Garnacho kan drible med begge ben og har det som et naturligt repertoire at gå begge veje. Derfor er det oplagt at prøve ham til højre, når man har Rashford. Men Ten Hag har været meget stædig med kun at bruge ham til venstre. Den beslutning ændrer han nok nu.
Men der er ikke mange hold, der som Villa forsvarer så højt, så vores kanter og Højlund fik meget plads at løbe ned i. Det er spændende, om dagens offensive trio kan lige så meget mod Nottingham, som forsvarer helt anderledes.
Jeg er godt nok glad på Højlunds vegne, og det kan godt forløse lidt for ham, så han genfinder sin opportunisme fra den første tid i klubben. Når man kæmper med scoringerne, så er der fedt at få en bold, hvor han ikke når at tænke og bare svinger benet.