Redigeretfre 19. jan 2024
Jo et bundhold i League One flugter ikke helt med Fynbos tro på ham i hvert fald, men man skal starte et sted når det drejer sig om en ret lille guts første reelle seniorfodbold. Man må gå ud fra at der er lagt en plan og at fodbolden der spilles passer til hans kvaliteter, og det er trods alt bedre end at sidde på bænken i United eller endnu værre i en Championship klub der ikke vil bruge ham.
Pellistri er vel bare et resultat af et godt forhold til Granada hvor også Pereira var i sin tid før Fernandez og at det vist er en uruguayansk træner. Det her må være et lån med et salg til sommer for øje hvor man vil øge hans værdi, han er ikke god nok og bliver det aldrig selvom hans acceleration og teknik/driblinger er høj klasse. Han overgår jo selv Antony i manglende slutprodukt og de der 5 min indhop er jo heller ikke fair for knægten.
Jeg er slet ikke tilfreds med økonomien i Fernandez handlen, i hvert fald indtil man hører hvad tilbagekøbsklausulen er, men dejligt at klubben tager konsekvensen af manglende europæisk og sender en masse af de unge afsted som aldrig ville få spilletid. Jeg synes ikke man kan bede om meget mere i et januarvindue i nuværende situation både økonomisk og sportsligt hvor der vel kun er en FA Cup og noget europæisk gruppespil at spille for, selvom det nok frustrerer de transferhungrende at der ikke hentes noget ind.
Jeg tror ikke en gang at han havde spillet Gore, Pellistri osv. mod Newport fra League Two for at være ærlig.
Manchester United
Brøndby IF