, mens Robertson blev hentet for 8 mil pund og er gået hen og blevet en af verdens bedste venstrebacks, hvis ikke den bedste. Så er der Oxlade Chamberlain, som ikke blev den største succes primært grundet skader, for jeg husker da, at han gjorde det virkelig godt for Liverpool, da han blev rykket ned som CM, inden han så blev ramt af en lang skade. Så kan man sige, at han ramte ved siden af på transfers som Grabara, Karius, der kostede dem CHL og Grujic og måske Klavan, men de blev alle hentet for under 5 mil pund pr mand og derfor kan man jo ikke engang klandre det som fejlkøb.

Hans ´´større´´ transfers i sine første 18 måneder som Mané (30 mil pund), Salah (35 mil pund), Wijnaldum (25 mil pund) og Robertson (8 mil pund) gik jo alle hen og blev nogle af de bedste på deres positioner i ligaen, hvis ikke i verden. Røverkøb hele vejen igennem og med trænerens taktiske evner og evnen til at udvikle spillere, har han fået mere ud af dem, end man havde turde at håbe på. Man kan sagtens argumentere for, at Mané gik hen og blev en af Premier Leagues bedste VW i nyere tid, mens Salah er gået hen og blevet den bedste HW i hele Premier Leagues historie. Manden er endda i spil til at gå hen og blive den bedste spiller overhovedet i Premier League, hvis han måske formår at holde sine tal de næste par sæsoner, og hvis han også lige nupper et mesterskab eller to mere. Han er deroppe med Henry, når vi snakker tal og niveau. Wijnaldum var ligeledes helt fantastisk for Liverpool til kun 25 mil pund, og Robertson er ligesom de to første også gået hen og blevet en af de bedste venstrebacks i Premier Leagues historie. Alt dette på 18 måneder.

Hvad man bør nævne er, at Klopp i sin første fulde sæson nåede top-4. I sin anden fulde sæson nåede han igen top-4 og endda en CL-finale, som de tabte til Madrid, som jo dengang havde verdens bedste hold med Ronaldo og alle de andre. Derfra vandt han så CHL i sin tredje fulde sæson og tabte ligaen med ét sølle point, selvom de fik 97 af slagen, og han vandt Premier League i sin fjerde fulde sæson. Desuden kunne man allerede se en fast struktur og spillestil nærmest lige fra start, da overtog Liverpool-holdet, som jeg sagde før, var en langt dårligere trup end den trup, som ETH overtog i United. ETH har på 18 måneder brugt over 425 mil pund, altså næsten 3 gange så meget, som Klopp brugte de første 18 måneder.

ETH er igang med sin anden fulde sæson for United og overtog et langt bedre hold samt har brugt langt flere penge. På nuværende tidspunkt burde han ramme top-4 ret nemt og være kandidater til at vinde noget stort.

Så når du bare smider de tal op, så er der helt sikkert en større historie bag. ETH har helt sikkert IKKE gjort det bedre end Klopp gjorde de første 18 måneder, når man tager spillestil, transfers og den trup, som de hver især overtog, i betragtning. Desuden gik det kun op for Klopp og Liverpools vedkommende fra sæson til sæson, mens det for ETH er gået bagud fra sin første sæson til nu. Det kan næppe være et godt tegn.

Jeg synes heller ikke, at man på nuværende tidspunkt skal regne Arteta med i den ligning, når vi snakker eksempelvis Klopp eller Pep for den sags skyld. For Arteta har med al respekt for Arsenal stadig ikke vundet noget stort. Når/hvis Arsenal vinder et mesterskab eller CHL, så kan vi regne ham med, for det er det, vi som klub selv sigter efter, og vi skal derfor heller ikke misunde en manager, der kun har vundet FA Cuppen og nu er i gang med sin 5. sæson i Arsenal. Vi er United, Englands største klub, og selvom Arsenal er bedre end os lige nu, så misunder jeg ærligt talt ikke en manager, der på 5 sæsoner kun har vundet FA Cuppen, og penge har han også brugt rigeligt af, så selvfølgelig skal de være, hvor de er nu. Nu skal de så vinde ligaen eller CHL, ellers vil man langsomt begynde at stille spørgsmålstegn ved, om Arteta kan få Arsenal det sidste stykke over stregen, for fansene kommer aldrig til at være tilfredse med ´´bare´´ at presse de andre hold til mesterskabet, for hvis han ikke vinder i år så er det 5 sæsoner med en masse penge brugt og kun en FA-cup at vise frem. Hvad så efter 6 sæsoner? 7 sæsoner? 8 sæsoner? Selvfølgelig skal han snart vinde noget stort (Ligaen eller CHL), og indtil da kan han ALDRIG. sammenlignes med managers som Pep og Klopp.
Silkeborg IF siden 1997 Manchester United siden 2004
Mere indhold efter annoncen
Annonce
McTominay anfører, Rashford igen på bænken sammen med en potentiel debutant i form af Willy Kambwala.

Jeg har svært ved at se det her ende bare nogenlunde positivt. Kommer man tidligt bagud kan det blive grimt, så der parkeres nok bussen så længe som muligt.

Hvis Højlund scorer med Garnacho, McT og Antony bag ham så er det et mirakel. Han kommer ikke til at røre bolden.
Manchester United Brøndby IF
Jeg sidder med fornemmelsen af at vi får alvorlige smæk..
Silkeborg IF siden 1997 Manchester United siden 2004
Kom så McT, voks med opgaven og la’vær med at gemme dig!
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Jeg synes opstillingen er som den kan være..
I dag får Mainoo chancen for at vise han ikke kun er 6´er fremadrettet.
Bliver interessant at se.
Spiller han godt, kan vores angribere forhåbentlig få bedre bolde at arbejde med.
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Annonce